Hove
Offentlig adgang
Skilt fortidsmindet
Skilt offentlig vej
Administrative oplysninger

Ansvarligt museum
Kroppedal Museum, Arkæologi

Kommune
Egedal

Sted- og lokalitetsnr.
020212-30

Fredningsnr.
31281

Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere

Printvenlig side
Anlæg og datering  (2)
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 - 2801 f.Kr.)

Fredningstekst
Tingl.: 1/4-1939 ved nævns kendelse afsat 10 m. Dyrkning af langdyssen ikke tilladt. Skal udlægges med per- manent græs. Langdysse, 90 x 11 m, 1 m høj; i NV-SØ. I NV-siden 16 rand- sten, i SØ-siden 16; ingen kamre; indgravninger i højen i NØ-enden. SV-enden udpløjet; højens overflade dyrkes. Dyrkning af højens overflade fremdeles tilladt; ligeledes event. beplantning her i stedet for dyrkning.
Undersøgelsehistorie  (7)
1889 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
En stærkt ødelagt Langdysse med Længderetning fra Ø-V. Hele dens vestre Halvdel er overpløjet og udlagt til Sædemark, dog findes der paa begge denne Dels Langsider Randsten bevarede. Ialt findes af Randsten ved den søndre Langside ca. 32 (staaende eller væltede), ved den nordre 17. Kamret er ganske forstyrret, og kun nogle faa store Sten betegne dets Plads som havende ligget ca. 15' fra Dyssens østre Ende. Saavidt det kunde skjønnes, har Dyssen været c. 250' lang, 25' bred og er endnu paa sine Steder 6' høj. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat

1938 Museal berejsning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
Langdysse, 90 x 11 m. 1 m. høj; i NV-SØ. i NV-Siden 16 Randsten, i SØ-Siden 16; ingen Kammer. Indgravninger i Højen i NØ Enden. SV enden udpløjet; Højens Overflade dyrkes. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54]].

1938 Tinglysning
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

1988 Nyberejsning af fredede lokaliteter
Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Dimensioner iflg. blå kort ikker eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Randsten ikke optalt. Alle tilstedeværende stod oprejst. Bevokset med tæt, lavt græs i vestlige del (2/3 af længden) og med tjørnekrat med "underskov" af høje urtevækster i østlige del. Beliggende i permanent græs mod syd mod vej og hestefolde tæt nord for dyssen. Et stærkt skæmmende hegn langs vejen tæt på S-foden. Et andet hegn afgrænser dyssen mod N i randstensforløbet. To hegn krydser dyssen noget Ø for midten. Rydning af krat på østlige del samt fjernelse af hegnene vil pynte. Mellem to randsten i N-siden er der slidt en kreatursti op på højen. 15.2.89. Fortidsmindet har det fint. Der er kun et par mindre slidskader, en med "fægangen" midt på dyssen og en i NØ-delen. 15.6.89. Aftalt med Ole Nørgaard, Hovedstadsrådet, at han påtaler et nyt hegn der går langs over dyssen. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig trods længden, da ingen kamre ses. Parkeringsmulighed på asfaltvejen v. S-foden. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Sager vedr. beskadigelsen: F.53-2353, SN6113-32. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat

2008 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi

2017 Museal rekognoscering
Journal nr.: TAK 1821
Kroppedal Museum, Arkæologi
Notat vedr. nyregistrering af Hove Langdysse i forbindelse med et plejeprojekt Hove Landsbylaug søgte i 2017 i samråd med Egedal Kommune fondsmidler til en ønsket istandsættelse af Hove Langdysse. Der blev bevilget 75.000 kr. fra fonden, som blev forbrugt på en nyregistrering og opmåling af langdyssens randsten samt synlige kammersten udført af museumsinspektørerne Jonas Sigurdsson og Maria Lisette Jacobsen fra Kroppedal Museum. Rundt langs hele langhøjen er randstenskæden gennemgået med jordspyd. Hvor ”nye” randsten kunne erkendes lige under græsdækket er disse blotlagt ved håndkraft (med graveske eller spade) i max. 15 cm dybde. Tilsyneladende er ganske få af de oprindelige randsten fjernet fra højen, men kan genfindes ned af højens sider i en 20-30 cm dybde (og er derfor ikke blotlagt). Denne ”vandring” af sten skyldes formentlig den dyrkning, der nævnes i berejserteksten både i 1889 og 1938. Efter gennemgang med jordspyd kunne der nu tælles 41 randsten, hvoraf flere som nævnt er gledet ned af højsiden, på den sydlige langside og 22 på den nordlige langside. Umiddelbart lader langhøjen til at være opbygget i mindst to faser, hvoraf den østlige del af højen rummer det plyndrede kammer. I denne ende er fortidsmindet, trods plyndringshullet, bedre bevaret med flere og større randsten in situ og fremstår dermed mere bastant i sit udtryk. Den vestlige del har mindre randsten og er mere udfladet, formentligt også pga. af den tidligere dyrkning. På den nordlige langside mangler flere randsten, men om dette kan skyldes pløjeretning kan ikke afgøres. I den østlige ende ligger en del 20-30 cm store sten rundt om, og i nærheden af plyndringshullet, men det kan ikke afgøres om disse stammer fra gravkammeret eller om der er tale om tilførte marksten deponeret i forbindelse med markarbejde. Desuden er der et par enkelte blotlagte, større rand- eller dæksten i toppen af høje i denne ende. Når græsdækket løsnes omkring randstenene kommer der ofte små flintskærver tilsynet, men intet brændt og ingen yderligere fund. Der florerer en offentlig mening om, at højen måske kan have fortsat længere mod vest og skulle have været afkortet af en moderne vej, men ved gennemgangen med jordspyddet, kunne der konstateres en del sten i 20-25 cm dybde langs del vestlige gavl, så formentlig afsluttes højen her. Derudover udførte Egedal kommune under vejledning af Kroppedal Museum en udvidet pleje af langdyssen, som primært bestod i fjernelse af overgroet tørv fra de synlige sten samt alm. græsklipning. Maria Lisette Jacobsen 29. oktober 2019

2017 Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter
Kroppedal Museum, Arkæologi
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet i 2008.

Litteraturhenvisninger  (0)