Frederik V's 3/4 milsten
Offentlig adgang
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Kroppedal Museum, Arkæologi

Kommune
Gentofte

Sted- og lokalitetsnr.
020302-97

Fredningsnr.
3030109

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (1)
Milepæl/-sten, Nyere tid (dateret 1661 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Ikke tinglyst: Frederik V's 3/4 milsten.
Undersøgelsehistorie  (5)
2008 Afventer oplysninger
Journal nr.: 4-F_AN_2008
Det Kulturhistoriske Centralregister
Milepæl/-sten

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi
Frederik V´s 3/4 milesten. Ca 30 x 30 x 70 cm rød granitsten.

2012 Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi

2014 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi

2014 Museal besigtigelse
Kroppedal Museum, Arkæologi
Milestenen: Groft udhugget sten i rødlig granit, bredere ved basen end i toppen, 40 x 40 cm ved basen og 30 x 30 cm i toppen. Højden er 85 cm. På stenens forside i SV ses følgende indskrift: Fv 3 4 M Stenen står i en chausséstensbelagt niche ved Lyngbyvej på vejens østlige side, mellem Tuborgvej og Hvilevej. Nichens mål er ca. 100 x 140 cm og ca. 70 cm i højden. Historie: Længdeenheden en dansk mil er angivelig en gammel betegnelse for, hvor langt en mand kunne gå på en time, men den blev først veldefineret af matematikeren Ole Rømer, der med sin milevogn fra 1683 opmålte vejene ud fra København. Efter hans mål blev en dansk mil sat til at være 12.000 alen, hvilket svarer til ca. 7½ km i vore dages mål. Denne standard holdt frem til indførelsen af metersystemet i Danmark i 1907. I begyndelsen var de danske milepæle træpæle nedsat i jorden, men efter Rømers opmåling af vejene kom der i 1698 kongeligt bud fra Christian V om, at der skulle rejses milesten udover det ganske land: “Til hver hele, halve eller fjerding Milepæl som af Kampestene skulle oprejses på små Høje”. Milepælenes anførte afstande blev målt fra definerede nulpunkter, gerne markeret med nulpunktsten. Vejlængderne på de sjællandske hovedlandeveje blev regnet fra Københavns gamle fæstningsporte; Vesterport, Nørreport og Østerport. Milestenen ved Lyngbyvej markerer afstanden til Nørreport og blev opsat i midten af 1700-tallet under Frederik V i forbindelse med forbedring og udbygning af kongevejene. Oprindelig var milestenene lavet af norsk marmor, men frosten var meget hård ved dette materiale, og i 1800-tallet erstattede Christian VIII mange af milestenene med Bornholmsk granit. Frederik V´s monogram vedblev dog at stå på stenene. Om ¾ milestenen i dag står hvor den oprindeligt har været opstillet, er nok ikke sandsynligt, da Lyngbyvejen har været udvidet mange gange.

Litteraturhenvisninger  (0)