Stendyssen
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Vendsyssel Historiske Museum

Kommune
Hjørring

Sted- og lokalitetsnr.
100619-1

Fredningsnr.
041322

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (3)
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Afmærkn.: MP i V. 1939 En langhøj, 85 x 16,5 m, med 5 store huller; mod Ø ender den med en rundhøj, 22 x 2 m, med stort hul i midten.
Undersøgelsehistorie  (7)
1881 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Efter Sognefogdens Meddelelse laa her den største Langdysse i Egnen. Den indesluttede tre Jættestuer med vældige Overliggere. Alt nu fuldstændig bortryddet. Bevoksning: 1979: Græs og Nålekrat/-træer

1924 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
"Stendyssen". En lang, smal Aas i Retning V.t.N.-Ø.t.S., med store Gruber, lynggroet i Ager, hvilken uden Tvivl er Resterne af en Langdysse og en Rundhøj, der er sammenbygget med denne for dens Østende. Nordsiden af begge er afgravet, beskaaret og stejl i hele sin Længde. Langs Sydsiden af Dyssen gaar en fortløbende Række af Grøfter og stedvis store Gruber efter Gravning efter Randsten. Rækken af disse fortsættes ind i Rundhøjens Fod i SV., Gruber findes ogsaa i dens Fod i SØ.; paa disse Steder har da ogsaa været Randsten. Den borttagne Jord ligger udkastet som en Vold langs Grøfternes og Grubernes Sydside. Ved Sammenstødet glider Langdyssens og Rundhøjens Fod over i hinanden, og her ser det ikke ud til, at der har været Randsten. Under de nuværende Forhold begynder Langdyssen lavt og smalt i V., bliver højest og bredest i Ø. Den stiger langsomt fra V. og naar sit højeste Punkt nær Østenden. Højde i V. ca. 1,25 m, i Ø. ca. 2,10 (Maalene tagne paa Sydfoden, paa Punkter, der skønnedes at ligge nogenlunde i den oprindelige Fods Niveau. Nuværende Bredde i Ø. 16,50 m, i V. 10 m (Maalet taget til midt ud i Gruberne paa Sydsiden). Jordhøjen er stærkest beskaaret i V., saaledes at den rimeligvis har været lige bred overalt. Længde 85,50 m. - I Dyssen er 5 store Gravninger (se hoslagte Snit), antagelig alle efter fjernede Stengrave. Det forlyder da ogsaa, at der skal være kommet saa mange Sten herfra. Jvf. den ældre Beskrivelses Meddelelse i saa Henseende og Præsteberetning af 1/8 1808: "I dette Sogn i en Hede er en aflang Høy omsadt med Steene hvorpaa et Steenhus, som de i Tornbye Sogn anmeldte." Den i Øst tilstødende Rundhøj er 2,15 m h., 21,50 m i Diam. I Toppen en rund Gravning, 8-10 m i Diam., 1,40 m d. - Det Punkt, hvor dens Vestfod gaar over i Langdyssens Østfod, ligger 0,90 m højt. Bevoksning: 1979: Græs og Nålekrat/-træer

1938 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1938 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langhøj, 85 x 16½, med 5 store Huller; mod Ø ender den med en Rundhøj, 22 x 2 m, med stort Hul i Midten.

1968 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1979 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Langdysse. Anlæg bestående af en ødelagt langdysse, 1,8 x 16 x 95 meter, med en rundhøj i Ø-enden, 2,1 x 20 meter. Begge anlæg så ud som tidligere beskrevet, men langdyssen blev selv efter gentagne målinger 10 meter længere end SB og fredningsbeskrivelsen. Dias 03.27+29+31. Bevoksning: 1979: Græs og Nålekrat/-træer

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Nordjyllands Historiske Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Stærkt tilgroet llang- og rundhøjskomplex i blandingsboksning.

Litteraturhenvisninger  (0)