Kastelsbakken
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Syddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140504-120

Fredningsnr.
25185

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (3)
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1200 - 1399 e.Kr.)

Møntfund, Middelalder (dateret 1200 - 1535 e.Kr.)

Jern, Middelalder (dateret 1200 - 1535 e.Kr.)

Fredningstekst
Voldstedet "Kastelsbakken" Voldstedet består af en borgbanke, der er ca. 65 m lang i nord-syd og ca. 35 m bred i øst-vest. Den hæver sig indtil 6 m over det om- givende terræn i øst. Borgbanken danner en halvbue ind mod det om- givende terræn i nord, øst og syd, hvor der ved dens fod har været en nu tilfyldt 6 m bred grav. Mod vest begrænses banken af den stej- le skrænt ned mod stranden. Banken er græsklædt og er beliggende på vestsiden af den høje del af øen Hjelm. Fredningsgrænsen forløber i nord, øst og syd 6 m fra bankens fod, medens skrænten i vest danner grænsen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller be- skadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyg- gelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.
Undersøgelsehistorie  (5)
1894 Museal udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Sammenfattende må man konkludere, at det ikke var det store udbytte, de i alt 77 m lange søgegrøfter på Kastelsbakken kastede af sig. Dog fik man påvist kulturspor i form af dyreknogler i grøft A og B. Det var dog kun i grøft B, at man fandt egentlige anlægsspor i form af en dobbeltbrolægning. Og det var her, man fandt daterbare fund i form af potteskår, kobberblik, jerngenstand og en borgerkrigsmønt. Når søgegrøfterne gav et så ringe udbytte, hænger det nok sammen med, at de generelt var smalle og dybe, og at iagttagelsesmulighederne derfor var begrænsede. Endvidere var arbejdsmændene ikke skolede udgravere, og de har formentlig nærmest blot gravet grøfterne på samme vis, som hvis de skulle have gravet dræningsgrøfter. Formentlig har løjtnant Jensen også haft en forventning om mere bastante bygningslevn fra den borg, der engang lå på stedet, og da man ikke stødte på murværk, har han ikke skønnet det nødvendigt med flere undersøgelser på dette sted. Undersøgelserne viste trods alt, at der havde fundet aktiviteter sted på Kastelsbakken i tiden omkring 1300, og at brolægningen kunne indikere, at der havde stået en bygning på voldstedet.

1952 Museal udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I juli 1952 drog Nationalmuseet igen til Hjelm for at foretage udgravninger. Øens daværende ejer Hjalmar Nielsen støttede sagen ved at sørge for transportmuligheder, arbejdskraft og logi i de 12 dage, undersøgelsen varede. Igen blev der foretaget undersøgelser på Kastelsbakken. De blev ledet af dr.phil. Rudi Thomsen. Et udgravningsfelt på voldstedets nordlige del frembragte en større stenbrolægning, der var placeret ved et formodet lergulv fra en hustomt. I forbindelse med brolægningen blev der fundet mange interessante ting, der afspejlede dagliglivet på borgbanken, bl.a. usædvanligt mange dyreknogler fra både tamdyr og jagtvildt samt fisk. Man fandt så mange knogler, at de fyldte flere trillebøre. Blandt de forarbejdede genstande kan nævnes en fin, lille terning af ben, og en hel del jernnagler. I alt 11 mønter fremkom, heriblandt en ægte norsk sølv-kvartpenning, slået af den norske konge Erik Præstehader, som støttede de fredløse. Oven på brolægningen og husgulvene lå et tykt brandlag med spydspidser og armbrøstpilespidser. Rudi Thomsen omtalte, at der var blevet smedet både jern og kobber på Kastelsbakken. Formentlig er der blevet fundet affaldsprodukter i form af slagger og afklip fra disse aktiviteter. Potteskår blev der også fundet. Ved foden af Kastelsbakken ind mod land kunne man i en grøft se, at borgbanken havde været omgivet af en tør voldgrav på de tre sider ind mod Hjelms plateau. Grøften blev egentlig lagt i et forsøg på at lokalisere møntværkstedet. Her havde en stedkendt kvinde udpeget området, hvor der tidligere var fundet en koncentration af mønter. Der fremkom dog ikke fund, der kunne bekræfte formodningen om et møntværksted netop der, hvor grøften blev lagt. Rudi Thomsens konklusion på baggrund af udgravningen i 1952 var, at der på Kastelsbakken havde ligget en træbygget borg, til dels sammentømret af jernnagler, og at den siden blev nedbrændt af kong Erik Menved i 1306. Et lerstampet husgulv og en brolægning var levn fra borgens tid. Desværre er der aldrig udfærdiget en udgravningsrapport for undersøgelsen på Kastelsbakken, og derfor er det ikke klart, hvor stort det udgravede område var, og præcis hvor det lå, eller hvad der fremkom af fund ved udgravningen.

