Saltholm Batteri

Administrative oplysninger

Ansvarligt museum Kroppedal Museum, Arkæologi

Kommune
Tårnby

Sted- og lokalitetsnr.
020311-61

Fredningsnr.
32324

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Anlæg og datering

Batteri, Nyere tid (dateret 1910 - 1932 e.Kr.)
Opført 1910 til 1912, nedlagt som militært anlæg i 1932.
Jernbaneanlæg, Nyere tid (dateret 1915 - 1933 e.Kr.)
Materiellet til den militære jernbane blev solgt og fjernet i 1933. Tilbage er sportracéet.
Fredningstekst

Forsvarsanlæg. Saltholm Batteri er et åbent jordværk med våd grav. Batteriet er forsynet med to betonbriske til kanoner. De to briske er adskilt af en jordtravers, der på toppen har to betonstøbte kikkertstationer og en betonstøbt elevatorbrønd til en projektør. I traversen er tillige indbygget en betonstøbt kasemat med ammunitionsmagasin og rum til en penta-motor og til forråd. Umiddelbart vest for kasematten ligger en kasernebygning, forsynet med skydeskår i de tre sider og i hjørnerne. Skydeskårene er tilmurede, men synlige. Der er sprængt huller i betonen til vinduer og døre i batteriets kasernebygning. Forsvarsanlægget var tillige forsynet med en smalsporet jernbane anlagt fra Barakkebro og frem til Batteriet. Det ca. 3,5 km lange sportracé er omfattet af fredningen.
Undersøgelsehistorie

2008 Afventer oplysninger
Det Kulturhistoriske Centralregister
Skanse

2015 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi

2015 Museal besigtigelse
Kroppedal Museum, Arkæologi
Saltholm Batteri er et åbent jordværk med våd grav. Til batteriets kanoner er der to betonbriske adskilt af en jordtravers, der på toppen har batteriets ildledelsesinstallationer i form af to betonstøbte kikkertstationer og hertil en betonstøbt, firkantet elevatorbrønd til en projektør. I traversen er yderligere indbygget en betonstøbt kasemat, som indeholder batteriets ammunitionsmagasin og rum til en pentamotor og til forråd. Umiddelbart vest for kasematten ligger en lille, rektangulær kasernebygning, forsynet med skydeskår i de tre sider og i hjørnerne. De er nu tilmurede, men synlige. I 1973 blev der sprængt huller i betonen til vinduer og døre i kasernebygningen. Batteriet er ellers velbevaret. Batteriet var uden for den våde grav oprindeligt omgivet af en pigtrådsspærring. Til betjening af batteriet med transport af forsyninger og mandskab blev der i 1915 anlagt en 3,5 km lang, smalsporet jernbane fra Barakkebro og frem til Batteriet. Et sidespor med togremise fandtes ved Barakke Batteri. Materiellet til den militære jernbane blev solgt og fjernet i 1933. Tilbage er sportracéet.


Billeder

Batteri og togtracé set fra N
Sydlige kikkertstation fra SØ
Kaserne og kasemat fra SSV
Nordlige kikkertstation, fra SV
Udsigt fra travers i Ø og mod V. Bem. elevatorbrønd
Gravens SØ-del set fra batteriøen, fra NNØ
Saltholmsbanens tracé, fra SSV
Kaserne og kasemat fra N