Slemminge
Offentlig adgang
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140105-77

Fredningsnr.
201842

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Anlæg og datering  (2)
Jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: 26/7 1880, købt. Afmærkn.: MS 1886 Jættestue, 11 bæresten, 4 dæksten; indgang med 2 gangsten mod Ø. Kammeret ca. 8 x 2 m. Ingen jordhøj. I have og gårdsplads.
Undersøgelsehistorie  (18)
1867 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Sb. 14.01.05-77. Jættestue. Neder Slemminge Mark. Enslev Sogn. [Ginnerup Sogn] Nørre Herred. Randers Amt. Undersøgt 1867. Afskrift af Lieutenant J. Jensens Beretning om Fundet. Udgravet af J. Jensen i 1867. Vedlagt 3 Stk. Fotografier samt en Skitsetegning af Oldsagsmaterialet. Afskriften er signeret af C.F. Herbst, N01.

1867 Privat udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
[Samlesag; omfatter flere lokaliteter. Hovedparten af disse udgravninger, som blev foretaget i årene 1866-67 af Løjtnant J. Jensen, Grenå, er ikke registrerede i Sb.] Stenalders Grave i Ginnerup og Enslev Sogne i Nørre Herred, Randers Amt. Hertil 6 Plader med Grundtegninger. Undersøgelser foretaget af Lieutenant J. Jensen, Grenaa, i årene 1866-67. Udgravningsberetninger samt dokumentation (plan- og skitsetegninger, fotografier samt oldsagslister) fra Lieutenant J. Jensen, Grenaa, modtaget på N01 i 1889. A. Stor Gangbygning I paa Nederslemming Mark. (Hertil Pl. I.) [= Sb. 14.01.05-77.] B. Stor Gangbygning II paa Nederslemming Mark. (Hertil Pl. II.) [= Sb. 14.01.05-?] C. Stor Gangbygning i "Gaasehøj" paa Fannerup Mark. (Hertil Pl. III.) [= Sb. 14.01.05-?] D. Lille Gangbygning i "Jyndovnen", en Langdysse paa Ginnerup Mark. (Hertil Pl. IV.) [= Sb. 14.01.05-74.] E. Lille Gangbygning paa Skærvad Mark. (Hertil Pl. V.) [= Sb. 14.01.05-?] En Langdysse, "Hunsterhøj" paa Skærvad Mark. [= Sb. 14.01.05-19] En Langdysse paa Slemminggaards Mark. [= Sb. 14.01.05-?] En Langdysse paa Fannerup Mark. [= Sb. 14.01.05-?] En Runddysse paa Fannerup Mark. [= Sb. 14.01.05-?] Et fritstaaende Dyssekammer paa Fannerup Mark. [= Sb. 14.01.05-?] En Runddysse paa Slemminggaards Mark. [= Sb. 14.01.05-?] En Langdysse paa Fannerup Mark. [= Sb. 14.01.05-?] Tre Dyssegrave paa Constantia Mark. [= Sb. 14.01.05-?] I Enslev Sogn: Lille Gangbygning i en Langdysse paa Kirial Mark. (Hertil Pl. II.) [=Sb. 14.01.02-?] Stor Gangbygning i "Brønhøj" paa Enslev Mark. [= Sb. 14.01.02-?] En Langdysse paa Aagaard Mark. [= Sb. 14.01.02-?] "Et Par Stenovne" paa Kirial Mark. [= Sb. 14.01.02-?] Sagen er vedlagt en analyserapport fra 1980 udarbejdet af Hanz Nyström, Nationammuseets Konserveringsanstalt 2. Inderholdende en analyse af to stk. korroderet metal - NM A 4113 - fra Hunsterhøj i Ginnerup sogn.

