Bohøy
National seværdighed National seværdighed
Offentlig adgang
Parkeringsplads
Skilt fortidsmindet
Skilt offentlig vej
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Odense Bys Museer

Kommune
Assens

Sted- og lokalitetsnr.
080205-13

Fredningsnr.
381328

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Gå til kort Ruteplanlægger
 
Syd for Glamsbjerg og med udsigt over Helnæsbugten ligger en samling af Danmarks største og mest imponerende gravhøje. Kun fire høje kan ses i dag (Buskehøj, Bohøj, Drengehøj og Lusehøj), men på disse morænebakker med udkig over Helnæs Bugt har tidligere tronet mange andre høje. Omkring storhøjene Lusehøj, Bohøj og Buskehøj er alene 10 mindre høje sløjfet på marken.
Anlæg og datering  (3)
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.)

Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 - 901 f.Kr.)

Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 700 - 501 f.Kr.)

Fredningstekst
Storhøj 7-10 x 90 (Ø/V) x 70 m. Stærkt forgravet, men med væsentlige, centrale dele formodentlig intakt. Gamle afgravninger især i vest, nord og øst har fjernet be- tydelige dele af højens periferi, hvis nederste dele dog stadig kan ses som en højning i området omkring højen.Dette henligger mod syd i skov, mod vest og øst som udyrket areal, og mod nord i dyr- ket mark. Afgravningerne har bevirke, at højen nu fremtræder som en i hovedsagen forkantet banke med ujævn overflade. Bevokset med træer og krat. Den nordlige højperiferi i dyrket ager er ikke omfattet af fredningen.
Undersøgelsehistorie  (12)
1845 Museal udgravning
Nationalmuseet
Fra udgravningen i Bohøj i 1845 foreligger et brev skrevet af Lunding til C.J. Thomsen med flg. oplysninger: “Vi have i denne Tid været beskæftigede med Udgravningen af en Høi - Bohøy i Flemløse Sogn. Udgravningen har været meget besværlig formedelst at mange Sten der fandtes. Resultatet hidtil har kun været nogle forbrændte Knokler og nogle Bronze-Zirater.” Fundene fra udgravningen, der ifølge bevarede regnskaber havde et omfang af 334 manddage, kan ikke identificeres, og de må antages at være tabt ved Frederiksborg Slots brand i 1859. I en rapport om Loddenhøj nævnes en sten fra Bohøj, muligvis med skåltegn. Denne er ikke identificeret (Thrane 2004:82ff; 2014:168).

1845 Privat udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Kort beskrivelse af udgravningen med fund af brandgrav med bronzegenstande, fra Lunding til C.J.Thomsen.

1861 Genstand givet til museum
Nationalmuseet
I 1861 er til Frederik VIIs samling indgået en række genstande, som oplyses fundet i Bohøj. Om de er fremkommet ved udgravningen i 1845 eller senere, er imidlertid uvist. Dele af materialet er efterfølgende overført til NM, mens noget er tabt. Materialet repræsenterer brandgrave fra yngre bronzealder per. IV og VI, og herfra foreligger pincetter, lancetter, rygtapsegl, armringe, ragekniv, synål mv. Bortkommet er en hjerteformet flintpilespids, som næppe er yngre end per. IV og snarest ældre, en blå glasperle, der både kan være fra bronze- og jernalder, samt lerkar. I Thrane (2004:82ff) foreligger beskrivelse af de enkelte inventarnumre og afbildninger af de bevarede genstande.

1863 Museal udgravning
Nationalmuseet
I marts 1863 foretog jægermester F. Langkilde en gravning i Bohøj for at lokalisere den primærgrav, der ikke var fundet ved tidligere undersøgelse(r). 1 ¼ alen unde den oprindelige overflade fandtes et gravkammer, bygget af sten, 6 alen langt og 2 alen bredt, og det var orienteret NV-SØ. Der er muligvis tale om en senneolitisk hellekiste. I Stenkisten fandtes to stykker opløst hjortetak, omtrent 1 alen lange, og en 7½ tommer lang stenkniv. Denne kan antagelig identificeres som en type VIa-dolk i NMs samling (NM27026, Lomborg 1973:191). Endvidere fandtes spor af et skelet, og overalt var der i graven spor af meget kraftig ildpåvirkning. Stenkisten og afbrændingssporene peger på, at det ældste anlæg er fra senneolitikum, mens den bevarede dolk indikerer en efterbegravelse i ældre bronzealder per. I-II (Thrane 2004:82ff; 2014:168ff).

1865 Privat udgravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Bronzegenstande fra flere brandgrave udgravet og tilgået Fr. VII's samling, heriblandt også en hjerteformet flintpilespids.

1897 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En Høi "Bohøi" sløifet. Høien laa ovenpaa en større oval Banke og blev undersøgt af Frederik den VII. Flere Fund af Bronzegienstande. Nationalmuseet. 25872-73. 26010. 26139. 26157. 26177. 26429. 26194. 26197.

1897 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
26157, 26159, 26197 ikke fra Bohøj.

1897 Sløjfet ved land- og skovbrug
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1976 Museal prøvegravning
Journal nr.: 670
Odense Bys Museer
Prøvegravning i resterne af højen, som var bevaret i 1,4 m højde.

2001 Registrering af knoglemateriale
Journal nr.: AS 60/2001
Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
Humant knoglemateriale deponeret på Antropologisk Laboratorium, Panuminstituttet.

2012 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Odense Bys Museer
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.

2014 Fortidsminde af national betydning
Journal nr.: 2014-7.20.03-0021
Kulturstyrelsen
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Litteraturhenvisninger  (4)
Lidegaard, M.
Danske høje fra sagn og tro
1998

Lomborg, E
Die Flintdolche Dänemarks. Studien über Chronologie und Kulturbeziehungen des südskandinavischen Spätneolhikums.
1973

Thrane, H.
Fyns Yngre Broncealdergrave, bind 1-2. Fynske Studier 20. Odense.
2004

Thrane, H.
Kongen, Jægermesteren og Livskytten. Frederik den Syvendes arkæologiske mani.
2004