Nydam Mose
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Museum Sønderjylland

Kommune
Sønderborg

Sted- og lokalitetsnr.
230304-30

Printvenlig side
Anlæg og datering  (10)
Votivfund, Jernalder (dateret 175 - 249 e.Kr.)

Votivfund, Jernalder (dateret 310 - 374 e.Kr.)

Votivfund, Jernalder (dateret 375 - 549 e.Kr.)

Votivfund, Jernalder (dateret 375 - 549 e.Kr.)

Vrag, Jernalder (dateret 310 - 374 e.Kr.)

Vrag, Jernalder (dateret 175 - 374 e.Kr.)

Vrag, Jernalder (dateret 310 - 374 e.Kr.)

Vrag, Jernalder (dateret 175 - 374 e.Kr.)

Votivfund, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.)

Møntfund, Jernalder (dateret 1 - 174 e.Kr.)

Undersøgelsehistorie  (55)
1858 Tørvegravning
Uspecificeret institution

1858 Tørvegravning
Uspecificeret institution
Ved tørvegravninger var der igennem lang tid fremkommet våben og andre oldsager i Nydam Mose. Den direkte årsag til Engelhardts undersøgelser var en jernspydspids, der blev foræret til Samlingen i Flensborg. Den var fundet sammen med andre oldsager i juli 1858. Alle genstande afleveredes senere til Flensborgsamlingen.

1859 Museal udgravning
Flensborg Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
Engelhardts undersøgelser af det store krigsbytteofferfund indledtes i pinsen 1859 og fortsatte i årene 1862 og 1863. Det var starten på de udgravninger, der bragte en af de fundrigeste lokaliteter blandt jernalderens offermoser tilsyne. Mosen eller den daværende sø har været offersted for en række store, sluttede nedlægninger af våbenudstyr gennem mindst 300 år, fra. 3.-5. årh. e. Kr. Nydam I. Nydamfundets centrale offergaver var de 3 store klingbyggede træbåde [se udgravninger fra 1863], i og omkring hvilke de øvrige nedlagte oldsager fandtes spredt eller samlet i bunker, ofte omviklede med tøj. Fundets øvrige genstande, der i vidt omfang var ødelagt, før de kom i mosen, repræsenterede flere sluttede våbenofringer fra yngre romersk jernalder, periode C1b og C3, med hovedmassen af genstande nedlagt i 4. årh. e. Chr. Våbenudstyret var meget varieret: lange tveæggede sværd, talrige lansespidser og kastespyd, langbuer, pile, pilekoggere, sporer, dele af hesteseletøj og bidsler. Endvidere smykker, bl. a. 9 bronzefibler (fundet indeni den store egebåd), remspænder, beslag, toiletudstyr, værktøj, en del træ- og lerkar, romerske mønter m. m. Adskillige heste var ofret, flere havde spor af kraftige sværdhug. Nydamfundet adskiller sig fra de øvrige mosefund ved sine både, der synes at være ofrede på samme måde som det omfattende våbenudstyr. Det kan i den henseende kun sammenlignes med det 4-500 år ældre Hjortspringfund.

1859 Genstand givet til museum
Flensborg Samlingen, Archäologisches Landesmuseum

1861 Anden transaktion om genstand
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Indsendelse af fund fra den slesvigske oldsagssamling i Flensborg (Engelhardt).

1862 Museal udgravning
Flensborg Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
I 1862 fortsatte Engelhardt udgravningerne i Nydam. Om resultaterne se teksten fra 1859 og 1863.

1863 Zoologisk analyse
Journal nr.: 243/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I august måned indsendte Engelhardt tre hestehoveder til undersøgelse. En analyse viste, at alle hoveder stammede fra små hingste. De viste alle flere dybe hug af sværd og økser. Desuden sås på flere af underkæberne mærker af tænder fra ulve og hunde, der viste, at hestene havde ligget nogen tid, før man havde kastet hovederne i søen.

