Helgenhøj
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Syddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140115-88

Fredningsnr.
211758

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (4)
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 - 2801 f.Kr.)

Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
"Helgenhøj" eller "Hedninghøj", høj med dobbelt jættestue; kamrene ligger i for- længelse af hinanden i NØ-SV; det sydlige har 2 dæksten, der ses i et hul i top- pen af højen; det østlige 2 dæksten og 3 væltede bæresten af nordøstenden, ses i et andet hul; af gangene ses intet, kamrene er ikke udgravet; højen er omsat med sten i en firkant; 17 m i N-S, 16 m i Ø-V, 2,6 m høj; af randsten ses: I syd 3 små, i nord 9 større, i vest 4 små og 2 meget store, i øst ingen; højen er stærkt forgravet i partierne omkring kamrene og i foden hele vejen rundt, især i nord, det meste dog overgroet igen; lyngklædt, i ager.
Undersøgelsehistorie  (5)
1886 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Denne Höj har to forskjellige Navne idet den afvexlende kaldes Helgenhöj eller Hedninghöj og begge Navne vare i Brug jævntides som nu for over 100 Aar siden. Her er store og vældige Krandsstene sat i en Firkant (A) uden for Höjens Fod. Mod Vest sees 3 og mod Nord 5. Höjen er begroet med Lyng. I Toppen har den et gl Brud og der sees nogle store Steen. Meddeleren fortæller, at han som Dreng har været med til at grave i den; men Gravningen fik ingen Betydning, da Stenene vare for store. Ved Foden inden for de store Krandsstene er Fylden holdt noget fladt; men fra Linien B, hvor en Række Krandsstene findes, hæver Fylden sig mere op mod Brudet i Toppen. Sagnet melder, at ofte har seet Lys brænde paa Höjen, ja mod Helligtid har man ofte seet Lys inde i den. Ved Aftenstide har man ofte hört Sang og Klang derinde, ligesom mange ogsaa have hört Pengene og Guldet klinge og tilsidst hört Kisten lukket i og hört Laasen smække. Da her er meget uroligt ved Helligtid, har man kaldt den Helgenhöj; men da her er begravet en Hedning der ikke vilde tro paa Gud, saa kalder man den ogsaa efter ham Hedninghöj. Samme Meddeler fortæller at Höjen [sb.] Nr. 84 ogsaa kaldes Ruggaardshöj og at den for 40 Aar siden var meget höjere end nu; men at den först dengang blev dyrket med Spade for senere hen at blive plöjet. Ved Plöjningen stödte man paa store Koltringstene som lidt efter lidt flyttedes bort i Snesetal af Læs. For 11 a 12 Aar siden tog Ejeren (Meddelerens Broder) sig for at ville rydde Höjen tilbunds; men der stödtes paa saa stort et Kammer, at man veeg tilbage for Ulejligheden; men dog saa man derind, og da man opdagede, at et Skelet laa derinde i godt bevaret Tilstand, især Hovedet, saa vilde man ikke forstyrre Gravfreden; man kastede Hullet til igjen og saaledes staar det nu i denne Dag. Ejerens Sön og Enke have siden stadfæstet disse Meddelelser.

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
"Helgenhøj" eller "Hedninghøj", Høj med dobbelt Jættestue i, Kamrene ligger i Forlængelse af hinanden i NØ-SV, det sydlige har 2 Dæksten, der ses i et Hul i Toppen af Højen; det østlige 2 Dæksten og 3 væltede Bæresten af NØ-enden, ses i et andet Hul; af Gangene ses intet, Kamrene er ikke udgravet; Højen er omsat med Sten i en Firkant; 17 m i N-S, 16 m i Ø-V, 2,6 m høj; af Randstenene ses;[:] I S, 3 smaa, i N 9 større, i V 4 smaa og 2 meget store, i Ø ingen; Højen stærkt forgravet i Partierne omkring Kamrene og i Foden hele Vejen rundt, især i N, det meste dog overgroet igen; lyngklædt i Ager.

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: I Højen 2 Jættestuekamre: I S. rager 2 Dæksten op, orient. NØ-SV., i Ø 2 Dæksten og 3 væltede Bæresten af NØ-enden. Begge orient. NØ-SV. i Forlængelse af hinanden. Af Gangene ses intet Spor. Uudgravede. - Højen er 17 m i N-S., 16 m i Ø-V., omsat i Firkant med Randsten: i S. 3 smaa , i N. 9 større, i V. 4 smaa og 2 store, i Ø. Ingen. Den er stærkt forgravet i Partierne omkring Kamrene og i Foden hele Vejen rundt, især i N., det meste dog overgroet igen.

1946 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. De gamle skader/forgravninger er groet til igen. Græsklædt samt bevokset med en del store løvtræer.

Litteraturhenvisninger  (0)