Horsemosen
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140107-3

Fredningsnr.
201713

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (7)
Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)
Langhøj med tre dyssekamre.

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)
NM A 8278-85.

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)
NM A 8090.

Urnegrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 374 e.Kr.)

Fredningstekst
Langdysse, 49 m i NV-SØ, 6 m bred, overfladen stærkt afgravet, men tilgroet, V.hjørnet pløjet over; randsten: i SØ 1 stående, 2 væltede (store), i NV 1 stående (stor), i NØ 2 stående, 14 væltede (små), i SV 9 stående, 17 væl- tede (små); rester af 3 kamre (1 eller 2 forsvundet): centralt står en væl- dig sidesten på tværs af dyssen, 2,8 m lang, og en gangsten ved dens SV-ende, indeni kammeret en bunke marksten; vestligere står 1 stor sidesten på tværs af dyssen, samt 2 omvæltede sten; vestligst 1 væltet bæresten; over dyssens NØ-side ligger fra gammel tid en mængde marksten, lyng- og kratgroet i ager. (Udgravet 1888, fund i nationalmuseet). Der er højmosetørv om dyssen, men den står på sand.
Undersøgelsehistorie  (13)
1883 Privat udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Et af de mærkeligste Mindesmærker findes i den østlige Deel af Horsemosen; thi her er anlagt en Begravelses Plads ude i selve Mosen oven paa dyb Tørvejord og over 100 Alen fra Land eller den faste Sandjord. Pladsen har en Brede af 7 a 8 Al mellem Krandsstenene og en Længde af 77. Retningen er Ø.S.Ø. og V.N.V. Grændserne ere meget skarp tegnede thi der er næsten slet ingen Fyld udenfor Krandsstenene, og de stode i en snorlige Linie i den anførte Retning. Af Tegningen sees 3 Gravsteders Plads og der har heller ikke været flere; thi Midten af Pladsen er gjennemgravet fra den ene Ende til den anden. Der staae endnu, som sees af Tegningen, nogle Krandsstene paa deres Plads, hvorimod alle Krandsstene paa den punkterede Linje deels ere bortførte, deels ere udvæltede paa Mosen eller opvæltede paa selve Pladsen. Den nuværende Ejer, der begyndte Ødelæggelsen for et Par Aar siden vedbliver med Arbejdet, saa det hele Mindesmærke snart vil være forsvunden. Før Udgravningen fandt Sted saas kun de øverste Kanter af Krandsstenene og ligeledes de øverste Kanter af Gravkisterne. Fylden naaede den Gang 1 1/2 a 1 3/4 Alen over den omgivende Mosejord; men desuagtet hvilede ingen af Stenene paa Mosebund endog de gik dybere ned end 1 1/2 a 1 3/4 Alen; thi det er gaaet her med Fyldens Paalægning, som det endnu altid gaaer, naar en Dæmning eller Vej omlægges paa blød Bund, da borttrykkes Mosebunden og hæver sig til Siderne. For et Par Aar siden kom Ejeren paa den Tanke: "Det maa have kostet mange Penge at anlægge en saadan Plads, følgelig maa den være anlagt af rige Folk, og derfor maa her vist findes en eller anden Skat." Han gav sig da til fuldstændig at undersøge Pladsen. Undersøgelsens Resultat var, at han ødelagde Mindesmærket og at det Fundne blev optaget uden Hensyn og spredtes hist og her. Efterfølgende Oplysninger ere mig meddelt af Manden, og alt imedens han beskrev Gjenstandene, viste han Findestederne og tegnede Gjenstandene paa en saadan Maade, at jeg tror nok, at Forklaringen er rigtig, især da de tilstedeværende Rester vidne med ham. I den vestlige Gravkiste, hvoraf nu kun findes en flad paa Kant staaende Steen,(Gravens Vestside). 72" lang, 30" høj, fandtes 32 Stykker Ravperler og siden fandt Ejerens Børn her et Stykke Rav med tre Huller i; men det smuldrede væk. I den mellemste Grav, hvoraf nu ikke sees Spor, fandtes 4 Urner; men de gik tildeels i Stykker. To af dem havde denne Form [tegning af øskenflaske], og holdt et Maal af c 2 Potter. En havde Form som No 3 [tegning af tragtbæger]; men om den havde Ører huskes ikke. No 4 var meget større end de andre. Den havde 7 Ører med Hul i til en Strikke til Ophængning [tegning af øskenkrukke]. Desuden fandt han uden for Grænsen i Nærheden af en Krandssteen en sleben Steenøkse, som næppe var 6" nede i Fylden. Spørgsmaalet, om det kunne antages, at den senere er henlagt på vedkommende Krandssteen, besvarede han bekræftende. Af den østlige Grav findes den østre Side 96" lang 52" og mod Nord sees Rest af Gravens Endesteen. En Mand, som arbejdede sammen med Ejeren, fandt en Dolk af vedtegnede Form i en af Gravkisterne, og om Ejeren husker ret, saa var det i den østlige Grav. Klingen, der lignede en almindelig Stikkekniv i Størrelse, var af Jern. Haandtaget af Bly med Kobber-Beslag. Om Pareerstangen var af Kobber mindes ikke bestemt; men han tror dog bestemt, at dens Hovedbestanddeel var Kobber, hvilket jo ogsaa er rimeligt nok. [Tegning af dolk med følgende tilføjelse:] [[NB. Nu har jeg siden seet, at det er en Kniv dannet af en Filetunge. Pareerstangen er dannet af en tyk Kobberplade. Hæftet er en gl Thekjedeltuder fyldt med smeltet Bly. Kniven laa øverst i det østlige Gravkammer, og har altsaa slet intet med Oldsager at bestille; men er formodentlig 20 a 30 Aar Gl. Denne Vedtegning er tilføjet pr 21 Juli 1885. Nissen.]] En af de langhalsede Urner fik Hr. Pastor la Cour i Fjellerup, den anden og den med de 7 Øskener fik Hr. Læge de Neergaard i Grenaa, og Dolken ejes nu af en Karl paa Heden. [[1946: Randst. i SØ. 3 store (1 staar), i NØ. 16 smaa (2 staar), i NV. 1 stor (staar), i SV. 28 smaa (9 staar). V-hjørnet er pløjet. Overfladen stærkt afgravet, men tilgroet. Over NØ-siden fra gl. Tid en Mængde Marksten. Af Centralkammeret staar en vældig sidesten (2,8 m lang) paa tværs af Dyssen, og en Gangsten mod SV., inde i Kammeret en Stenbunke; af det vestligere Kammer 1 stor Sidesten paa tværs og 2 omvæltede Sten; af det vestligste Kammer 1 væltet Bæresten. Dyssen er 4 m i NV-SØ., 6 m bred. Den omgives af Højmosetørv, men staar selv paa Sand. Undersøgt 1888 af J. Jensen (A. 8090, A. 8278-85). F.M. 1946.]]