1863 Museal udgravning
Flensborg Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
Udgravningerne blev intensiveret i 1863. I dette år fandtes bl. a. rester af tre store, helt eller delvist udgravede fartøjer, der var nedlagt sammen med våben og det andet særdeles righoldige genstandsmateriale. Muligvis har Engelhardt haft kontakt med en fjerde båd, som han har ladet ligge uudgravet tilbage. Ved siden af en velbevaret egetræsbåd (Nydambåden) lå en båd af fyrretræ, der blev frilagt den 27. oktober i overværelse af Kong Frederik VII og delvis bjærget. Det meste måtte efterlades i mosen og blev destrueret i løbet af krigen. Begge både var sænkede ved øksehug. NV herfor fandtes desuden dele af en sønderhugget egebåd. Det var det første bådtræ, som overhovedet blev fundet i Nydam og det stammer fra et fartøj, som blev stærkt sønderdelt, inden det blev kastet ud i søen. Delene lå meget spredt i mosen. Nydambåden er et stort rofartøj af eg, opbygget af fem brede, klinklagte bordplanker i hver side, føjet til de stærkt udfaldende stævne og en bred bundplanke, der kun mod enderne antager kølkarakter. Tværskibs afstives skroget af 19 spanter, surret til klamper på bordplankerne ved hjælp af bastreb, og af 15 tofter, der er naglet til øverste bord. Båden har været styret med sideror og er blevet roet af 28 mand, den har ikke ført sejl. Årekejperne af elletræ har været fastsurret til rælingen. Dimensionerne på Nydambåden kan på grund af de formmæssige forandringer kun angives omtrenteligt til en længde på 23,4-23,7 m og en bredde på 3,3-3,7 m. Nye dendrokronologiske undersøgelser har vist, at det træ, som båden er bygget af, er fældet sandyngligivs 310-320 e. Kr., altså omkring midten af yngre romersk jernalder. Træet tyder desuden på, at båden er bygget i Slesvig-Holsten, Danmark eller Skåne. Fyrretræsbåden har været mindre end egebåden. I dag foreligger der kun nogle få enkeltstykker på Nationalmuseet. Den har ligeledes været en robåd, men stævnkonstruktionen har afveget fra egebådens "spundingsstævn" og snarere været beslægtet med den kløftede stævn, der findes i Skuldelevskibene. Fyrrebåden syndes at have været elegantere og lettere end egebåden og med mere raffinerede detaljer. H. Åkerlund har ud fra bevaret tegningsmateriale anslået længden til 18,8 m, bredden til 3 meter og dybden til 1,1 m. Han mener, at der har været plads til 22 årer/roere. Også dette fartøj har været klinkbygget og formentlig konstrueret efter de samme principper som egebåden.

1863 Analyser af materiale
Journal nr.: 243/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I august måned indsendte Engelhardt tre hestehoveder til undersøgelse. En analyse viste, at alle hoveder stammede fra små hingste. De viste alle flere dybe hug af sværd og økser. Desuden sås på flere af underkæberne mærker af tænder fra ulve og hunde, der viste, at hestene havde ligget nogen tid, før man havde kastet hovederne i søen.

1864 Privat udgravning
Uspecificeret institution
I løbet af sommeren og efteråret 1864 blev der foretaget flere udgravninger i mosen af forskellige østriske og preussiske officerer. Gravningerne var for det meste planløse og bragte kun ringe resultater. En del fund blev frilagt af prins Friedrich Karl af Preussen og den belgiske prins Arrenberg, der bl. a. fandt 2 fragmenter af en skibsanker af jern. (De resterende dele kom tilsyne i 1993 ved Nationalmuseets udgravninger.)

1865 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
160 fund fra Frederik VII privatsamling bliver overdraget til Nationalmuseet.

