Stokkjeldsdal
National seværdighed National seværdighed
Offentlig adgang
Skilt fortidsmindet
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Silkeborg Kulturhistoriske Museum

Kommune
Silkeborg

Sted- og lokalitetsnr.
130305-218

Fredningsnr.
2409106

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
I skovområderne øst for Bølling Sø kan man finde spor efter den gamle Hærvej, bronze- og jernalderens hovedfærdselsåre op gennem Jylland. De dybe hulveje ligger som vidnesbyrd om flere hundrede års rejser mellem nord og syd med områdets mange bronzealderhøje som pejlemærker. Hulvejene er opstået ved, at man i generation efter generation har brugt de samme spor, når man har rejst op gennem Jylland på gåben, med vogn eller med sit dyrehold. Med tiden har man slidt så dybe ’grøfter’ i landskabet, at man kan finde dem den dag i dag.
Anlæg og datering  (1)
Hulvej, Udateret (dateret 3950 f.Kr. - 1950 e.Kr.)

Fredningstekst
Hulvejsystem i sydskrænten af Stokkjeldsdal vest for Ellingehede Hus. 8 hulveje, der er op til Ca. 2 m dybe, knap 1-1,5 m brede i bund og 2-4 m brede i top, og flere hjulspor og mindre afgreninger, forløber over op til 140 m i NNV SSØ på et ca. 200 m bredt areal i en nordvest vendt skrænt i græstilgroet hede på matr. nr. 34-b Kragelund By, Kragelund: I det Nø hjørne løber flere parallelle hjulspor over Ca. 50 m og i Ca. 8 rn’s bredde. Vest for løber fire hulveje sammen nedad skrænten til et Ca. 9 til 21 m bredt spor med en dybde på Ca. 4 m. Et moderne hjulspor har forstyrret den vestlige side af dette brede spor. øverst i skrænten, løber hjulspor vest for hulvejene. To hulveje ligger midt på arealet. I.ængst mod vest løber to hulveje sammen nedad skrænten. Den vestligste af disse er benyttet som markvej (ca. 2,65 m bred) og kan fortsat benyttes som en sådan, også indenfor den beskyttede del. Oldtidsvejene ligger indenfor et areal, der i V er afgrænset af markvej ens vestlige kant, i nordvest af samme vejs sydostlige kant og i N af en lige linje i forlængelse af denne vej kant mod Nø til matrikelgrænsen, i ø af denne matrikelgrænse og i syd af en linje 20 m nord for og parallelt med Skeldalvej.
Undersøgelsehistorie  (5)
2012 Museal besigtigelse
Journal nr.: 2012-7.23.01-0026
Moesgård Museum
Hulvejsspor. Et system af gamle vejspor i Stokkjelds Dal syd for Kragelund på matrikel nr. 34b, Kragelund By. Sporene strækker sig op til 140 m. fra SSØ til NNV løbende i en nordvendt bakkeskrænt. Sporene begynder lige nord for beplantningen op ad Skeldalvej og slutter lige syd for skovgrænsen i nord. Sporene består af 8 parallelle, tragtformede slugter orienteret SSØ-NNV nummereret fra øst til vest. Hulvej 1: Den østligste hulvej. Svag antydning af hulvej orienteret SØ-NV. Ca. 7 m. bred og ca. 48 m. lang til i NV, hvor den løber sammen med hulvej 2. Bevokset med græs og bynke (lav bevoksning). Hulvej 2: Tydeligere end hulvej 1, men ikke så dyb som hulvej 3 og hulvej 4. Orienteret SSØ-NNV. Skærer sig 0,4-0,5 m. ned i terrænet i forhold til det omgivende terræn. 1½-2 m. bred og 29 m. lang til hvor den løber sammen med hulvej 1. Bevokset med græs. Hulvej 3: Meget tydelig hulvej. Beliggende ca. 5 m. vest for hulvej 2. Orienteret SSØ-NNV. Skærer sig 0,5-0,6 m. ned i forhold til det omgivende terræn. Ca. 2 m. bred. Løber efter 33 m. sammen med hulvej 2 og efter 50 m. sammen med hulvej 4. Bevokset med græs. Hulvej 4: Beliggende ca. 5 m. vest for hulvej 3. Orienteret SSØ-NNV. Skærer sig ca. 0,5 m. ned i forhold til terrænet øst for hulvejen. Vest for hulvejen er terrænnet højere beliggende (ca. 1,2 m. højere end hulvejens bund). Vejen er ca. 2 m bred. Løber efter 50 m. sammen med hulvej 1, 2 og 3. Bevokset med græs. De fire østligste spor, beskrevet ovenfor, løber sammen til ét spor ned af skrænten, som efter sammenløbet udvider sig til en både bredere (først 9 m bred og længst mod NNV 21 m. bred) og dybere (op til 4 m.) flad hulvej. Sammenfletningen er 58 m lang og orienteret SSØ-NNV. Bevokset med en enkelt tjørnebusk ved sammenløbet af hulvej 3 og hulvej 4. I øvrigt bevokset med græs. Hulvej 5: Temmelig tydelig hulvej beliggende ca. 60 m vest for hulvej 4. Orienteret SSØ-NNV. Skærer sig 0,4-0,5 m ned i forhold til terænnet øst for hulvejen. Vest for hulvejen hæver terrænet sig til en skrænt, der hæver sig 2-3 m over hulvejen. Hulvejen er ca. 1½-2 m. bred og ca. 80 m. lang. Bevokset med lav bevoksning i form af græs og lyng. Oversigten over hulvejen sløres af et par fyrretræer, der vokser lavt på skrænten mod vest. Hulvej 6: Hulvej beliggende ca. 50 m vest for hulvej 5. Orienteret SSØ-NNV. Skærer sig 1-2 m. ned i forhold til det omgivende terræn. Hulvejen er ca. 2 m. bred og ca. 70 m. lang. Hulvejen er sløret pga. træbevoksning (små løvtræer hovedsagelig birk). Desuden lav græsbevoksning. Vest for hulvej 6 løber en nuværende markvej (Hulvej 7), som har hørt til det øvrige hulvejssystem. Der er tale om en slugt med 2 tydelige moderne hjulspor beliggende 1-3 m under det omgivende terræn og orienteret S-N. Vejens bredde er ca. 2 m. Den moderne vej slår et sving og løber på tværs nord for hulvej 6 i den nordlige ende. Længden er ca. 100 m. Bevokset med græs. På kortet indtegnet som vej og i moderne brug, selv om græsgroet. For hulvej mellem 6 og 7, se Kulturstyrelsens besigtigelse. Der er tale om et meget markant hulvejssystem, som fortsat ses tydeligt i terrænnet. Hulvejene er beliggende i hedeområde, der er bevokset med græs, lyng, nogle få birke- og fyrretræer samt enkelte tjørnebuske. I den nordøstlige del af hedeterrænnet (øst for sammenløbet af hulvej 3 og hulvej 4) er der tre kortere, tragtformede slugter i samme retning som de øvrige slugter. Nordvest for hulvejssystemet (ca. 15 m. vest for skovvejen og parallelt med denne) er observeret en jordvold eller et dige. Diget er 1½ m. bred, 30-50 cm. høj og 25 m. lang. Den er orienteret SV-NØ. Diget er bugtet og uregelmæssigt. Bevokset med mos og bregner. Har tidligere været set som en dæmning, men da tilsvarende er fundet flere steder i skoven, kan der være tale om gamle stødrækker.

