Borum Eshøj
National seværdighed National seværdighed
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Skilt offentlig vej
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Moesgård Museum

Kommune
Århus

Sted- og lokalitetsnr.
150101-12

Fredningsnr.
24131

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Tre af Danmarks bedste bevarede egekistegrave fra bronzealderen stammer fra Borum Eshøj ved Århus. Det har oprindelig været en af Danmarks største gravhøje, over 7 m høj og 40 meter i diameter. I dag er der kun en sørgelig rest tilbage. I 1871 begyndte ejeren af den nærliggende Højballegaard at grave den mægtige Borum Eshøj væk for at bruge fylden til gødning på sine marker. Et godt stykke inde i højen stødte arbejdsfolkene på en egestamme. De lod den i første omgang ligge, fordi de troede, det var en naturlig træstamme. Da det viste sig at være en egekiste, blev den gennemrodet i håb om at finde kostbare skatte. Heldigvis fik museet i Århus hurtigt nys om fundet, og det lykkedes at få samlet det meste af egekistens indhold. Graven havde indeholdt liget af en 50-60-årig kvinde, som havde ligget på et koskind. Hendes dragt af uldent stof var meget velbevaret, og hun havde haft flere bronzesmykker på. I 1875 foretog Nationalmuseet en udgravning af Borum Eshøj og fandt to egekistegrave mere. I centrum af højen stod en egekiste, som indeholdt skelettet af en 50-60-årig mand. Også hans klædedragt var meget velbevaret. Den sidste egekiste blev fundet mellem den ældre mands grav og kvindegraven. Måske har den unge mand været søn af de to ældre mennesker? Begge mændene var iført et lændeklæde af vævet uld. Og begge lå på et koskind med deres kappe over sig som et tæppe. En årringsdatering af de to mandsgrave har vist, at den gamle mand formentlig er blevet begravet ca. 1353 f.Kr., og den unge mand i ca. 1345 f.Kr.
Anlæg og datering  (11)
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)

Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)
En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gav følgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den unge mands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1345 f.Kr.

Stenlægning/Stensamling, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.)

Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)
En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gav følgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den unge mands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1345 f.Kr.

Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)

Kultanlæg, Bronzealder (dateret 1500 - 1301 f.Kr.)

Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)

Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 - 901 f.Kr.)

Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 - 901 f.Kr.)

Dødehus, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: Fredet af Geodætisk Institut 4/3 1932, 1 m. omkring stenen "Borum Eshøj", højrest, 6 x 19 m., med stejle sider i Syd og Vest.
Undersøgelsehistorie  (26)
1850 Graveaktivitet (ikke antikvarisk)
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I 1850 begyndte ejeren af Borum Eshøj at grave jord af højens østlige side. Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m lang, 1,9 m bred og 0,94 m høj. Kisten indeholdt et bronzesværd og nogle småsager, heriblandt muligvis en guldbelagt dobbeltknap (B 826), som i 1872 kom til Nationalmuseet via museet i Århus.

1853 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Ejeren af Borum Eshøj fik i 1853 audiens hos Frederik VII og overrakte kongen det bronzesværd, der var fundet tre år forinden. Hans ærinde var at klage over, at en vejentrepreneur - i henhold til Vejforordningen af 1793 - havde taget sten fra højen, og at dette arbejde efter planen skulle fortsætte. Det lykkedes da også at få kongens tilsagn om en fredlysning af højen. Bronzesværdet gik til grunde ved Frederiksborg Slots brand i 1859.

1854 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I 1854 blev Borum Eshøj fredet, men da Højballegaard solgtes i 1856, blev fredlysningen ikke påført skødet og havde derfor ingen værdi.

1860 Genstand givet til museum
Journal nr.: 3017AM
Moesgård Museum
De tre miniaturesværd, fundet i stenkisten kom til museet i Århus, mens nålen gik tabt. (Kun to af sværdene findes på museet i Århus, mus.nr. 1178). [lokalt nr: QHC 11].