1868 Anden transaktion om genstand
Uspecificeret institution
Krigen 1864 medførte standsning af undersøgelserne, og en stor del af fundene blev spredt eller gik tabt, bl. a. den ene af fundets tre både (fyrrebåden). De vigtigste sager blev hemmeligt bragt til Korsør, men måtte i 1868 udleveres til Kiel sammen med fundene fra Thorsbjerg. En enkelt kasse med særligt vedbevarede fund blev dog afsendt til København og indført i Frederik d. VII privatsamling. Største delen af fundene fra forrige århundrede findes i dag på Archäologisches Landesmuseum, Gottorp Slot, samt på Nationalmuseet i København. Desuden er der genstande i Flensborg Kunstindustrimuseum, Berlin, Saint-Germain-en-Laye (Frankrig) og på Moesgård i Århus. Nydambåden er i dag opstillet på Gottorp Slot. De skriftlige oplysninger om samlingen forblev imidlertid i Engelhardts besiddelse. De afleveredes i 1930 af hans datter Laura Engelhardt til Nationalmuseet. Det drejer sig om 4 kataloger med en fortegnelse over Flensborgsamlingens genstande samt rapporter og fundfortegnelser vedrørende udgravningerne i Thorsbjerg og Nydam moser.

1869 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Indlevering af fund fra Nydam Mose.

1880 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En spydspids fra Nicolai Jørgensens lod. Foræret af Murermester Jacob Jensen ved cand. V. Boye. Ingen nærmere fundoplysninger.

1888 Tørvegravning
Uspecificeret institution
Under tørvegravning i 1888 blev der igen fundet oldsager i mosen (Nydam II-fundet) ca. 50 m syd for det første fundområde. Inden for "een kvadratfod" fandtes godt 1 m under mosens overflade ca. 100 kostbare genstande - fortrinsvis udstyr til sværdskeder (mundblik og dupsko), som blev udsorteret af den samlede våbenmængde, før de blev nedlagt. Fundet bestod til forskel fra Nydam I næsten udelukkende af udvalgte, kostbare sølvbeslag til sværdskeder og remme, forgyldet eller indlagt med niello og dekorerede med geometriske og animalske motiver i karvsnit eller indgravering. Dette fund er nedlagt sent i 300-tallet eller tidligt i 400-tallet.

1888 Genstand givet til museum
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En sværdskedebeslag, foræret af dyrelæge Schmidt i Haderslev.

1893 Museal udgravning
Gottorp Slot, Archäologisches Landesmuseum
Ved en eftergravning undersøgte W. Splieth fra Museet i Kiel et område på ca. 100 m2 uden resultat.

1893 Køb af genstand til museum
Journal nr.: 210/93
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En pilespids fra Nydam Mose, en genstand af grosserer Lassens Samling, blev erhvervet af Nationalmuseet i 1893.

1897 Køb af genstand til museum
Journal nr.: 40/97
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I 1897 erhvervedes fra Römisch-Germanisches Centralmuseum in Mainz en række kopier (i alt 38 stykker), væsentlig sølvsager, der blev fundet i 1888.

1900 Anden transaktion om genstand
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Et hestekranium med adskillige dybe sværdhug, oversendt fra Universitetets Zoologiske Museum. Det blev fundet af Engelhardt i årene 1859-1863.

1920 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Stedet, hvor i Aarene 1859 og 1862-63 det store Nydam Mosefund gjordes, hvorom se Engelhardt's Bog fra 1865. Den lille Firkant er det Sted, hvor 1863 Fyrretræsbaaden fandtes, og indenfor hvilket overhovedet Fundets fleste Sager laa. Den større Firkant er den for Nationalmuseet gennem Apotheker Mikkelsen, Odense, sikrede Lod, i hvilken der siges ikke at være gravet, og hvor der maa antages at kunne gøres yderligere Fund. - 1864 gravedes i Nydam Mose med Udbytte af preussiske Officerer, men i den følgende Tid indtil 1888 skete ingen arkæologisk Undersøgelse. 1888 gjordes saa et betydeligt Fund af Guld- og Sølvsager i Mosen, et Fund, der nu for Størstedelen er i Flensborg Mus., og hvorom iøvrig kan henvises til Nordiske Fortidsminder I S. 181 ff. (H. Kjær). Dette Fund bevirkede, at W. Splieth i Begynd. af 1890'erne gravede forskellige Steder i Mosen, dog uden Udbytte (se sidst anf. St.); det fortælles, at man fik ham til at grave i det gamle, forud undersøgte Hul. To af Splieth's Daglejere fandt efter Gravningens Afslutning nogle Stykker, som gik til Küster Kuntz og fra ham sydpaa. Derefter købte Mikkelsen sin Lod, og siden er intet sket. - Fund fra Nydam i Nationalmus.: Mus.no. 25200-484 (Hovedfundet), C 297-98 (Glasmosaikperle, Brudstykke af Klinknagle, indkomm. 1869), C 3803 (Jernspydspids, indk. 1880), C 6121 (Sværdskedebeslag, indk. 1888), C 7309 (Jernpilespids, indk. 1893); jfr. C 9252 (Kopier), C 10021 (Hestekranium).