1887 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Brev af d. 12/8 1887 fra La Cour til NM. Jvf. NM A 8090.

1887 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
NM A 8090: Et 9½" høit Leerkar af Type som Madsen I, Pl. 45, Fig. 20. ... Karret er fundet sammen med andre Gjenstande i en Steensætning ved Steenvad i Glæsborg S., Nørre H., Randers A. [[Cfr. 8278-285]]. (Brev fra ...[?] La Cour af 12/8 1887.)

1888 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Sb. 14.01.07-3. NM A 8090. NM A 8278-85. Fund i en Langdysse. Herfra NM A 8090 og NM A 8278-85. En Langdysse med to Gravkamre og en Gravkiste paa Matr. No. 11y af Steenvad Hede i Glæsborg S., Nørre H. Randes A. (Hertil en Grundplan af Dyssen.) Beskrivelse samt dokumentation (plantegning) fra Lieutenant J. Jensen, Grenaa, modtaget på N01 d. 20/1 1888. Herfra NM A 8090 og NM A 8278-85. En udførlig beskrivelse af langdyssen, dens placering samt af lodsejers; Svend Peterson, Horsemosen, gravninger i mindesmærket fra foråret 1883. J. Jensen beså langdyssen for første gang i 1867.

1888 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
NM A 8278-85: Oversendt af Lieutenant J. Jensen i Greenaa fra practiserende Læge Neergaard sammesteds: 8278. 3 fuldstændige, rørformede Ravperler, ... 8279. Et fladt kredsformet Ravstykke, ... 8280. 2 smaa Ravstkr, som have været gjennemborede med 2 Huller, ... 8281. 8 Ravstykker, gjennemborede med et Hul i Bredsiderne. 8282. 7 Ravstykker gjennemborede paa Høikant med et hul. 8283. En c. 1" l. Ravperle, ... To c. 1 5/12" og 1 ½" l. Ravperler, ... Brudstykker af forskjellige Ravperler. Samtlige Ravperler ere mere eller mindre mørkebrune og have samme Ydre som Perler, der have ligget i Vand eller Mose. 8284. Et 8½" høit Leerkar, ... 8285. Et 9 3/4" høit, graat Leerkar ... No. A. 8278-285 ere tillige med det under No. A 8090 beskrevne Leerkar fundne i en Langdysse i Horsemose i Steenvad Hede, Matr no 11y, i Glæsborg S., Nørre H., Randers A., hvoraf Lieutenant J. Jensen tilligemed Oldsagerne har givet en omhyggelig Beskrivelse og en Grundplan. Dyssen er omgivet af Morads, og dens nærmeste Afstand fra fast Land udgjør mindst 150 Fod. Selve Jordhøien, der løber i Retningen Nordvest-Sydøst, havde langs sin flade Ryg en Høide af henved 6 Fod; men dens Grundflade ligger omtrent 2 Fod lavere end den nuværende Overflade af Mosen, hvis Bund sænker sig jevnt imod alle Sider. Høien hviler på et Underlag af hvid Sand, hvorimod Høifylden af lyseguult Sand af en egen Beskaffenhed, som efter Eierens, Svend Petersens Formening maa være hidført langveis fra, da det ellers slet ikke findes paa dette Strøg men forekommer nærmest ved den en Fjerdingvei længere imod Nordøst liggende Landsby Hytten. I Aaret 1883 begyndte Eieren at sløife Dyssen, hvorved efterhaanden Høifylden blev bortført samt de fleste Randstene og den største Deel af 3 steensatte Grave i Dyssen sprængtes. For hver Ende af Dyssen henligge endnu to store Stene, hvoraf den ene ved den nordvestlige Ende er omstyrtet; paa den sydvestlige Side forefindes 8 Stene, hvoraf 5 ere væltede, og paa den nordøstlige Side er der 3 Stene. Steenindfatningens Længde maa have været 150', dens Brede ved den nordvestlige Ende 22', ved den modsatte Ende kun 18'. Mosejorden skal paa flere Steder have naaet