|
Printvenlig side
|
| Gå til kortsøgning |
Ruteplanlægger
|
| |
|
Langdyssen Troldkirken går for at være en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 50 m lang og omgivet af 47 randsten. Omtrent i midten ligger et sekskantet dyssekammer med en stor, flad dæksten over. Der er flere folkesagn om Troldkirken. Ifølge ét af dem skulle en mand engang have overværet, at "de underjordiske" holdt en form for gudstjeneste i dyssen. Troldkirken var et af de første danske oldtidsminder, der blev fredet. Det skete allerede i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.
|
Anlæg
og datering (2)
| Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.) |
|
| Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.) |
|
Undersøgelsehistorie
(4)
|
1889
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Fredet Langdysse, Troldkirken, beliggende paa den höjeste Del af det Bakkeparti, der falder brat af mod Nörholms Enge. Retningen bestaar af meget store Stenblokke, 170', Bredden 33', Höjens Höjde 5'. Dyssen bestaar af meget store Stenblokke, den söndre Endesten er saalede 8' h (udv.) og 7' br., den nordre 6' h og 7' br. 22 i den östlige, 21 i den vestlige Side og to for hver Ende; flere Steder findes större Mellemrum mellem Stenene. c. 60' fra den nordre Ende findes et sexkantet Gravkammer, bygget af 6 Sidesten, hvis Grundflader stöder sammen, men mellem hvilke der er et Mellemrum foroven [se Prospekt og Plan]; den störste er 5½' br, den mindste 4½' br. Længden 8½', Bredden 8', Höjden 4 3/4'. Kammeret er dækket af en flad Overligger, 14½' l. 11½' br.
Bevoksning: 1979: Græs |
|
|
|
1953
|
Museal berejsning |
|
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid |
|
Langdysse, "Troldkirken", i nordøst-sydvest på lav højning, ca. 1 m høj, 50 m lang, 7 m bred, omgivet af stenkreds. 2 sten mod syd, 22 mod vest, 1 i nordenden, 22 mod øst. På midten stort kammer af 6 bæresten og 1 dæksten. |
|
|
|
1979
|
Nyberejsning af fredede lokaliteter |
|
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor |
|
Langhøj, "Troldkirken", med dyssekammer.
Mål: 1,5 x 52,7 x 10,2 m.
23 randsten og 1 større endesten i hver side. Kammeret
består af 6 bæresten og 1 overligger, måler indvendigt 2,5 x
2,65, højde 1,47 m.
Græsset ved og i kammeret er slidt ned ved færdsel og en del
af den udvendige stenpakning om kammeret er synlig.
Tidligere afpløjet i Ø og affald ved NØ.
** Seværdighedsforklaring **
Anselig langhøj med dysse. Vid udsigt. Benyttet turistmål.
Bevoksning: 1979: Græs |
|
|
|
2011
|
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter |
|
Nordjyllands Historiske Museum |
|
Langdysse, "Troldkirken". Et populært besøgsmål med god udsigt og tilgang fra vej. Langdyssen ligger nær flere andre høje. |
|
|
Litteraturhenvisninger
(0)
|
Hvis du har personligt kendskab til dette fortidsminde, har du mulighed for at tilføje dine oplysninger, så andre kan få nytte af dem.
Skriv historie

|