2012 Diverse sagsbehandling
Moesgård Museum
Jfr. Museal besigtigelse

2013 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 2012-7.23.01-0026
KUAS, Fortidsminder
Kulturstyrelsens besigtigelse af hærvejsforløbet gennem Stokkjeldsdal i fredningsøjemed og for formidlingsprojektet Danmarks Oldtid i Landskabet (Supplement til musealbesigtigelse af 11.6 2012) Lokaliteten tangerer i vest vandreruten på Hærvejen. 8 Hulveje og flere hjulspor, med mindre sideafgreninger, fordeler sig i 5 slugter(naturlige eller/og kørt op) i sydskrænten af Stokkjeldsdal. Denne afgrænsede lokalitet er en del af et bredere vejforløb. Alle spor slutter ca. 2m syd for beplantningen af graner/ beplantningen langs markvejen nord for lokaliteten (her sås planteriller på tværs af vejretningen). Hulvej 0 (øst for museets H1 - H4): Flere parallelle tæt liggende hjulspor orienteret i NNV-SSØ over ca. 8 m's bredde, målt på tværs af sporene, i en svag sænkning ned over skrænten. Bredden er målt ca. midt i skrænten. Fra lidt nedenfor top er sporenes længde målt ned til ca. 4 m syd for skovgrænse i bunden mod nord = ca. 46 m. Sporene må være udslettet af juletræsplantagen på plateauet SØ for. Ca. 0,90-1,10 m's sporbredde. Hulvej 1-4: 4 parallelle hulveje fra lige under 1 m brede til ca. 1,5 m brede i bunden og ca. 2-3 m brede i top før sammenfletningen. I siden vest for H4 ses parallelle hjulspor ned til sammenfletningen. H4: er i den nordlige ende efter sammenfletningen forstyrret af et moderne kørespor i siden mod vest. H5: Op til 4 m bred målt i top af hulvejen. Bund lig de andre: fra under 1 m til 1,5 m bred. H6: Forløber i en mere NV-SØ retning, hvorfor bundpunktet skal placeres ca. midt imellem markvejens knæk mod nord (hvor punktet P3 er placeret på museets skitse) og punktet hvor H6A og H7 mødes. Mål lig H1-H4. H6A (benævnt ”slugt” i museets rapport): Mellem beplantningsgrænse i syd og markvej i nord, hvor den løber sammen med vejen, der er i moderne brug. 3,20 m bred på det bredeste sted (midt på). H7: Sydlig del øverst i skrænten benyttes som og er udbedret som moderne markvej (bredde ca. 2.65 m). På midten af strækningen, mellem T-krydset i syd og hvor denne moderne vej drejer mod NØ ind i skoven, løber denne forhenværende hulvej sammen med H6A fra syd (toppen af skrænten) og de fortsætter, om end utydeligt og sløret af beplantningen, som hjulspor mod NV ind i skoven. Den moderne vej drejer mod NØ krydsende H6A og H6 inden den drejer mod N i skoven. Det ældre vejforløb er målt over ca. 55 m fra nordkant af den krydsende grusvej på top af skrænten i syd til et indmålt bundpunkt i N, hvor de gamle spor fortsætter ind i skoven i bunden af bakken.

2014 Fortidsminde af national betydning
Journal nr.: 2014-7.20.03-0002
Kulturstyrelsen
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

2016 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Hulveje bevokset med græs, lyng, bærbuske og spredte træer.

Litteraturhenvisninger  (0)