lige til Randstenene, og selv indenfor disse, imellem den sydvestlige Steenrække og Indgangen til det nordvestlige Kammer, fandtes Tørvemasse af en saadan Mægtighed, at Eieren paa denne Plet har taget indtil 14 Stik Tørv. 24' fra Steenindfatningens nordvestlige Ende havde der staaet et kisteformet Kammer i Retningen Sydvest-Nordøst (B paa Grundplanen), hvoraf der ved Hr. Jensens Ankomst var kun een Sidesteen tilbage; det havde bestaaet af 2 Sidestene og 1 Endesteen og været aabent imod sydvest, hvor der var en smal Tærskelsteen, samt havt[?] en stor, flad Dæksteen. Det skjønnedes at have været 5' langt, 2' bredt og 3' høit. Det var fyldt med løs fugtig Sand, Bunden var belagt med Skjærver. Ved Udrensningen af Kamret havde Eieren ikke Opmærksomhed for Oldsager, og først da man næsten var færdig, bemærkedes enkelte Ravperler, hvorefter Fylden blev undersøgt, og da fandtes 34 Ravperler: No. 8278-283; dette vanskeliggjordes derved, at der stod 1½' Vand over Kamrets Bund. Det er muligt, at Kamret har indesluttet andre Gjenstande. Paa en enkelt skarpt begrænset Plads forekom umiddelbart ved Kamrets sydvestlige Ende Tørvemasse, hvad der maaske hidrører fra, at der tidligere er foretaget en Gravning paa dette Sted og at Fordybningen derpaa er bleven udfyldt med udefra kommende Tørvejord. Omtrent 9½' sydøstlig for nys beskrevne Kammer havde staaet en Kiste i Retningen. Nordvest-Sydøst (C paa Grdpl.) og af rectangulair Form, med en Steen paa hver af de 3 Sider, medens den sydøstlige Endesteen var styrtet om; Sidestenene vare flade og syntes udkløvede af samme Granitblok, navnlig havde 2 af dem en Aare, som, antydede, at de engang havde hørt sammen. Der havde desuden været 2 store flade Dækstene. Bunden var belagt med Flintskjærver. Kisten skal have været omtrent 3½' lang, 2½' bred og 3' dyb. Vandstanden i denne Kiste var ikke saa høi som i den oven beskrevne. Fylden bestod af Sand, og paa Bunden var stillet 4 Leerkar, No. 8090 og 8284-285a. Det største af dem var fyldt med en farveløs, geléagtig Masse. Et af dem blev ituslaaet under Arbeitet, de 2 andre bleve senere beskadigede. 51' fra Steenindfatningens nordvestlige Ende havde staaet et ...[?] Kammer, som ved Hr. Jensens' første Besøg stod aabent. Det havde Retningen Sydvest til Nordøst (A paa Grdplan.) og bestod af 2 Stene paa den sydøstlige Side, en paa den nordvestlige og 1 Steen for den nordøstlige Ende, men var aabent i den modsatte Ende. Kamret var 8' langt, 2½'-3' bredt (smallest ved Indgangen). Høiden angaves til 4½. Bunden var belagt med Flintskjærver, og indtil 1½' over denne laae vandmættet Sand; ellers fandtes Intet i Kamret. De 2 Kamre B og A syntes at have staaet dybere i Høiden end det midterste (C). Lieutenanten bemærker, at han fra tidligere Tid kjendte Vidden af Kamret A, medens han for de 2 andre Kamres Vedkommende med deri fundne Oldsager maatte henholde sig til Eierens og hans Hjælperes Opgivelser. Hr. Jensen bemærker til Slutning, at Dyssens nærmeste Omgivelser utvivlsomt oprindelig have været helt anderledes beskafne end de nuværende, og formodenlig har man opført Dyssen paa en Holm eller Ø i et Vanddrag, som har havt sit Leie i den Lavning, hvor Horsemose nu findes. 33 Kr. afsendte til Hr. Jensen. (Lieutenant J. Jensens Indberetning af 20/1 1888, med Grundplan.)