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Som beskrivelsen. Havet æder af V-siden - i den friske havskrænt ses gruber. Umiddelbart nedenfor voldstedet mod SV ses bronzealder-lag i samme kystskrænt. ** Seværdighedsforklaring ** Se 2518:4. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer

2000 Museal udgravning
Journal nr.: EBM 756
Museet for Syddjurs
I forbindelse med Middelalderåret 1999 blev der iværksat et 2. årigt forskningsprojekt af voldstederne Fyrbakken, Skaadebakken og Kastelsbakken på Hjelm. Det var et samarbejde mellem Ebeltoft Museum, Nationalmuseet, Moesgård Museum og Aarhus Universitet. Dette resumé drejer sig om undersøgelserne af Kastelsbakken. I 1999 blev der lagt 4 søgegrøfter på den banke, der udgør Kastelsbanken. Søgegrøfterne gav anledning til at udvide undersøgelserne på bankens nordvestlige del i forbindelse med kampagnen i 2000, da der i dette område var påtruffet flere svære stolpehuller. På et areal på godt 100 m2 blev kulturlagene afgravet i tynde lag med maskine. Mellem hver afgravning blev området systematisk afsøgt med metaldetektor, hvorved utallige metalgenstande fremkom. Der er ved udgravningen på Kastelsbakken 1999-2000 fundet ikke færre end 58 mønter, hvoraf hovedparten synes at kunne knyttes til falskmøntneri aktiviteterne på øen under de fredløse. Sporene af møntfabrikation på Kastelsbakken er imidlertid svage idet der kun er fundet få møntblanketter, kobberbarrer og kobberslagger. Af øvrige metalfund kan nævnes et usædvanligt hængesmykke udformet som en ørn, knapper/pyntebeslag, en ornamenteret cylindrisk beholder, to jernhakker, armbrøstbolte, spydspids, kniv, klinknagler m.m. Desuden er der fundet en del spor af jernforarbejdning. Af andre fund kan nævnes keramik, terning af ben, benfløjte og enorme mængder af velbevarede knogler fra pattedyr, fisk og fugle. Sidstnævnte er måltidsrester. Udgravningens vigtigste resultat var påvisning af et træbygget tårn med en diameter på 6,75x6,75 m. Tårnet bestod af 12 svære stolper, der var gravet ned i undergrunden hvorefter man havde opført en mindst 3 m høj og 6-8 m bred vold omkring tårnet. Volden har omgivet toppen af Kastelsbakken, og det påviste tårn har formentlig sammen med mindst to andre tårne fungeret som flankeringstårne på voldanlægget. Bag volden inde på borgbanken blev der påvist markante stolpespor, der formentlig har indgået i et hus. Hovedparten af det formodede hus lå uden for det undersøgte område.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Kastelsbakken. Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Er voldsomt tilgroet med træer og krat. Fra nord er det muligt at komme delvist op på banken, hvorfra der er en fantastisk udsigt.

Litteraturhenvisninger  (1)
Pauline Asingh, Niels Engberg, Jysk Arkæologisk Selskab, Kulturhistorisk Museum Randers
Marsk Stig og de fredløse på Hjelm
2002
Vis på bibliotek.dk