1871 Museal besigtigelse
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Da bestyrelsen for museet i Århus fik efterretning om egekistefundet i Borum Eshøj, tog de til fundstedet. Det lykkedes dem der at samle det meste af egekistens indhold, som flere forskellige personer var kommet i besiddelse af. Den ca. 2,50 m lange og stærkt medtagne egekiste havde indeholdt liget af en 50-60-årig kvinde. Skelettet var oprindelig bevaret, men havde kun delvis klaret den hårdhændede behandling. Den døde havde ligget på en dyrehud, hvoraf der fandtes flere brudstykker. Kvindens dragt, som var meget velbevaret, bestod af en kort bluse med halvlange ærmer, et stort skørt, et bælte og et hårnet. Blandt de øvrige oldsager fra kisten var: en bælteplade, to armringe, en halsring, en bøjlenål, tre spiralfingerringe, to tutuli, en dolk, altsammen af bronze, en kam af horn, et lerkar og et uldent tæppe, som havde ligget over den døde.

1871 Graveaktivitet/land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Ejeren af Højballegaard lod i begyndelsen af 1871 store dele af højens østlige side fjerne for at bruge fylden til gødning på sine marker. Et godt stykke inde i højen, stødte folkene på en egestamme, som de lod ligge i den tro, at det var en naturlig træstamme. I april måned begyndte stammen at ligge i vejen for arbejdet og skulle derfor fjernes. Da arbejdsmændene opdagede, at der var tale om en egekiste, kastede de sig over den og gennemrodede den med en greb og en ildtang i håb om at finde kostbare skatte. Til slut blev kisten væltet omkuld, og dens indhold af oldsager spredt. Bronzegenstandene tog gårdejeren sig af, da han troede, det var guld.

1871 Graveaktivitet/land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Den nye ejer af Højballegaard foretog af og til gravninger i Borum Eshøj. I vinteren 1859-60 skete der et skred i højen, hvorved der blotlagdes en stenkiste, som var anlagt lige oven for den, der udgravedes i 1850. Den nye kiste indeholdt en dynge brændte ben, en lang bronzenål, og tre miniaturesværd, det ene med guldtrådsbevikling på fæstet. Kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 x 1,3 m.

1872 Anden transaktion om genstand
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1875 Graveaktivitet/land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1875 Museal udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Fredningen af Borum Eshøj var blevet aflyst, således at der kunne foretages en videnskabelig undersøgelse i håb om at finde flere bevarede egekistegrave. Inden for højens fod fandtes en bred stenkreds, der omgav højens indre kerne, som bestod af lyngjord. Oven over denne kerne lå et jernholdigt lag, som var årsag til de gode bevaringsforhold. I centrum af højen stod en VNV-ØSØ-orienteret egekiste. I nærheden af denne lå nogle egespåner og en hasselkæp (målepind?), der antyder, at den er fremstillet på stedet. Kisten indeholdt skelettet af en 50-60-årig mand, iført et lændeklæde, holdt sammen i livet med en uldsnor, fodlapper og en floshue. Den døde lå på en kohud og var dækket af sin kappe. Den sidste egekiste fandtes mellem den ældre mands grav og den kvindegrav, som var fundet i 1871. Denne 2,4 m lange, N-S-orienterede kiste var omgivet af flere stenlægninger, der formentlig har været anvendt i forbindelse med begravelsesritualer. Den døde var en ung mand, måske søn af de to ældre mennesker? Både skelettet og hovedhåret var særdeles velbevaret. Ligesom den ældre mand var også den unge iført et lændeklæde af vævet uld, som havde været samlet med et (ikke-bevaret) læderbælte. Han lå ligeledes på en kohud med sin kappe over sig som et tæppe. Henover liget var lagt en sværdskede af træ, hvori der var stukket en bronzedolk(!). Graven indeholdt endvidere en dragtnål og en dobbeltknap af træ, en hornkam og en lille barkæske. I toppen af højen fremkom under udgravningen en stendynge, og imellem stenene lå en mængde brændte ben sammen med nogle smukke bronzegenstande: et miniaturesværd, hvis greb er beviklet med guldtråd, en ragekniv med indlagt guldbånd langs ryggen, en pincet, der ved bøjlen er beviklet med guldtråd og foneden har et pålagt guldbånd, samt en guldbelagt dobbeltknap (yngre bronzealder, periode IV).