1938 Museal besigtigelse
Journal nr.: 243/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I oktober måned foretog J. Brøndsted sammen med apoteker Mikkelsen, som ejede lodden og senere testamenterede det til Nationalmuseet, en besigtigelse af fundstedet med henblik på en prøvegravning i 1939 og en større udgravning i 1940, som Mikkelsen var villigt til at financere. Den store udgravning i 1940 måtte dog opgives på grund af hans sygdom og den politiske situation.

1939 Museal prøvegravning
Journal nr.: 243/53
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Nationalmuseet lod i 1939 foretage prøvegravninger NV for det område, hvor man formodede at Engelhardts bådudgravninger (Nydam I) lå. I alle felterne genfandtes det gamle fundførende lag, og blandt fundene kan nævnes et bundt pileskafter, spydstager, fragmenter af skjolde og endelig et mere end 2 m langt fragment af rælingen fra den sønderhugne egebåd.

1945 Registrering via historisk dokumentation
Journal nr.: 434/45
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Efter tabet af 2. verdenskrig blev der indledt forhandlinger om tilbageførelsen af Nydambåden fra Kiel til Danmark.

1947 Uspecificeret museal aktivitet
Journal nr.: 790/47
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Afsløring af en mindesten i Nydam Mose ved Th. Mathiassen med følgende tekst: "I DENNE MOSE 400 m MOD NORDVEST FANDTES NYDAM BAADEN 1863".

1955 Museal besigtigelse
Museet på Sønderborg Slot
Nydamboden (orange) fandtes her.

1962 Registrering via historisk dokumentation
Journal nr.: 244/62
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1964 Botanisk analyse
Journal nr.: A 4707
Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
Der blev foretaget en vedanatomisk undersøgelse af de 3 stykker af bådtræ fra Sorø. Alle stykker og trænaglen er Quercus sp. (eg). Det var ikke muligt, at foretage pollenprøver.

1964 Diverse analyser
Journal nr.: SL 26/65
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
En undersøgelse af de tre stykker bådtræ fra Sorø viste, at den store planke, en klampe eller konsolle, med sine tre gennemboringer havde en betydelig lighed med konsollerne for anlæg af toften på rælingsbordet af den endnu eksisterende egebåd (Nydambåden). Det må derfor anses for overvejende sandsynligt, at stykkerne hidrører fra den i Slesvig udstillede Nydambåd, hvor disse dele er opbygget i nye materialer. [Dendrokronologiske undersøgelser i 1989-90 bekræfter denne formodning.]

1964 Analyser af materiale
Journal nr.: A 4707
Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
Der blev foretaget en vedanatomisk undersøgelse af de 3 stykker af bådtræ fra Sorø. Alle stykker og trænaglen er Quercus sp. (eg). Det var ikke muligt, at foretage pollenprøver.

1964 Uspecificeret museal aktivitet
Journal nr.: 747/65
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Under omordning af samlingen på Sorø Akademis Museum blev der fundet et 87,5 cm langt plankestykke med trænagle (klamp på rælingsbord) samt et par mindre bådstykker af egetræ fra en af Nydam-bådene. Fundene kom formentlig til Sorø gennem adjunkt Kiellerup, der i 1860-erne tilførte Akademiets samling adskillige genstande fra de sønderjyske mosefund. Fra ældre germansk jernalder og muligvis fra Nydam findes på Sorø desuden nogle få andre stykker, bl. a. et stykke tøj samt en stridsøkse.

