Stenvad
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140107-2

Fredningsnr.
201714

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Den højt og smukt beliggende dysse ved Stenvad har oprindelig været en langdysse med to kamre. Kun det ene kammer er dog fuldt bevaret med fem sidesten og en stor dæksten. Kammerets form er sekskantet, og mod syd har det en kort indgang. Der er kun et par sten tilbage af det andet dyssekammer, og også mange af randstenene er fjernet eller væltet. I 1800-tallet smed bønderne sten fra marken hen på dyssen. Trods ødelæggelserne er Stenvaddyssen dog meget malerisk, og i 1950'erne og -60'erne prydede den de danske 50-krone-sedler.
Anlæg og datering  (3)
Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 5/9 1887, købt. Langdysse, 19 m lang i NØ-SV, 11 m bred; 2 kamre: det nordøstlige 6-kantet af 5 bæresten, 1 tærskelsten, 2 gangsten og 1 stor dæksten, indvendig 2,1 x 2 m; det sydvestlige, kun bevaret 1 bæresten i NV, 1 gangsten i SØ; rand- sten: I NV 1 stående, 6 væltede, i SV 1 stående, 2 væltede, 1 sprængt, i NØ 2 stående, 1 væltet, i SØ 6 væltede; lyng- og græsgroet i ager.
Undersøgelsehistorie  (9)
1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Denne Dysse, som paa Grund af sin fri og høje Beliggenhed er fremtrædende for en Deel af den nærmere Omegn, er en Langdysse, som forhen havde to kamre, hvoraf det vestlige, som ogsaa sees paa Tegningen, nu kun har en 60" høj Bæresteen og Rester af Overliggeren og en af Gangens Sidestene tilbage. Det østlige Kammer har endnu baade sine Bærestene, Overligger, Lukkestene og Gangens Sidestene i Behold. [Skitse af landyssen med bevaret og ødelagt kammer] Her er den Mærkelighed, at det østlige Kammer har Fyld til Midten af Bærestenenes Højde, hvorimod der ikke nogensinde har har været Fyld om det østlige Kammer. Der er ogsaa det at mærke, at Krandstenene mod Øst om det fritstaaende Kammer ere selv fritstaaende og oprejste samt betydeligt større end Krandsstenene mod Vest, som alle ere mindre og liggende, samt fyldte efter til Midten af Højden. Dog bør derfra undtages de to mod Sydvest; thi de ere i Højde med de østlige, og som det tydeligt sees, udvæltede. Krandsstenene ere alle af en betydelig Størrelse især mod Øst; thi her ere de 2½ a 3 Alen høje og 2 a 3½ Alen i Gjennemsnit. Dyssens Retning er fra N.O. til S.V., og dens Længde indenfor Krandsstenene er 22 Al og dens Brede er 10 Alen. De større Rester af ødelagte Stene ere betegnede med a. og de udvæltede med v. Det østlige Kammmer har Udgang mod S.O. og den er 23" bred. Modsat er den lukket med en Steen, hvorpaa hvile 2 som paa Tegningen er antydet. Mellem Gangens Sidestene og Lukkestenen er der 18". Gangens Sidestene ere 2 Alen lange og væltede ind mod hinanden foroven; men forneden have de samme Afstand som Kammerets Indgang. Kammeret er 5 sidet og dets mindste Højde (henimod Gangen[)] er nu 56" og den største Højde lige for Stenen (2 Al) er 63". Alle 5 Bærestene er hver af sin Slags, og den paa 1 3/4 har en kløvet Side ind mod Kammeret, saa den ganske sikkert kan antages at være kløvet ved Ild, dog findes det frakløvede Stykke ikke i Dyssebygningen. [Skitse af overliggeren og en anden sten] Overliggeren har en længde af 186", Brede 68" og største Tykkelse 43". Om den mod Sydøst værende Steen hører Dyssen til er tvivlsomt. Underneden ved x er Overliggeren skjørnet en Deel. Der vides hverken om Fund eller Sagn. Ved b. sees tydelige Pladser for Krandsstene, som ere forsvundne i de sidste Aaringer og ved c Pladsen for en forhen bortført Krandssteen. I den senere Tid er der samlet Marksteen til i og med Dyssebygningen. [[F.M. 1887]] [[1946: Randst. i NV. 7 (1 staar), i SV. 4 (1 staar, 1 sprængt), i NØ. 3 (2 staar), i SØ. 6 (væltede). Ellers uforandret.]] Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.

1887 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, 19 m lang i NØ-SV, 11 m bred; 2 Kamre: det nordøstlige 6-kantet af 5 Bæresten, 1 Tærskelsten, 2 Gangsten og en stor Dæksten, indvendig 2,1 x 2m stor; det sydvestlige, kun bevaret 1 Bæresten i NV, 1 Gangsten i SØ Randsten: I NV 1 staaende, 6 væltede, i SV 1 staaende, 2 væltede, 1 sprængt, i NØ 2 staaende, 1 væltet, i SØ 6 væltede; lyng-og græsgroet i Ager. F.M. 1887. M.S. [[afb. på 50-kr. seddel]]

1957 Uspecificeret aktivitet
Journal nr.: 457/57
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1 stk. avisudklip af d. 17/6 1957 fra Aarhus Amtstidende om "Før lagde man ikke Mærke til Kæmpehøjen i Stenvad. Men efter at den er kommet paa 50 Kronersedlen er den blevet en Turistattraktion".

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Som beskrevet 5 m-zonen respekteres ikke, på nord og vestsiden kun 1 m upløjet. JGB 6.11.86: 5 m zonen respekteres undtagen i NV; hvor dyrkningsafstanden (målt fra randstenene) er nede på et par m. Dette bemærkedes over for lodsejeren, som var meget venlig og lovede at holde tilbørlig afstand fremover. ** Seværdighedsforklaring ** 50 kr's - dyssen (ellers næppe). Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.

1980 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt samt bevokset med et enkelt træ (røn) mod nord. Flot langdysse. Beliggende i græsmark.

Litteraturhenvisninger  (0)