1918 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Den stump, der endnu staar tilbage, er ca. 6 m h. og ca. 19 m br. Den har nøgne Vægge i S.; disse er i Færd med at skride ned. Endnu for faa Aar tilbage er der brækket Dele af et Stengærde op i Foden af de sløjfede Partier, og der siges at være mere endnu. Indberetning af 10 Marts 1808 fra Sognepræst i Skivholme Lars Nicolay Morsing meddeler en Del Sagn om Højen. Bevoksning: 1980: Græs

1948 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1948 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Højrest, 6 x 19 m, med stejle Sider i Syd og Vest.

1975 Kulstof 14 datering
Journal nr.: A 5950
Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet

1975 Analyser af materiale
Journal nr.: A 5950
Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet

1980 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Høj, kaldet "Borum Eshøj". 4 stejle sider, 5m. x 3 m. stor plan topflade, hvor der i midten er et 1 m. stor cementplade em et jernrør i midten. Affald: Ved SV højfod og i en afstand af 5 m. ligger 13 store sten. CHB 211088: Højen i udmærket stand. ** Seværdighedsforklaring ** Stor høj. Vid. udsigt. Berømte bronzealdergrave. Bevoksning: 1980: Græs

1980 Museal grafisk eller digital dokumentation
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

1988 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1990 Dendrokronologisk datering
Nationalmuseet, Forskningsafd., Naturvidenskabelige Undersøgelser
En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gav følgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den unge mands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1345 f.Kr.

1990 Dendrokronologisk datering
Nationalmuseet, Forskningsafd., Naturvidenskabelige Undersøgelser
En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gav følgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den unge mands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1345 f.Kr.

1990 Analyser af materiale
Nationalmuseet, Forskningsafd., Naturvidenskabelige Undersøgelser
En dendrokronologisk datering af to af egekisterne i Borum Eshøj gav følgende resultat: Grav A (den gamle mands grav) er tidligst fra 1373 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1353 f.Kr. Grav B (den unge mands grav) er tidligst fra 1365 f.Kr., men formentlig er træet fældet ca. 1345 f.Kr.

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum

2010 Fortidsminde af national betydning
Journal nr.: 2010-7.20.03-0018
Kulturstyrelsen
Ny formidling i form af visualisering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

2011 Museal udgravning
Journal nr.: FHM 5271
Moesgård Museum
Udgravningen omfattede en forskningsbegrundet eksponering af den stejle vestside af den fredede del af Borum Eshøj (Locus Classicus) fra ældre bronzealders periode II. Profilerne afslørede en kompleks tørveopbygning bestående af forskellige fyldmaterialer og et sammenhængende konstruktionsforløb, som knytter sig til ældre bronzealder. Der er tale om en trinvis højopbygning og med en formodet radial segmentgrænse. Borum Eshøj har et omfattende randstensarrangement, der ser ud til at være konstrueret i to omgange. Dels en kompleks indre stenplatformskonstruktion og dels en ydre stenlægning der overvejende består af flade sten anlagt ovenpå erosionsmateriale. Ved undersøgelsen fandtes også en stenkonstruktion, som var indlejret i højfyld. Her er tolkningen usikker, idet det både kan være dele af et forstyrret gravanlæg eller et led i højkonstruktionen. Jernlagsindkapsling afspejler en del af højens pedologiske udvikling. Borum Eshøj har været udsat for mange indgreb igennem historisk tid – primært i 1800-tallet. Her har man taget jord af højen til jordforbedring af markerne og man har desuden taget sten til bl.a. vejbyggeri. Efter Nationalmuseets udgravning er der desuden sket erosion og delvis naturlig genopfyldning af afgravningsområdet.

2014 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Moesgård Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet dog med stejle sider til alle sider. Højen er græsklædt. Beliggende i græsmark.

2015 Museal restaurering
Moesgård Museum
På baggrund af undersøgelser i kanten af højen i 2011 samt den gamle udgravningsplan fra 1875 er der givet et bud på højens oprindelige udstrækning og krumning. Dette er vist på stedet i form af en opstilling af seks tynde og tre meter høje stålbånd, som dels markerer omkredsen af højen uden for det fredede areal, dels højens krumning. I samme anledning er der ryddet en del beplantning og derved fornemmer man langt bedre udsigten og hvor stor højen oprindelig har været.

Litteraturhenvisninger  (0)