1964 Analyser af materiale
Journal nr.: SL 26/65
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
En undersøgelse af de tre stykker bådtræ fra Sorø viste, at den store planke, en klampe eller konsolle, med sine tre gennemboringer havde en betydelig lighed med konsollerne for anlæg af toften på rælingsbordet af den endnu eksisterende egebåd (Nydambåden). Det må derfor anses for overvejende sandsynligt, at stykkerne hidrører fra den i Slesvig udstillede Nydambåd, hvor disse dele er opbygget i nye materialer. [Dendrokronologiske undersøgelser i 1989-90 bekræfter denne formodning.]

1967 Diverse sagsbehandling
Journal nr.: 663/67
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
På grund af en formodet sænkning af grundvandstanden blev der stillet et forslag om en fornyet undersøgelse i Nydam Mose ved Historisk Samfund for Sønderjylland.

1970 Museal prøvegravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
I 1970 blev Brøndsteds felter (fra 1939) genåbnet af Mogens Ørsnes, der undersøgte bevaringsforholdene og profilerne.

1976 Museal prøvegravning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En undersøgelse af bevaringsforholdene viste, at trægenstandene havde det relativt godt. Man besluttede derfor ikke umiddelbart at genoptage udgravningerne i mosen.

1984 Privat detektorbrug
Uspecificeret institution
I februar 1984 rekognoscerede medlemmer af Nydamselskabet med magnetometer. Der kunne påvises et hidtil upåagtet offerområde med højtliggende oldsager. Fundet blev anmeldt til Nationalmuseet, der i juni samme år gennemførte en eftergravning.

1984 Museal udgravning
Journal nr.: 1426/75
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Nationalmuseets udgravning i 1984 i et forstyrret og truet område tæt under mosens overflade afdækkede en ny offerplads (Nydam III). Det blev gjort ca. 90 m fra Nydam I og ca. 60 m fra Nydam II. Genstandene lå i smådynger, ligedsom det var tilfældet ved Nydam II-fundet (1888) og de var stukket eller lagt ned på bredden af den daværende sø. Der blev fundet koncentrationer ni adskilte steder, hver indeholdende en eller flere oldsagstyper. Spyd- og især lansespidser var almindelige, men sværd, knive og skjoldbuler indgik ligeledes i flere af smådyngerne. De fandtes sammen med rester af træskjolde, buer og pileskafter. Flere lanser og sværd stod lodret nedstukket i tørven, og formodentlig er de ofret på selve søbredden. Mange lansespidser har smukt fletbånds- eller entrelacornamenterede spydskafter af samme type som kendes fra Kragehul mose på Fyn. Nydam III tilhører ældre germansk jernalder, ca. 400-450 e. Kr., og er således yngre end Nydam I og bådene, men hvorvidt fundet hører til samme tid og samme nedlæggelse som Nydam II er endnu uafklaret. De er dog formentlig nogenlunde samtidige. Det ser ud til, at koncentrationerne repræsenterer forskellige nedlægninger, som enten er deponeret på søbredden, ved nedstikning i tørven eller ved henlæggelse på overfladen.

