Ulstrup
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140119-104

Fredningsnr.
201724

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (3)
Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)
Randsten.

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Langdysse, parallel med sb. 105 (2017-24), beliggende 1,5 m S for denne; 35 m lang, 12 m bred, 1,3 m høj; randsten, alle meget store: i V ingen, i S 19 væltede, 2 sprængte, i N 1 stående, 10 væltede, 2 sprængte, i Ø ingen; 2 kamre: det mod øst af 1 bæresten, 1 nedskreden dæksten og 3 sprængte sten, det i midten af 2 sidesten i Ø og V, 1 nedskredet dæksten og 2 sprængte sten; græsgroet i ager.
Undersøgelsehistorie  (11)
1884 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1884 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse A [sb.nr. 104] har ikke nogensinde havt flere end to Gravkamre; men efter de tilbageværende betydelige og dog sörgelige Rester at dömme, har hvert af Kamrene ogsaa havt en betydelig Störrelse; thi de have været 3½ a 4½ Alen i Gjennemsnit og Höjden har været 3 Alen. Denne sjældne Störrelse svarer ogsaa godt til Krandsstenene, da disse ere usædvanlig store, i Reglen fra 3 til 4½ Alen i Gjennemsnit, ja enkelte endog större. Ved et flygtigt Syn seer det ud som næsten alle Krandsstene vare væltede; men dette forholde sig næppe saaledes, de findes vist i den oprindelige Stilling, de fleste da i ethvert Tilfælde; thi de mangler næsten alle den for opretstaaende Krandsstene sædvanlige Form. Dyssens Plads falde mod Syd ned mod Dystrup Sö, og der haves her en smuk og vidstrakt Udsigt især mod Syd. Nu er der slet intet Spor af Krandsstene for Enderne, og flere Steder er der heller intet Spor af dem paa Siderne, naar undtages enkelte större og mindre frasprængte og fraklövede Stykker. Med b.b.b. betegnes Pladsen for de i sidste Efteraar bortkjörte Stene, deriblandt en meget stor og smuk Bæresteen. Flere Steder seer man, at Steenklöveren har maatte opgive Arbejdet paa Grund af Stenenes kolossale Störrelse. To af Krandsstenene (k.k.) ere klövede; men ikke afbenyttede. Af en Bæresteen i det östligste Gravkammer er kun en Rest tilbage med 8 Kilehuller i. En Krandssteen (sp) har med en Sprængning mistet hele sin överste Halvdeel. Af Jordfyld har der oprindelig ikke været noget indenfor Krandsstenene; men i de senere Tider er der kjört en Masse större og især mindre Markstene herind. Disse og de frasprængte Stumper ere slet ikke anförte paa Tegningen; thi denne holde sig kun til det, som bestemt kan paavises som oprindeligt, og denne Rest som hidtil er fulgt vil ogsaa blive iagttaget for Fremtiden. Naar man veed at 150 a 200 Læs ere klövede, sprængte og bortkjörte herfra som Vejvisere, Nummerpæle og Bygningssteen og desuagtet finder endnu flere 100 Læs paa Pladsen, saa forbavses man over dens Storhed. Den ene Overligger findes endnu (paa Tegningen betegnet med o), og den er over 5½ Alen i Diameter. Alle Stenene have den naturlige Overflade, saa de oprindelig ikke har været sprængte Steen. Det kan ikke bestemt sees, om der har været Indgang til Kamrene fra Nordöst; men der er dog Antydning af at denne Antagelse er den mest trolige. Stenen o staar paa Kanten. Der er intet Navn, Fund eller Sagn at omtale. Der er midt i Storheden kun lidet at glæde sig over; thi Ødelæggelsen staar tegnet for hvert Skridt. [[1946.: Langdysse, 35 m l., 12 m br., 1,3 m h., Randsten i V, 0, i S. 21 meget store (2 sprængte, 19 væltede), i Ø. 0, i N. 13 meget store (1 staar, 2 sprængte, 10 væltede); Midtkammer af 2 Bæresten i Ø. og V., 1 nedskreden Dæksten, 2 sprængte Sten; Ø.-kammer: 1 Bæresten, 1 nedskreden Dæksten, 3 sprængte Sten.]] [[j.nr. 1040/57]] Bevoksning: 1980: Græs.

