Timgaards Voldsted
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
ARKVEST Arkæologi Vestjylland

Kommune
Ringkøbing-Skjern

Sted- og lokalitetsnr.
180413-23

Fredningsnr.
23029

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (1)
Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1067 - 1660 e.Kr.)

Fredningstekst
Ejerlav: Timgård Tomten af det gamle Timgård Dette voldsted med grave, rester af park og karpedamme samt de 2 tilkørselsveje fra syd med mellemliggende trekant må ikke sløj- fes, beplantes eller bebygges, men skal henligge som varigt græsland.
Undersøgelsehistorie  (10)
1850 Beskadigelse/hærværk
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1892 Beskadigelse/hærværk
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1892 Privat besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1892 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Af det gamle Timgaards Voldsted vedlægges en Plantegning, der selvfølgelig ikke kan være fuldstændig nøjagtig. Voldstedet ligger NNØ for den nuværende Gaard, paa den anden side af Landevejen. Det er paa alle sider omgiven af Eng, der før har været Morads eller Sø. Avlsbygninger og Marker have været ved den nuværende Gaard. Hele Voldstedet er meget lavt, saa lavt, at man næppe bemærker det fra Landevejen. Selve Borgpladsens Sider ere c. 100' lange; den hæver sig indtil 5' over den omgivende Eng og er meget ujævn; nogen Plan for Bygningen kan man ikke spore, idet der, efter at den var nedreven, har været en Mølle paa Stedet; denne er nu borte. Paa Østlig Side af Borgpladsen findes en jævn, stor, firkantet Plads, omgiven af en 3' højt Dige; det har været Haven. Paa de tre andre Sider ses dobbelte ( ifølge Nødskov ( Beskrivelse over Thimgaard. S.112) have de været tredobbelte mod Syd og Vest; de østlige Grave udfyldtes ved Havens anlæggelse c. 1700) Grave af forskellig Længde og Bredde; i enkelte af dem staar endnu lidt Vand eller gror Siv. Paa Dæmningen ved den nordlige Grav er der kastet Volde, og her skulle større Sten være optagne. Ved Borgens sydvestlige Hjørne, hvor, idet mindste oprindelig, den eneste Tilgang har været fra det faste Land, har der, paa vestlig Side sikkert staaet en Bygning, da der paa en Strækning af ca. 70' ligger to Rækker større Sten, med 14' imellem Rækkerne. Udenfor Gravene deler Vejen sig i to, en i sydlig, en i sydvestlig Retning. Vejene hæve sig 2-3' over Engene og ere 20-25' brede. De gennemskæres af en lille Aa; ved begge gennemskæringer ligge paa hver Side store Kampesten som Brounderlag. c. 170' Syd for Aaen er anlagt en Tværdæmning, der forbinder Vejene. De smaa Holme endnu sydligere have mulig oprindelig baaret Udenværker; der skal være opgravet store Stene. Mange Steder paa begge Sider af Landevejen siges der at være fundet Rester af Bygninger i Jorden. Traditionen om, at Timgaard skulle være opført af Materialet fra en nedbrudt Kirkebygning bekræftes ved de bevarede Bygningsdele, idet nogle af disse ere udførte i romansk Stil. Paa det nuværende Timgaard bevares ikke saa meget, (Gaardens Ejer er Proprietær Hansen). Ved Indkørslen staar et dobbelt Rundbuevindue, med Halvdelen af den ene Bue nedgravet i Jorden; det er 9' tykt. Som Trappetrin for Stuehuset ligger en stor Sten, vistnok bestemt til Overliggerfor en Port; den er 75'' lang, 16'' bred. Mange glat hugne Stene sidde som Sokkelsten og Trappetrin i Stuehuset. Mange Stene ere spredte til Omegnens Gaarde ved en Auktion for en menneskealder siden. Paa Kjærgaard, Sydøst for Timgaard, ligger en prægtig, velbevaret Sten med to Løvefigurer i lavt Relief (se Tegning). Længden er 47-55'', Bredden 22-24''. Den ligger som Trin foran Indgangsdøren og vil derfor være udsat for Slid. Ejeren, Gaardmand Christian Bæksgaard, vil afstaa den for 80 Kr. Paa Møllegaard, Øst for Timgaard, laa som Dørtrin en Sten med Skraakant og Spiralfigurer paa den ene Flade. Paa Nationalmuseets 2den Afd.s Vegne købte jeg den for 14 kr. af Gaardejer Chr.M.Møllegaard. I samme Gaard sidder i Brolægningen en Sten med tragtformet Fordybning, der er 8'' i Diam., 5'' dyb. Desuden findes indsat mange glathugne Sten i Gaardens Bygninger. Paa Aabjerggaard i Stadil Sogn bevares tre smukke Søjlebaser, 10-12'' høje, 13-15'' brede; efter Ejerens Erklæring stamme de fra Timgaard; han vil ikke afstaa dem. (se Tegning). Gaard- og Kroejer Jacob Nielsen paa Brogaard er i Besiddelse af to ens, omtrent kubusformede Stene med en Hjelmfremstilling paa Forsiden (se Tegning); de have fær været paa Knudsgaard. Efter Stilen ere de nye, mulig fra c. 1700, og kunde tænkes bestemte til en Kamin el. l.; de ere 11½'' høje, 11'' brede; den ene noget beskadiget forneden. Ejeren vil afstaa dem for 10 Kr. Bevoksning: 1980: Græs

1943 Tinglysning
KUAS, Fortidsminder

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Tomten af det gamle Timgård. Egentlig et imponerende anlæg, når man rigtig kommer ind på området. Ejeren bruger stedet til græsningsfenne, men et spørgsmål om ikke kreaturerne ved deres færden ødelægger for meget. To tilkørselsveje, gammel bro, karpedamme, voldgrave og øjensynligt på det højeste sted, den gamle gårdtomt. Bevoksning: 1980: Græs

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Holstebro Museum

2013 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Holstebro Museum

2015 Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter
Holstebro Museum

2017 Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Litteraturhenvisninger  (0)