1985 Institutionssag uden journaldata
Haderslev Museum

1989 Museal prøvegravning
Journal nr.: 1426/75
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
De nye funds overfladenærhed og dermed den umiddelbare fare for ødelaggelse af genstande førte i 1989 til udarbejdelsen af planer for nye undersøgelser i Nydam. På Nationalmuseet indledtes et tværvidenskabelig forskningsprojekt (daværende 1. og 8. afd. samt Skibshistorisk Laboratorium) - Nationalmuseets Nydamprojekt. Formålet var en kortlægning og datering af de forskellige krigsbytteofre. Man var ligeledes interesseret i at finde og udgrave de eventuelle båddele eller hele fartøjer, som indgår i ofringerne. Desuden ønskede man en kortlægning af tilgroningshistorien for søen. De indledende prøvegravninger blev senere fulgt op af egentlige udgravninger. De mosegeologiske undersøgelser påviste, at ofringerne blev foretaget i en ferskvandssø, beliggende i et stærkt opdyrket kulturlandskab. Søen er senere groet til og omdannet til et regulært vådt engområde. Nogle våben blev henlagt på den fugtige moseflade og ikke kastet ud i det åbne vand. Kort tid efter ofringerne gror mosen fuldstændigt til. Rekognosceringer med magnetometer påviste flere mindre og tre større områder, der tydede på dybtliggende jern. De resulterede i to mindre udgravninger. Ved den ene undersøgelse frilagdes en uberørt tørvebalk mellem to af Engelhardts udgravningsfelter med fund fra de ældste ofringer omkring 200 e. Kr. Det andet sted lå på den parcel, hvor Nydam II i 1888 blev udgravet og som formentlig var identisk med det område, hvor Engelhardt havde udgravet ege- og fyrrebåden i 1863. Det viste sig at repræsentere et af de rigeste fundområder i Nydam (Nydam IV). Det blev undersøgt i 1990-91. Under disse sager fandtes spredte rester af ældre ofre, bl. a. en klampe til en egebåd. Endvidere konstateredes et hidtil ukendt ældre lag med knogler, knusesten og keramik fra førrromersk/ældre romersk jernalder. Et af de vigtigste delmål med Nydamprojektet var, at finde supplerende bådmateriale. I 1990 stødtes med hjælp af stålsonder på bådplanker, som dog først kunde bjærges året efter. Ved disse rekognosceringer opdagede man 1989 i et prøvehul desuden et område med sværd, spyd og lanser, der var stukket ned i mosen.

1990 Dendrokronologisk datering
Journal nr.: A 6006
Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
I forbindelse med Nationalmuseets Nydamprojekt blev der foretaget dendrokronologiske undersøgelser af Nydambåden. I analyserne indgik en prøve fra rælingsbord på Sorø Akademiets Museum, 4 prøver af bordplanker fra Nydambåden i Slesvig og en prøve fra rælingsbord på Nationalmuseet [om resultatet se udgravninger fra 1863].

1990 Museal prøvegravning
Journal nr.: 1426/75
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Et prøvehul i midten af det ca. 100 m2 store areal, der blev påvist med magnetometer i 1989, afslørrede en af de genstandsrigeste og samtidig en af de yngstre ofringer i Nydam (Nydam IV). Udgravningerne fortsætter til 1991. Det drejede sig om et særdeles kompakt trælag af skjoldbrædder, buer, pileskafter, spyd- og lansestager på kryds og tværs i feltet. Enkelte jernsager stak op gennem trælaget. Da dette var fjernet, afsløredes en indholdsrig dynge af jernsager - skjoldbuler, knive, lanse-, spyd- og pilespidser. Remspænder, sværd- og skedebesalg af bronze og kamme af ben indgik ligeldes i funddyngen. Som noget ganske særligt var der hele vejen rundt om dyngen i tørven nedstukket et hegn af henved 25 sværd. Flere af sværdene var forsynet med særligt kunstfærdige grebknapper af bronze eller sølv. Prydbeslag af bronze eller forgyldt sølv hører til de fundne skeder. Desuden fandtes bælter med store spænder, et stykke var fremstillet i forgyldt sølv og udsmykket med karvsnitmønster og dyrehoved. På flere knivskafter, pile og lanser findes bådfeltmønstre. Dyngen indeholdt også en del af krigernes personlige udstyr. Blandt de mange, fine enkeltfund kan nævnes et etui af ben eller hjortetak, indeholdende en smuk kam af samme materiale. Desuden fandtes brudstykker af romerske og nordeuropæiske sølvgenstande. Våbendyngen, de nedstukne sværd og flere af træsagerne kan dateres til ældre germansk jernalder, ca. 450-500 e. Kr. Den repræsenterer Nordens hidtil rigeste og bedst bevarede våbenoffer fra ældre germansk jernalder. Nydam IV er tilsyneladende deponeret på ganske lavt vand og hurtigt overgroet af sumptørv. Den er samtidig med Nydam III. Iøvrigt forsattes sonderinger med jordspyd. Herved lokaliseredes to løsrevne planker fra den sønderhuggede egebåd.

