Hallebrøndshøi
National seværdighed National seværdighed
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Skilt offentlig vej
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Bornholms Museum

Kommune
Bornholm

Sted- og lokalitetsnr.
060403-78

Fredningsnr.
523616

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Sydvest for Svaneke ligger et af Danmarks rigeste magtcentre fra jernalderen, Sorte Muld. I det første årtusinde e.Kr. fungerede Sorte Muld både som kultsted og fyrstesæde, og stedet har været et politisk, religiøst og økonomisk knudepunkt på øen i Østersøen. Langs Korshøje ligger jættestuen Hallebrøndshøj, der blev opført i bondestenalderen for over 5.000 år siden. Derudover ligger der flere gravhøje i området som eksempelvis Bavnehøj og Sønderhøj.
Anlæg og datering  (4)
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.)

Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)

Fredningstekst
Fælles kort for 5236-16, 18, 17. Ejerlav: Ibsker. Tingl.: 20/11 1891, propr. Anker Georg Anton Kofoed. Afmærkn.: MS 1897, lærer J.A. Jørgensen. Høj, "Hallebrøndshøj", ca. 15 m i tværmål, med en udgravet jættestue. Kamret er ca. 4,2 m langt i N-S, ca. 1,8 m bredt og ca. 1,7 m højt. Den ene overligger er væltet ned på hø- jens skråning; den anden på plads ved kamrets nordlige en- de, men sunken lidt ned i kamret. Over gangen, som udgår mod Ø, en dæksten med enkelte skålformede fordybninger.
Undersøgelsehistorie  (10)
1820 Museal udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1880 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Hallebrøndshøi er en smuk lille Gravhøi af regelmæssig Form. I dens Top er der en stor smuk Jættestue med en Gangbygning til Indgang østerfra. jansen har i Aarene 1820-30 ogsaa havt fat i denne Høi og har vistnok undersøgt Jættestuen. Overliggerne der forøvrigt ere temmelig store Sten ere væltede ned en til hver Side, men Overliggeren over Gangbygningen har man ladet ligge paa sin Plads. I Antikvariske Annaler 4 Bind Side 162 er anført CCCXX Fundne i hallebrøndshøi: en utilhugget Pil af Flint i Stykker og en Del Stykker af Ravperler. CCCXXI Det halve af en Stenhammer - nu i to Stykker, den har været meget smuk. Det er stor Skade, at Lieutenant Landinspectør Jansen ikke har faaet et bedre Resultat af denne Gravning, thi der kan ingen Tvivl være om, at dette Gravkammer eller rettere denne smukke Jættestue har indeholdt flere Sager. Nu er Jættestuen fuld af Jord og et Træ voxer endog midt i den. Bevoksning: 1986: Løvtræer

1884 Museal udgravning
Journal nr.: 176/86
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Udgravningen af kammeret gav typiske genstande fra tragtbægerkulturen, ravperler, flintøkser og lerkar. Fundene i Bornh.Mus.

1943 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1943 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Høj, "hallebrøndshøj", ca. 15 m i tværmaal, med en udgravet jættestue. Kamret er ca. 4,2 m langt i N-S, ca.1,8 m bredt og ca.1,7 m højt. Den ene overligger er væltet ned på højens Skråning; den anden på plads ved kamrets nordlige ende, men sunken lidt ned i kamret. Over gangen, som udgår mod Ø, en dæksten med enkelte skålformede fordybninger.

1986 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
"Hallebrøndshøj". 4,5 x 23 x 21 m. Jættestue i toppet, omtrentlig run d høj beliggende på skrånende terræn, hvorfor højden varierer fra ca. 3 til ca. 5 m. Kammeret N/S orienteret med en gang i Ø sat af 2 bæresten i N og 2 i S. Den inderste dæksten over gangen in situ, på overfladen ses 3-4 skåltegn. SØ for åbningen en større, flad sten, formentlig gangens yderste dæksten. Kammeret er sat af 4 bæresten i V, 1 i N, 4 i Ø (to på hver side af gangen) og 2 i S. En stor dæksten står næsten lodret nedskredet i kammerets nordlige ende. Den østlige bæresten i S-gavlen er trykket meget ind som følge af et stort egetræ. Mellem de vestlige bæresten ses højfyld liggende udvasket i to ret store "halvkegleformede" bunker, processen synes stadig at foregå og kræver restaureringsmæssige indgreb. På den vestlige højfod ligger en næsten jord -og løvdækket stor, flad sten, sandsynligvis en afvæltet dæksten. En anden lignende sten på den sydlige højside er utvivlsomt en dæksten, vurderet ud fra 1 sikkert og 5-6 mulige skåltegn (overfladen noget forvitret) Højoverfladen er bevokset med græs og 5-6 meget smukke gamle egetræer. En "fodpose" af tjørn, kirsebær og lidt rose bør fjernes, hvorved højens smukke profil vil træde fint frem. Det bør undersøges, om ejer vil være indforstået med etablering af en trampesti langs et markskel, der fra kommunevejen i V forløber direkte mod højen og forbi denne i en afstand af ca. 5 m (S for højen), jfr. foto nr. 8. Ejeren af Frennegård oplyste på forespørgsel, at han er STÆRKT interesseret i en trampesti som foreslået her, da en del turister opsøger højen og ofte går gennem hans afgrøder. Han er ligeledes interesseret i, at amtet udfører pleje som skitseret. Der bør følgende snarest sættes ind med følgende foranstaltninger: A) Restaurering af kammeret, jfr. Sv.Hansens rapport af 12-9-84 B) Pleje af højen C) Etablering af trampesti og henvisningsskilt ved 8 km-stenen ved kommunevejen. D) Oplysende skiltning ved højen. E) Evt. henvisning til højen (med adgangsanvisning) i brochurer o.lign. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt fortidsminde af en type fåtallig på Bornholm. Bevoksning: 1986: Løvtræer

1986 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1994 Museal restaurering
Journal nr.: NM 7766/94 (SN 613-510)
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Jættestuen blev ryddet for rødder, som især var ødelæggende for tørmurene. En dæksten, der var blevet flyttet under en tidlig udgravning, blev lagt tilbage på plads. Jættestuens kammer og gang blev oprenset. Jættestuens tørmure blev restaureret. Se beretning.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi

2014 Fortidsminde af national betydning
Journal nr.: 2014-7.20.03-0014
Kulturstyrelsen
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Litteraturhenvisninger  (0)