Skovgaarde Slot
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Skilt offentlig vej
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Norddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
141013-55

Fredningsnr.
191735

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Anlæg og datering  (4)
Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Tro og tradition, uspec undergruppe, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Bygning, Middelalder (dateret 1067 - 1535 e.Kr.)

Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Fredningstekst
Voldsted ved Skovgårde. Borgpladsen består af en firsidet borgvold, omgivet af en nu udtørret grav. Dimensionerne for denne er: langs nordsiden 218 fod. langs vestsiden 196 fod, langs sydsiden 180 fod, langs østsiden 187 fod. (Målene tagne langs platformen). Højden af borgvolden fra gravens bund er 2,5 til 4 alen. Grund- murene til bygningerne er endnu kendelige og viser, at disse have dannet 3 mod øst åbne fløje. Borggårdens velbevarede brolægninger dækket af grøn- sværet. Tegning på blå kort. Matr.nr. 5a: Voldsted ved Skovgårde, i skellet til Skovgårde, matr.nr. 4a.
Undersøgelsehistorie  (6)
1885 Tinglysning
KUAS, Fortidsminder

1891 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Slottet, som det i daglig Tale bestandig kaldes af Omegnens Beboere, ligger ved en Indvig eller den inderste Ende af en Engstrækning der ender her med stærkt Væld under Bakkerne. Borgen har været bygget paa en sammenkastet Plads, der er fremkommet ved, at Fylden fra Gravene, der med en Bundbrede af c 48' strække sig Nord, Vest og Syd og et lille Stykke mod Sydøst om Slottet, er kastet op paa en firsidet Plads 208' paa hver Side omsat med en Steenstabling, der fra Voldgravenes Bund hæver sig lodret indtil 6 a 7½'. Steenstablingen bestaar af store Steen i naturlig Skikkelse og opsat som et Steendige uden nogen Udmuring med Kalk. Ved A fandtes indtil for nogle Aar tilbage Rester af de Pæle, hvorpaa Broen hvilede. B.B.B.B betegner Borgpladsens Grændse eller den omtalte Steenstabling af 6 a 7' Højde. C.C.C.C. ere 4 fremspringende Udbygninger paa Pladsen, saaledes anlagte, at fra hver Plads kan en Side [af] Anlæget bestryges paa langs. Hver Udbygning er 32' bred og 10' lang. D.D.D.D er Graven fra 46-48' vid i Bunden, der nu er en dejlig Engvandet [?] med det i Graven udspringende Voldvand. Mod Øst er Pladsen omgivet af en sumprig Eng. Ved E sees Rester af Borgens sydlige Fløj. Murresterne staa endnu enkelte Steder til en Højde af 4-6' bestaaende af Mursteen udvendig og alt Slags Udfylding indvendig, og de bære saaledes Spor af høj Ælde. Bygningen har en Længde af 120' og en Brede af 23' hvilket ogsaa tyder paa Ælde. Ved F, altsaa lige for Broen, har været et Taarn 16' paa den ene Led og 14' paa den anden. G den nordlige Fløj synes at have været 160' lang og 32' bred. Her kan ikke sees Spor af ældgammel Bygningsmaade, ligesom ogsaa Murenes fuldstændige Forsvinden taler for, at denne Fløj er af nyere Oprindelse, og altsaa har indeholdt mere brugbart Materiale. Ved H sees Rester af en Muur, der synes at have dannet en Forbindelse mellem Fløjene, dog er der mod Sydvest en oprindelig Aabning c 28' bred. I er en 16' bred Gang uden om alle Bygninger. K er Gaardpladsen og er omtrent 5' højere end den under I omtalte Gang. Ved L er der i den senere Tid udført en Deel Fyld og derved er der dannet en Overkjørsel til Slotsholmen. Hele Pladsen undtagen en Aabning mellem Fløjene er ligesom Skraaningerne paa den anden Side af Graven begroet med Buske og unge Træer, saa det hele Parti danne et smukt og interessant Sted med en herlig Udsigt til Havet. Stedslige Sagn melder, at i gamle Dage boede her en stor og mægtig Sørøver. En rig Mand, der hed Kaj Lykke ejede senere Slottet, og da han og Dronningen vare mere gode Venner, end de maatte, flygtede Dronningen bort med ham til Slottet. Da det om kort Tid kom ud mellem Folk, og Kongen hørte, at hun var her, kom han herover fra København med en stor Hær. Han erobrede Slottet, som han lagde øde, tog sin Dronning med sig; men Kaj Lykke maatte gaa i Landflygtighed. Et andet Sagn fortæller, at Dronningen ikke kunde være i Fred for Kaj Lykke, hvorfor Kongen lod ham henrette og brød hans Slot ned. Sagnet gjengives paa flere Maader. Steen fra Skovgaarde Slot sees endnu i flere Bygninger rundt om i Egnen, og endnu levende Folk fortælle, hvorledes deres forældre hentede Steen i Læssevis der. Først hentede Bønderne altid Læs om Natten; men da Herremanden ogsaa hentede Læs efter Læs, saa hentede Bønderne Steen til enhver Tid, og saaledes hjalp de hinanden troligt og aabenlyst saalænge, der var noget at hente. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer

1981 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Voldsted, hvoraf alene borgbanken men ikke de omgivende markante grave er fredet. Graven har et på ydersiden uregelmæssigt forløb og bør opmåles med instrument. Disse bør også omfattes af fredning. Borgbanken er næsten kvadratisk med lodrette sider sat med kampesten. Borgbanken - spec. kanterne - tilgroet. I graven står p.t. vand. Ej muligt at måle. På borgbankens ujævne, opgravede overflade ses sparsomme bygningsrester. Beøgende har kun adgang til borgbanken ved at kravle op over muren i NØ-hjørnet. Denne nedbrydes herved. Ordentlig adgang bør etableres! Borgbanken bør ryddes for uheldig tilgroning. Kunne ved pleje og skiltning blive en turist-attraktion. ** Seværdighedsforklaring ** Ligger i stort turistområde ved hovedfærdselsåre. P.g.a. tilstand stort set uset og ukendt af de forbikørende. ************************************************************** 2.10.86: Firesidet, rektangulær borgbanke omgivet af en ca. 20-30 cm. bred, indtil ca. 4 m. dyb voldgrav. Den verdenshjørneorienterede borgbanke står i indtil ca. 3,5 m.'s højde over voldgravens nuv. bundniveau, med en indtil 2 m. høj kampestens fodmur hele vejen rundt. En vejdæmning fører tværs over den S-lige grav til borgbankens SV-hjørne. Dæmningens stensætning er intakt på Ø-siden, men næsten totalt fjernet i V. Borgbanken har hjørnebastioner i NV, NØ og SØ. På topfladen ses de stensatte (kælder-) mure af to ca. 10 m. brede, Ø/V-orienterede bygninger forløbende i næsten hele bankens længde, men rykket 7-8 m. ind på banken. I V ses (fundament af ?) en tilsvarende mur, der dog ikke har noget sikkert erkendbart modstykke og derfor ikke umiddelbart kan tilskrives en egentlig bygning, men som kunne være en enkeltmur, der har aflukket det trefløjede gårdkompleks i V. Banken fremstår nydeligt efter nylig pleje (rydning af småkrat) med markante, store træer. Banken kreaturafgræsses. Voldgravens ydre kant er (især i V) noget nedslidt. Lodsejeren oplyser, at der er "ca. en halv meter mudder, derunder rent sand" i voldgraven. Han er interesseret i at få den oprenset ved Fredningsstyrelsens mellemkomst, da han mener, at anlægget som helhed vil vinde derved. Voldstedet besøges af en del turister. Ejeren har intet herimod. Bør opmåle (er vistnok sket i efteråret 1986). JGB Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer

2002 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssance
Tilstandsvurdering 2002 af murværk mm.

2007 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssance
Tilstandsvurdering 2007 af murværk mm.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Skovgårde voldsted. Fortidsmindet blev fundet som beskrevet. Gravene er idag tilgroede. Adgangsvej mod SV som beskrevet ved nyberejsningen. FM-sten på banken. Bevokset med nogle løvtræer samt græs. Velplejet. Synlig fra offentlig vej.

Litteraturhenvisninger  (0)