Ristinge Nor
Parkeringsplads
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Arkæologi Sydfyn

Kommune
Langeland

Sted- og lokalitetsnr.
090303-6

Fredningsnr.
44172

Fredningsstatus
Fredet før 1937

Printvenlig side
Anlæg og datering  (5)
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: 5/5 1894. (Gdr. R. Knudsen Pedersen). Langdysse, 27 x 7 m. I midten kammer med 5 bæresten, 1 dæk- sten. I hver ende en lille jættestue. Randsten: N 11, S 11.
Undersøgelsehistorie  (8)
1875 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Paa Udlodden ligger en mærkelig Langdysse i Retningen VNV-ØSØ, nu 84' l. men oprindelig længere, navnlig mod VNV (omtr. 110' l), 23' br. Midt i Langdyssen ligger i en Afstand af 23', men noget skævt for hinanden to aflangt firkantede Gravkamre, af hvilke det ene rigtignok er meget forstyrret, men ved sin tilbagestaaende Endesten og ene Sidesten dog tydeligt viser sin oprindelige Form. Det andet er 8'6" l. x 4' br., bygget af 2 Sidestene til hver Side, 1 for den nv. Ende, aabent mod SSv og dækket af en stor Overligger. - Lige ved Langdyssens nuværende vnv Ende ligger en mindre Gangbygning, hvis stenfyldte, aabne Kammer maaler 8' x 6'6" og hvis c. 13' lange Gang, der er bygget skævt paa Kammeret, har naaet ud til Langdyssens Rand. Lige ved Langdyssens nuværende øsø Ende ligger et Gravkammer af noget skæv Form, aflangt i Ø-V (c. 8') bredere (c. 5') i den vestre af en Overligger skjulte Ende end i den østre. - Af Randstenene om Dyssen, der ere toppede, udadtil jevne og indtil 2 Al. høje Stene er 14 tilbage paa den nordlige Side, 10-11 paa den søndre, hvor dog største Delen ere rokkede fra deres Plads. (Grundpl. opt. af Löffler). Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer

1875 Beskadigelse/hærværk
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1876 Museal grafisk eller digital dokumentation
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1894 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1947 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, 27 x 7 m. I Midten Kammer med 5 Bæresten, 1 Dæksten. I hver Ende en lille Jættestue. Randsten: N 11, S 11.

1982 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Langhøj Ø/V-orienteret, 2,5 x 28,5 x 10,0 m., med 4 mere eller mindre velbevarede kamre. Højen rektangulær, afpløjet i begge ender. S-lig langside har 10 randsten, N-lige 15. En del randsten udvæltede. V-lige kammer er polygonalt, sat af 8 ret små bæresten. Af gangen mod S ses et par + 1 bæresten. Dæksten mangler. Kammeret måler indvendig 2,2 m. på hver led. Næste kammer mod Ø er sat af 5 store bæresten, hvoraf de 2 Ø-lige er indvæltet. 1 stor dæksten in situ, hvorpå i hvert fald 2 skåltegn. Kammerets udvendige mål: 3,2 (N/S) x 3,0. Højde: 2,0 m. Tredie kammer: Heraf er kun bevaret 2 bæresten: 1 i N og 1 i V, samt en sprængt (dæk-?) sten. Kammerets længde (N/S) må mindst have været 2,5 m. indvendig. Ø-lige kammer er sat af 10 ret små bæresten, nærmest rektangulært, med 1 bæresten synlig af gangen mod S. Udvendig måler kammeret 4,0 x 2,5 m., højde 1,4 m. Der pløjes for tæt til rand-/bæresten på alle højens sider (indtil 0,3 m. fra stenenes ydersider). Foran S-siden ud for mellemrummet mellem kammer 2 og 3 (regnet fra V) opsamledes menneskeknoglefragmenter fra oppløjet udrømningslag. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt mindesmærke, i samspil med landskabet. Omtalt i vejviser til oldtidsminder, udgivet af LMR. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer

1986 Museal besigtigelse
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

2011 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Odense Bys Museer
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Litteraturhenvisninger  (0)