Troldestenen
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Vestsjælland

Kommune
Odsherred

Sted- og lokalitetsnr.
030403-555

Fredningsnr.
2923103

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (1)
Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Sagnsten. Troldestenen, bestående af 5 stene fra samme blok. 1.Sten, 1,6 m høj og ca. 1,5 x 2,5 m stor; største længde i øst vest. Stenen, der er delvist jorddækket, synes at have en let hvælvet overflade. Den nordlige side er nærmest lodret. 2.Sten, 0,7 m høj og 2,5 m lang, delvist jorddækket. 3.Sten, 0,7 m høj og 0,9 x 1,3 m stor. Siden mod øst er afsprængt og stejl, siden mod vest er skrå. 4.Sten, op til 2,5 m høj og 1 x 3,4 m stor. Flad top, let skrånende mod øst. Siderne er afsprængt og lodrette og har aflange kløveriller. 5.Sten, 0,4 m høj og 1,3 x 3,5 m stor, liggende i nordøst  sydvestlig retning. Siderne er afsprængt; den nordlige side er lodret, mens de østlige og vestlige skråner indad. På stenens overflade ses en lang række af tæt placerede, vekselvis aflange og runde kløveriller med hhv. 8-12 cm længde og 3 cm diameter. Ved siden af stenen ligger et afsprængt stykke, ca. 0,4 x 1,6 m. Stenene 1-4 ligger op ad en trappe i en havskrænt, nr. 1 og 2 temmelig nær stranden og nr. 4 ved skræntens og trappens øverste del. Sten nr. 5 ligger i græsplæne. Alle fem stene ligger i en privat have. Sagn: En vred trold på Esterhøj i Høve kunne ikke lide kirkeklokkerne fra Vig- eller Asnæs. Da han ikke kunne finde en sten, der var stor nok, måtte han tage helt til Odden. Men stenen var måske for stor, for den nåede kun til klinten. Troldens fingre sidder i stenen. En trold fra Hellesø havde set sig gal på Fårevejle kirke. Trolden i Esterhøj blev så træt af den megen klokkeklang, at han besluttede at flytte fra egnen. Han havde store skatte, som han efterlod i højen, og nøglen til dem gemte han under Troldestenen. Inden han rejste, kom han bedrøvet ridende på en guldbeslået hest og leverede nøglen til sin nabo, som var bondemand. Da bonden kom til højen og fandt skatten, udbrød han glad: Der har vi den, men da forsvandt både nøglen og døren til skatkammeret. Efter en variant siger han til en ung pige, at nøglen lå under stenen, men kunne kun hæves i absolut tavshed. Også pigen gik op til stenen og grave- de, og da hun fik lettet den og så nøglen, sagde også hun: Der ligger den, hvorpå den forsvandt. Nøglesagnene synes, efter sprængningen af stenen omkring 1865 at være overført til en anden stor sten, som lå helt nede ved stranden ca. 120 m mod øst, og som senere blev genforeningssten i Høve.
Undersøgelsehistorie  (4)
2003 Tinglysning
Journal nr.: 2003-2111-0837
KUAS, Fortidsminder
Sagnsten. Troldestenen, bestående af 5 stene fra samme blok [jvf. sbnr. 543,556-558, hver sten med individuel fredn.nr.]. og stejl, siden mod vest er skrå. 4.Sten, op til 2,5 m høj og 1 x 3,4 m stor. Flad top, let skrånende mod øst. Siderne er afsprængt og lodrette og har flange kløveriller.

2008 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 4-F
Det Kulturhistoriske Centralregister

2014 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Roskilde Museum

2015 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Roskilde Museum

Litteraturhenvisninger  (0)