1990 Analyser af materiale
Journal nr.: A 6006
Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
I forbindelse med Nationalmuseets Nydamprojekt blev der foretaget dendrokronologiske undersøgelser af Nydambåden. I analyserne indgik en prøve fra rælingsbord på Sorø Akademiets Museum, 4 prøver af bordplanker fra Nydambåden i Slesvig og en prøve fra rælingsbord på Nationalmuseet [om resultatet se udgravninger fra 1863].

1991 Museal prøvegravning
Journal nr.: 1426/75
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Som led i Nationalmuseets Nydamprojekt blev der optaget to bådplanker tilhørende den sønderhuggende egebåd. Andre fragmenter var kommet tilsyne i 1863 og 1939. Dimensionerne på disse plankestykker antyder, at dette fartøj kan være betydeligt større end antaget. Plankerne, den største havde en længde på ca. 7,2 m, var stærk nedbrudte og desuden ødelagt ved offerhandlingerne. De var forsynet med elegant udformede fureornamenterede klamper. Træet, båden var bygget af, har dog været af ringe kvalitet med adskillige store knaster. Samtidig fortsætter undersøgelserne af Nydam IV (se 1990).

1992 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
I 1992 kunde Engelhardts gamle fundsted lokaliseres. De udlagte søgegrøfter afslørede et ca. 7 x 23 m stort område med gennemgravet tørv, hvori fandtes adskillige stumper af sønderbrudte stager, skjoldbrædder, små metaloldsager m.m. Endvidere fremkom en afhugget surringsklampe fra den store egetræsbåd, samt flere bordplanker fra den forsvundne fyrretræsbåd. Også et fragment af et sværdskedebeslag af bronze, af hvilket også Engelhardt fandt dele, blev fundet. På bunden af det forstyrrede område fandtes desuden en spade fra de gamle gravninger.

1993 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Efter lokalisering af Engelhardts udgravningsområder blev der fra 1993-97 udgravet ca. 600 m2, som omfattede en genundersøgelse af findestederne for såvel fyrre- som egetræsskibet. Det viste at resterne af det sønderhugne egebåd var spredt over et meget stort område. Indenfor bådfeltet påvistes spor af mindst fem offernedlægninger. Ældst var nedlægning af det sønderhuggede egetræskib fra ca. 250 e. Kr. efterfulgt af fyrrebåden fra omkring 300-320. Nydamskibet er formentlig nedlagt omkring 320-350, mens yngre ofringer uden bådrester stammer fra ca. 350-380 e. Kr. og fra 350-420 e. Kr. Desuden er der fund fra folkevandringstiden, der hører til en tynd fundhorizont over lagene med skibstræ. Disse fund blev nedlagt i sumpen på et tidpunkt, hvor søen var groet til. I 1993 undersøgtes et ca. 120 m2 stort areal umiddelbart øst for Engelhardts udgravningsfelter. Det indeholdt mere end 1200 oldsager, de fleste af træ. Blandt fundene er båddele, der har siddet fastsurret til skroget, samt fund af løst bådtilbehør. Hertil hører 11 årer af asketræ, en tofte og fem årekejper. Et af de interessante nyfund var et fuldkomment og velbevaret sideror fremstillet af skovfyr. Det er formentlig roret fra fyrrebåden, som repræsenterer Nordeuropas ældste bevarede sideror. Midt mellem båddele og våbenudstyr fandes desuden et udskåret mandshoved af 40 cm længde. Et hak nederst på hovedet viser, at dette stykke muligvis har tjent som stævnprydelse til en af bådene. De genstande, som er fundet nær hovedet, tyder på en datering til årtierne før 350 e. Kr. En af økseskafterne fra yngre romersk jernalder (ca. 350 e. Kr.) var desuden forsynet med runer.

1993 Tinglysning
Uspecificeret institution

1994 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Ved den fortsatte undersøgelse i 1993 fandtes bl. a. to træskrin, hvor det ene indeholdt en benkam, det anden en mængde ituklippede, drevne bronzestumper, antagelig en smeds materiale til reparationer. Smedens tilstedeværelse fremgår også af fundet af en amboltlignende jernhammer og dele til en blæsebælg. Endvidere fandtes et flot, bemalet skjold. En stor del af rælingsbordet til fyrretræsbåden blev undersøgt. Årekejperne lå stadig på række langs bordets kant, hvor der desuden sås udskårne ornamenter.

