Druknestenen
Parkeringsplads
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Københavns Museum

Kommune
København

Sted- og lokalitetsnr.
020306-398

Fredningsnr.
31308

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (1)
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1800 - 1899 e.Kr.)

Fredningstekst
Ejerlav: Umatrikuleret vejareal (beliggende ud for Åboulevarden 16, matr. nr. 2576 Udenbys Klædebo. Mindesten. Stenen har form som en pyramidestub. Ved jordoverfladen måler den 50 x 35 cm. 20 cm fra toppen måler den 20 x 15 cm. Toppen er lettere beskadiget. Stenens højde er 160 cm. På siden, der vender mod ØNØ, er indhugget: 26-27 NOVBR 1812
Undersøgelsehistorie  (4)
1989 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Mindesten, rektangulær. Mål: 1,65 m hæj, bredde ved basis 35x50 cm, afsmalnende mod toppen, hvor en flise er afslået. På de to smalle sider er malet med rødt "Viggo" og på den brede siden mod NØ (altså ind mod husfacaden) er indhugget Tegning: Kongekrone 26-27 Novbr 1812 Stenen står mellem cykelstien og gaden ud for Åboulevarden nr. 16.

2008 Afventer oplysninger
Journal nr.: 4-F_AN_2008
Det Kulturhistoriske Centralregister
Mindesmærke

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi
Ca 160 cm høj firesidet kegleformet grå granitsten. Bærer inskription på nordsiden. 26-27 NOVBR 1819

2018 Diverse sagsbehandling
Kulturstyrelsen
Fagansvarlig, Jens Peter Munk, Københavns Kommune, har oplyst følgende om Druknestenen og dens historie: "Støtte med rektangulær grundplan med rundede hjørner, formen spidser til for oven, hvor der er flere afslag i stenen. Druknestenen blev rejst til minde om de fire af seks personer, der druknede, da de med deres vogn kørte i Ladegårdsåen natten til den 27. november 1812. Selskabet havde været på besøg hos grosserer Mariboe på ejendommen Rolighed. Blandt de druknede var Marie Henriques og Lise Magnus. "Det er andre Tider end da et lille Selskab i Landauer kørte i Ladegaardsaaen og fik deres Monument paa Aaboulevarden af en rystet Samtid, der endnu ikke kunde omspænde og føle naturligt for sine Ulykkeshændelser." (Jacob Paludan: Fremad til Nutiden, København 1953, p. 82.) Stenen er i virkeligheden en meget ældre vandstandsmåler, som kom for en dag, da åen blev oprenset i 1827, og den har formentlig på det tidspunkt fået indhugget dato og årstal for ulykken. Inskriptionen er siden forsvundet. Da åen blev overdækket i 1897, fik stenen sin nuværende plads på fortovet ved Åboulevarden. Støtte i groft hugget, grå granit. Druknestenen er fredet som fortidsminde under Slots- og Kulturstyrelsen."

Litteraturhenvisninger  (0)