1888 Diverse sagsbehandling
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Brev af d. 12/3 1888 fra J. Jensen til Dr. phil. Henry Petersen [NM]. Jvf. NM A 8090 og NM A 8278-8285a. ... Endelig haaber jeg at det vil lykkes mig, saasnart Vejrforholdene tillader det, at faa Dr. Nergaards Fund fra Horsemosen afsendt. Desværre ere de hertil hørende Kar blevne ilde medtagne, hvorimod Ravperlerne ere rigtig godt holdte. En Beretning om Fundet tilligemed en Grundplan af Dysselevningerne er allerede afsendt, og det var Bestemmelsen at have ladet Sagerne afgaa samtidigt med denne pr Bane; men dette blev paa Grund af det uheldige Vejr ikke til noget. Hvad angaar Langdyssens særegne Beliggenhed, da er jeg efter foreløbig Undersøgelse af det omgivende Terrain kommen til det Skjøn, at Vandforholdene i Horsemosen - og dermed forbundne vestlige Moser - i Tidernes Løb have ændret sig i høj Grad. Lavningen, i hvilken disse Moser forekomme, faar sit Vand fra de omgivende Højder og fra Bundvæld; men Afløbet for dette Vand har fordum været friere og rigeligere, end det nu er Tilfældet, idet et Aaløb har ført fra Mosen til Havet, et andet til Kolind Sund. Det førstnævnte Løb er imidlertid tilsandet [[(?)]], og det andet er hæmmet i sin frie Fart ved Mølleanlæg med stort Flademaal. Der er saaledes senere, Tid efter anden, opstemmet en langt større Vandmængde i Horsemosen end oprindeligt har fundet Sted, og med denne er fulgt Tørvedannelse. - Maaske er Dyssen i sin Tid opført paa en lille Forhøjning i Lavningen, som da for en væsenlig Del har været tør, vel endogsaa skovbevoxet. ... [Brevet fortsætter].

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, 49 m lang i NV-SØ, 6m bred, Overfladen stærkt afgravet, men tilgroet, V-Hjørnet pløjet over; Randsten: I SØ 1 staaende, 2 væltede (store), i NV 1 staaende (stor), i NØ 2 staaende, 14 væltede (smaa), i SV 9 staaende, 17 væltede (smaa); Rester af 3 Kamre (1 el. 2 forsvundet): Centralt staar en vældig Sidesten paa tværs af Dyssen, 2,8 m lang og en Gangsten ved dens Sv-ende, indeni Kammeret en Bunke Marksten vestligere staar 1 stor Sidesten paa tværs af Dyssen samt 2 omvæltede Sten; vestligst 1 væltet Bæresten; over Dyssens NØ-side ligger fra gammel Tid en Mængde Marksten, lyng- og kratgroet i Ager. (Udgravet 1888, fint Fund i Nationalmuseet). Der er Højmosetørv om Dyssen, men den staar paa Sand.

1946 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1980 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Ej krat - ej stendynge ellers som beskrevet = tomt. Mål: 1,2x49x6 m. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med græs, tjørnekrat og brombær. Beliggende i hede/moseareal.

Litteraturhenvisninger  (0)