1995 Dendrokronologisk datering
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Ved en dendrokronologisk undersøgelse kunne træet af et skjold dateres til 293 e.kr.

1995 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
I 1995 frilagdes supplerende materiale, herunder våben, træsager og en runeindskrift på rembøjlen til en sværdskede. Særligt kan nævnes en næsten komplet officersbælte med 27 metalbeslag af bronze, sølv og guld. Træ fra et skjold, som oprindeligt har ligget i båden, er blevet dendrokronologisk dateret til 296 e. kr., hvilket antyder, at fyrretræsbåden må være anbragt nogle tiår før den store egetræsbåd, formentlig omkring 300-320. Desuden kunne findested for båden lokaliseres præcist. Bådresterne viste at både fyrretræsskibet og Nydamskibet havde været forsynet med dæk.

1995 Analyser af materiale
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Ved en dendrokronologisk undersøgelse kunne træet af et skjold dateres til 293 e.kr.

1996 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Undersøgelserne i 1995 bidrog væsentligt til af afklare deponeringsforholdene i den tidligere sø og viste, hvorledes såvel egetræsbåden som fyrretræsbåden er blevet deponeret i mosen. Der fandtes endvidere adskillige båddele og en række spektakulære metal- og træfund. Problemerne omkring bevaringsforholdene førte til nedsættelse af en gruppe, der skal anvise løsninger til in situ-bevaring af oldsagerne.

1997 Museal prøvegravning
Journal nr.: 217
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
I 1997 blev der foretaget afsluttende undersøgelser, som omfattede genudgravning af egeskibets fundområde og omgivelserne. Der blev gjort fund af flere enkeltdele til egeskibet, herunder to 1,4 m lange, let krummede tømmerstykker, som øverst er udsmykkede med udskårne mandshoveder. De ligner hovedet fra 1993 og bliver forløbig tolket som fortøjningsanordninger/pullerter. Desuden fandtes en komplet ankerstok af træ samt tre sværdskeder af træ med udskåret dyreornamentik og et antal sværdperler. Hertil hører en stor, trapezformet perle af jet/agat med runeinskription.

2002 Danefæ erklæring ved Nationalmuseet
Journal nr.: 12/02-316
Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
FP 6466. Type RIC 384.

2002 Danefæ indsendt af lokalmuseum
Journal nr.: 219
Nationalmuseet, Skibshistorisk Laboratorium
Indlevering af denar.

2011 Museal forundersøgelse
Journal nr.: NMU 217
Haderslev Museum
Arkæologisk forundersøgelse i Nydam Mose 2011. Med baggrund i en kartering af Nydam Mose med Georadar blev der udlagt tre søgegrøfter og et søgehul for at vurdere metodens brugbarhed i forhold til at finde og kartere fundkoncentrationer nondestruktivt. Konklusionen blev at metoden ikke er anvendelig til at genfinde oldsagsdynger i mosen. I søgegrøft 1 blev til gengæld bl.a. fundet et spant og en bordplanke, sandsynligvis fra den sønderhuggede egebåd som Engelhardt fandt dele af i 1862. I de øvrige søgegrøfter fremkom ingen oldsager. Endelig konkluderedes det at padderokkerne, på trods af tidligere udlagt geotekstil over det kendte fundområde, stadig udgør en trussel for dele af dette område.

Litteraturhenvisninger  (7)
Petersen,P.V.
Aarbøger
1987

Rieck,F.
Jernalderkrigernes Skibe. Nye og gamle udgravninger i Nydam Mose
1994

Bonde,N. et al.
Nationalmuseets Arbejdsmark
1991

Rieck,F. et al.
Nationalmuseets Arbejdsmark
1999

Kjær,H.
Nordiske Fortidsminder I, 4
1902

Engelhardt,C.
Nydam Mosefund. 1859-1863
1865

Bonde,N.
Offa 47
1990