1880 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
No. 77. Oval Kammer, Slemminge, Ginnerup S. Nørre H Den [jættestuen] hører til de af Staten fredede Mindesmærker. Den har 11 Bærestene og flere fremdragede større og mindre Stene deriblandt de 7 større, som paa Tegningen er antydet ved A. B. C. D. E. F. og G. foruden Pandestenen over Indgangen (H [på tegning]). Kammeret har 4 Overliggere og to Gangstene. Der er mange Steder anvendt Flækker i omhyggelig Pakning til at dække større og mindre Aabninger. Foruden de 7 betegnede Kragsteen er en Mængde mindre Steen inddragede her og der og flere af dem ere endog ikke ganske smaa. Kammeret er fra Nord til Syd 8 Al 20" og fra Dør til Bagvæggen 3 Al 14". Kammerets indvendige Højde er fra 2 3/4 Alen indtil lidt over 3 Al. Steenbygningen er tildeels jorddækket. Jordfyldens største Højde er 104" over Jordoverfladen. [[F. M. 1880.]] [[Jvnf. 457/47.]] Bevoksning: 1981: Løvtræer.

1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1944 Anmeldelse fra privat
Journal nr.: 251/44; 137/45; 123/46; 72/47; 100/48
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Brev af d. 21/2 1944 fra skovrider Aksel Thyssen til N01. Til Nationalmuseet. København. Gennem Landsretssagfører Sidenius, Grenaa er jeg blevet underrettet om, at den paa Matr.Nr. 1e og 2c af Nederslemming i Ginnerup Sogn, Randers Amt beliggende Jættestue, var i Forfald. Den 18'ds. besigtigede jeg Stedet dog uden at træffe den nye Ejer, Polakken B. Janerka. Flere Sten er ved at skride fra hinanden navnlig er Overliggeren over Indgangen skredet flere Tommer. Jættestuens Beliggenhed er jo ikke god saa tæt bag det lille Hus, maaske burde man søge at frede Huset saa at det f.Eks. ogsaa i Fremtiden bibeholdtes i gammel Stil med Straatag m.v. Nogen øjeblikkelig Fare mener jeg ikke er til Stede, men er det nok tilstrækkeligt, at Oldtidsmindet besigtiges en Gang til Sommer. Derefter hører jeg gerne fra Dem ogsaa om den foreslaaede Fredning af Huset. Et meget stort Træ har Ejeren i disse Dage fældet og dette kunde jo tyde paa, at han ikke havde Sans for Stedets Historie. Ærbødigst Aksel Thyssen

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Jættestue, 11 Bæresten, 4 Dæksten, Indgang med 2 Gangsten mod Ø. Kammeret ca. 8 x 2 m. Ingen Jordhøj. I Have og Gaardsplads. [[FM. MS.]] [[Jvnf. 457/47.]]

1947 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 457/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
31/7-47 Iflg. Brev af 29/7-47 fra Dr. M. haster det ikke saa stærkt m. ovennævnte Sag, [restaurering af sb. 77, jvf. N01 457/47] men den maa behandles i Aar.

