Bjødstrup
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Østjylland

Kommune
Syddjurs

Sted- og lokalitetsnr.
141101-27

Fredningsnr.
221674

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Anlæg og datering  (3)
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.)
Randsten.

Dysse, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.)

Fredningstekst
Afmærkn.: MS 1936, J. Raklev. Dyssekammer af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten i SØ. Kratgroet i ager. Restaureret 1937.
Undersøgelsehistorie  (11)
1894 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1894 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Rest af en Runddysse, Bjødstrup B, Bregned S, Østerlisbjerg H, Randers A. Bagstenen a er her ligesom ved de fleste Kammerbygninger meget skraatstillet. b er meget stejl endog mere end sædvanlig og den er noget flad oveni. c staar ligesaa stejl men er noget spids opløbende. d er noget stejl og er flad i Toppen. Bærestenene ere 3½' høje. Kammeret er paa Grund af Bærestenenes Stilling omtrent ligesaa vid foroven som forneden. Indvendig er Kammeret fyldt med tilsamlede marksteen, og desuden groer her en stor Hyld og en Vedbende. Den egentlige Kammerfyld siges at være urørt, og dette Udsagn synes ogsaa at være i Overensstemmelse med hvad, man kan see. Overliggeren er 2 a 3' tyk og 6 a 7' bred og kan altsaa dække baade Kammer og Bæresteen, naar den bliver lagt op paa sin Plads. Af Randstenene sees ingen paa Pladsen; men flere af dem sees i det nære Hovedgaardsdige. Fylden er ogsaa borttaget. Om her har været Tærskelsteen kan ikke sees med Vished; men det synes saaledes. Mindesmærket foreslaaes fredet, især da Fæsterne, Hans Laen og Mads Sørensen, paa hvis Fæstegaard Mindesmærket er, ønsker Fredningen, og Godsinspektøren ikke har noget at indvende, hvis Overliggeren, der nu er halv nedgleden, bliver lagt op igjen. Dette Arbejde er ikke vanskeligt. [[Restaureret ved J. Raklev 1936. se J.Nr. 47/36 (FM). Se Fotos. FM 1936.]] [[Jfr. jour nr. 494/44]] [[1946.: Uforandret.]] Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer.

1936 Museal restaurering
Journal nr.: 47/36
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
[Samlesag; omfatter flere Sb. lokaliteter.] N01 47/36. Sb. 14.11.01- 27, 41 og 52. Paa Kalø Hovedgaard blev de 3 fredlyste Stengrave, der i Sognebeskrivelsen har No. 27, 41 og 52, restaurerede og paa disse og ]]5[[ [[4]] andre Oldtidsmindesmærker blev opsat Mærkesten i Dagene 17-24 September 1936. No 27 - Dyssekammeret paa Bjødstrup Mark - fik følgende Restaurering: Den nedskredne Dæksten blev lagt paa Plads og et Par af Bærestenene, som var kommet ud af deres oprindelige Stilling af den nedskredne Dækstens Tryk, blev bragt i Stilling. Den N.V. Bæresten er revnet i 2 omtrent lige store Stykker paa langs. De i Kammer og Gang indfyldte Samlesten m.m. blev fjærnet. Saavel den kantstillede Tærskelsten ved Kamret, som den fladtliggende Trædesten i Gangens Munding forefandtes. Med undtagelse af en Hyldebusk blev Krattet ryddet, og Jordhøjen derefter udbedret; dens Tværmaal er herefter i N-S 5,75 og i Ø-V 4,75 m. Ved No 41 - Dyssen i Pilemaa - blev den væltede Bæresten i S. genrejst, ligeledes den bevarede Gangsten. Under Udrensning af Kammer og Gang blottedes Tærskelstenen. Af Højens Krat blev ryddet saameget, at Kamret ligger frit og kan ses ude fra Marken i Ø. No 52. Langdyssen i Hestehave. Den nedskredne Dæksten over Langdyssens søndre Kammer blev lagt paa Plads, og et Par af dets Bæresten blev rettet op. Den til venstre for Kamrets Indgang er revnet. Af Mindesmærkets Randsten ligger 10-12 væltede, enkelte er tilsyneladende raadne og vil næppe kunne rejses uden at gaa itu, men Resten burde rejses, for at gøre Mindesmærket mere fuldstændigt og anskueligt. Paa Grund af manglende Tid og Penge i indeværende Aar maatte en yderligere Restaurering end den alt nævnte udskydes, indtil Tid og Penge dertil er tilstede. Randstenene i Langdyssens S.Ø. Hjørne blev rejst og 2 formentlige Randsten, som laa 8-10 m. fra Mindesmærket i Ø blev slæbt hen og lagt i Række med de jordfaste Randsten i Langdyssens Østside udfor det nordre Kammer. De omtalte formentlige Randsten blev ikke rejst. Hertil 3 Plancher med Fotografier af de ovenfor omtalte Mindesmærker samt omstaaende Grundrids af de 2 Runddysser. [[Fot. lagt til Sognebeskrivelsen.]] Jul. S. Raklev [[Fot. af Langdyssen se Neg. Nr. 9869.]]

