Kistehøj
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Syddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
140203-7

Fredningsnr.
221763

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (2)
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)
Randsten.

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Noget ilde medtaget langdysse. Et par bæresten, spredte randsten. Tæt bevoksning af slåen, roser og tjørn.
Undersøgelsehistorie  (9)
1886 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1886 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Denne Langdysse er 72' lang 24' bred, og har Retning fra V.S.V. til O.N.O. Mod Øst ved a [på tegning] er en Steenstabling op mod Fodstenene. b [på tegning] lader til at være enten Tærskelsteen eller en Rest af en ødelagt Bæresteen. Kammerets Form og Størrelse kan ikke opgives, dog tyder denne Steens Maal paa, at Bærestenene have været 6' høje, hvilket ogsaa stemmer med, at Krandsstenenes øverste Kant er 6'6" over Jordfladen, og samme Højde har Fylden med en toppet Runding indenfor Krandsstenene. Brudet rundt om Kammeret er græsklædt. En stor Deel af Overfladen er smukt lyngklædt, især den 130' lange Tunge, der løber ud mod V.S.V. Ved d.d.d. [på tegning] findes uigjennemtrængeligt Krat og Torn, saa der vilde vist sees flere Krandsstene, om man kunde komme derind. Det mærkeligste ved denne Dysse er dens hele formede Fortsættelse mod Vest, der tilsidst ender ved en stor Steen, som er Fyldens Afslutning mod Vest. Hvor Forsættelsen tager sin Begyndelse ud for Dyssen er Fylden 6' høj; men som Fortsættelsen tager af i Brede, tager den også af i Højde, saaledes at den yderst mod Vest ved den store Endesteen er 5 a 6' bred og 2 a 3' høj. At denne Langdysse i Tidernes Løb har mistet mange af sine Krandsstene især paa Sydsiden af Fortsættelsen er uden for al Tvivl. Den er ogsaa pløjet saa nær, at flere af dens Krandsstene ere udvæltede. Kammeret har været forstyrret i en meget lang Aarrække. [[Fredet]] [[Jfr. jour 494/44]] Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.

1886 Graveaktivitet (ikke antikvarisk)
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1944 Privat besigtigelse
Journal nr.: 494/44
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Et mindre hæfte med optegnelser, kort og fotografier omhandlende "En Undersøgelse af vore Stendyssers Bevaringstilstand omkring Kalvø Vig". Hæftet indeholder optegnelser og billeder af adskillige gravhøje i nærheden af Kalvø Vig. Hæftet er forfattet af N. J. Israelsen efter en cykeltur i sommeren 1943. I begyndelsen af juli 1944 indsendtes det af forfatteren til konservator Jul. S. Raklev, hvorefter hæftet blev afgivet til Nationalmuseet I.

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Noget ilde medtaget Langdysse. Et Par Bæresten, spredte Randsten. Tæt Bevoksning af Slaaen, Roser og Tjørn.

1946 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Uigennemtrængelig bevoksning. Nogle meget store jorddynger fra rævegrave kunne skimtes ud for det formodede sted for dyssen. ************************************** Genbesigtigelse 5.4.1988: Langdysse orienteret Ø/V. Tæt bevokset med tjørn, slåen, rose og hyld, stedvis uigennemtrængeligt. Er i nærmest grotesk omfang forgravet og ødelagt af ræve- og/eller grævlingegrave, der har omdannet langhøjen til et gennemperforeret kraterlandskab. På de mere overskuelige partier af højen ses store randsten flere steder på alle 4 sider. Nær højens midte ses på dens højeste del 3 store (bære-) sten rage op af dyregangs-jorddyngerne. Har tilsyneladende oprindelig været et ganske flot megalitanlæg. JGB. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.

1988 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget ødelagt af ræve - også nye rævegrave. Dyssen er helt groet til i træer, krat og buskads.

Litteraturhenvisninger  (0)