1946 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, parallel med [sb.nr.] 105a, beliggende 1½ m S for denne, 35 m lang, 12 bred, 1,3 m høj; Randsten, alle meget store: I V ingen, i S 19 væltede, 2 sprængte, i N 1 staaende, 10 væltede, 2 sprængte, i Ø ingen; 2 Kamre: Det mod Øst af 1 Bæresten, 1 nedskrede Dæksten og 3 sprængte Sten, det i Midten af 2 Sidesten i Ø og V, 1 nedskredet Dæksten og 2 sprængte Sten; græsgroet i Ager. 2) 2) Bør restaureres. [[842/46]]

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946.: Langdysse, 35 m l., 12 m br., 1,3 m h., Randsten i V, 0, i S. 21 meget store (2 sprængte, 19 væltede), i Ø. 0, i N. 13 meget store (1 staar, 2 sprængte, 10 væltede); Midtkammer af 2 Bæresten i Ø. og V., 1 nedskreden Dæksten, 2 sprængte Sten; Ø.-kammer: 1 Bæresten, 1 nedskreden Dæksten, 3 sprængte Sten. Bevoksning: 1980: Græs.

1946 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 842/46
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1957 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 1040/57; 743/54; 649/49
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
[Samlesag; Sb. 104 og Sb. 108]. Jvf. N01 1040/57; 743/54; 649/49. Trussel om fjernelse af fredet langdysse. D. 6/6 1957 aflagde undertegnede besøg ved langdyssen sb. 104 Ørum sogn, Randers Nr. herred ( Mb.2017:24 ). Da der var gravet et par mindre huller i jordhøjningen henvendte jeg mig til ejeren grdj. Holger Jensen, Ulstrupgård for at påtale beskadigelserne. Gårdejeren meddelte mig da, at han for 3 år siden af Nationalmuseet havde fået tilladelse til at fjerne langdyssen, og at han agtede at sælge stenene til vejarbejde. Da langdyssens store randsten i et antal af ca. 25 stadig er på plads, omend væltede, stillede jeg mig noget tvivlende overfor denne påstand, der ikke kunne bevises, da det i øjeblikket var umuligt for ejeren at fremskaffe korrespondancen med Museet. Efter min hjemkomst til Museet undersøgte jeg sagen og fandt, at det var en lille ikke fredningsværdig høj, der var givet tilladelse til at fjerne ( sb. 108 Mb. 48 se j. nr. 649/49 og 743/54 ). Ved nyt besøg hod gårdejeren d 21/6 1957 sammen med museumsinspektør P. Kjærum fra Aarhus forklarede jeg gårdejeren sagens sammenhæng. Efter noget besvær fik han fremdraget sim korrespondance og indså, at han havde taget fejl og måtte opgive at sløjfe langdyssen. Da jeg absolut har det indtryk, at gårdejeren var i god tro og at misforståelsen er opstået ved, at han har tænkt på dyssen, da han i sit brev af 20/10 1954 bad om at sløjfe en gravhøj, må jeg mene,at faren for ødelæggelsen af dyssen nu er overstået og at sagen må betragtes som afsluttet. d. 30/7 1957 Knud Thorvildsen [[P.S. sb. 108 er sløjfet "for mange år siden" efter ejerens udsagn.]] [[set af T.M.]]

1957 Museal besigtigelse
Journal nr.: 1040/57
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1980 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Som beskrevet - dyssetomt. Mål: 1,3x3,5x12 m. Bevoksning: 1980: Græs.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Formodes som før. Tæt dækket af brombær, brændenælder og bregner. Randsten kan ikke tælles pga. bevoksningen. Kamre kan skimtes, men ikke beskrives nærmere pga. bevoksningen. Synlig fra offentlig vej.

Litteraturhenvisninger  (0)