1936 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1936 Museal restaurering
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1944 Privat besigtigelse
Journal nr.: 494/44
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Et mindre hæfte med optegnelser, kort og fotografier omhandlende "En Undersøgelse af vore Stendyssers Bevaringstilstand omkring Kalvø Vig". Hæftet indeholder optegnelser og billeder af adskillige gravhøje i nærheden af Kalvø Vig. Hæftet er forfattet af N. J. Israelsen efter en cykeltur i sommeren 1943. I begyndelsen af juli 1944 indsendtes det af forfatteren til konservator Jul. S. Raklev, hvorefter hæftet blev afgivet til Nationalmuseet I.

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946.: Uforandret.

1946 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Dyssekammer af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten i SØ. Restaureret 1937. Kratgroet i Ager. [[FM. MS. 1935]]

1982 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Runddysse, 0,7 x 7,0 x 5,0 m. Længde i N/S. Tidl. restaureret. Kammer: 4 bæresten, 1 dæksten, gang mod S, 1 gangbæresten "in situ" ved indgang mod V, muligvis 2 mod Ø. Kammerets indre samt gangområdet fyldt med sten af forsk. størrelse. Der pløjes for tæt mod foden. En del halm og plastik ligger på V-fod samt på en strækning af ca. 40 m. langs diget, ca. 10 m. mod V. Bør påtales: Koncept vedlagt sagen. *************************************** Genbesigtigelse 26.5.1987: Det Ø-lige gangstens "par" er sprængte men jordfaste rester, måske af en og samme sten. På dækstenen ses adskillige tildels dybtskårne skåltegn. Kammeret indvendig firesidet; i bunden dækket af et lag indsmidte marksten. Også på højresten (der er dråbeformet med spidsen mod S) en del marksten, også af nyere dato. Der pløjes for tæt som muligt næsten overalt undtagen i Ø, dog synes stenenes stabilitet ikke at være i fare. Men højrestens Ø-side har været under markbehandling, formentlig i 1986. Dette bør påtales, medmindre man vil gøre gældende, at fredningen kun omfatter selve kammeret ? Påtales sammen med øvrige fm. i statsskov (2216:48 ff). SUA ** Seværdighedsforklaring ** Vil dog ved pleje (fjernelse af slørende men ikke tæt buskvækst samt marksten) kunne opleves fint fra kommunevej 30 m. Ø for dyssen. Et noget større asketræ kan evt. blive stående. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer.

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden halm og plastik på vestsiden. FM-sten vest for gangen. I gangen og øst for kammeret et par træer/buske. Desuden bevokset med krat og brændenælder. Synlig fra offentlig vej.

2019 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet er græsklædt - velplejet. Fortidsmindet er synligt fra offentlig vej.

Litteraturhenvisninger  (0)