1947 Museal restaurering
Journal nr.: 457/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
[Jvf. N01 457/47]. [Skitsetegning af jættestuen]. Jættestuen Matr. Nr. 1e af Marstrup, Ginnerup Sogn, Randers Nørre Herred Sgbkr. Nr. 77. Det ovale Kammer, hvis Bygning fremgaar af ovenstaaende Skitse, er 5,50 m langt indtil 2,25 m bredt. Højden er ca 1,75 m. Gangen der udgaar midt paa østlige Langside er 1,40 m lang og 0,80-1 m bred. Kamret er dækket af 3 store Dæksten, der hviler paa store Sten indskudt over Bærestenene. Gangens Overligger hviler direkte paa Hjørnestene mod Kamret og bærer den midterste Dækstens østlige Ende. Af den oprindelige Jordhøj er kun den vestlige og nordlige Part tilbage. Kamret, der nu er mørkt, maa i nyere Tid være blevet dækket med Sten og lidt Jord, idet hele Østsiden nu er dækket med opstablede Marksten tildels bundet sammen med Cement. En stor Del af kamrets vestlige Langside synes ogsaa restaureret i ny Tid, idet et større Parti indvendíg over Bærestenene mellem de to sydligste Dæksten bestaar af opstablede hovedstore Marksten tildels bundet sammen med Cement. Ved mit Besøg d 10-11/9 1947 rettede jeg Gangens yderste sydlige Sidesten op og opbyggede Tørmur mellem denne Sten og den tilstødende Hjørnesten. En falsk Dæksten, en lang smal tilhuggen Sten, anbragt lige udenfor den rigtige Dæksten over Gangens inderste Parti blev fjernet, da den skæmmede Jættestuen og laa løs. Den var ikke tungere end at en Mand lige akkurat kunde løfte den. 3 Træer ovenpaa Højen lovede Ejeren at fælde uden at opgrave Stødene, idet Rødderne, hvis Træerne fik Lov til at vokse med Tiden kunde forulempe Kamret. Landsretssagfører Engberg i Grenaa, der er Formand for Grenaa Turistforening og som har tilskrevet Nationalmuseet om Jættestuen (se Journ. Nr. 457/47) talte jeg med. Han var interesseret i at faa fredet et Stykke uden om Jættestuen. Dette var Ejeren dog naturligt nok ikke særlig interesseret i, da Jættestuen ligger paa hans Gaardsplads. Efter mit Skøn er en saadan Fredning dog heller ikke nødvendig, da Ejeren er interesseret i at holde Pladsen og Mindesmærket i Orden. Derimod vilde det baade forskønne og skærme Jættestuen om Højen blev restaureret ved Paaføring af Jord, saaledes at Kamret igen kom til at ligge gemt i Højen. dette vil dog blive en meget kostbar Historie, som Nationalmuseet næppe kan paatage sig. København d 15/9-1947 Knud Thorvildsen

1947 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 457/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1947 Museal besigtigelse
Journal nr.: 457/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Besøgt 24/7 47. Den ene af Gangens Sidesten er skredet noget ud og Dækstene truer med at styrte ned. Maa restaureres snarest.

1947 Anmeldelse fra privat
Journal nr.: 457/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Brev af d. 13/6 1947 fra landsretssagfører - og formand for Grenaa Turistforening - Engberg til N01. Anmeldelse af jættestue [sb. 77] i en sørgelig forfatning og med fare for at nogle sten skrider ned.

1981 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Jættestue m. delvist bevaret høj ligger indeklemt mellem mødding og legeplads og er sammenbygget med stenhegn. Der bør laves en deklaration så fremtidige bygninger kommer væk fra jættestuen. Selve kammeret er velbevaret med 11 bæresten, 4 dæksten og 2 gangsten. Delvist jorddækkede. Mål: ingen mål. Bevoksning: 1981: Løvtræer.

1986 Museal restaurering
Journal nr.: F. 550-515
Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
Jættestuens ene dæksten blev understøttet med 3 stålstøtter. Højen blev dækket og udjævnet med 40 m3 stabilgrus og et 20 cm tykt muldlag blev lagt ovenpå og tilsået med græs. Se beretning.

1993 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Sb. 14.01.05-77. Notater ang. identifikation af 3 stk. fotografier af oldsager fundet i en jættestue på Nederslemming Mark. Identificeret af F. Kaul, N01, som fund fra Sb. 14.01.05-77.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget flot og velbevaret jættestue. FM-sten på toppen. Højen er bevokset med hindbær samt løvtræer mod nord og græs mod syd. Fortidsmindet er restaureret i 1984 - her blev der opsat 3 stålrør i kammeret til at understøtte den ene dæksten samt lagt stabilgrus på højen.

2014 Museal restaurering
Journal nr.: KNV00172
Museum Sydøstdanmark
Museal restaurering.

Litteraturhenvisninger  (0)