Danmarks oldtid i landskabet

Projektet Danmarks Oldtid i Landskabet fortæller hele Danmarks historie fra rensdyrjægere til vikingekonger på de steder i Danmark, hvor historien foregik.

Blandt lokaliteter med ny formidling er fire berømte gravhøje, Egtvedpigens høj ved Egtved, Muldbjergmandens høj ved Spjald, Borums Eshøj vest for Århus og Skrydstrupkvindens høj syd for Vojens.

Ved Svendborgssund indvies desuden en hel gruppe af gravhøje i et rekreativt område kaldet Gl. Hestehave. Denne bygd ved sundet fortæller om rejser og handlens betydning i bronzealderen.

700.000 græstørv
De fleste store gravhøje stammer fra bronzealderen. I en periode på nogle få århundreder blev der opført omkring 50.000 gravhøje. De blev bygget af græstørv, som blev skåret i firkanter på ca. 25 x 25 cm og stablet ovenpå hinanden som en slags byggesten. Der skulle i alt ca. 700.000 græstørv til, eller hvad der svarer til et areal på størrelse med syv fodboldbaner, for at bygge nogle af de største høje.

Bronzealderens befolkning har på den måde ofret store dele af deres græsmarker til højbyggeriet og ikke at forglemme – en kolossal arbejdsindsats. Det var en kraftanstrengelse, der kan sammenlignes med middelalderens kirkebyggeri.

Godt bevaret
Det var et krævende ingeniørarbejde at bygge de store høje, så de fik den særlige kuplede form. Byggemetoden og højens konstruktion fik stor betydning for den kemiske og fysiske udvikling, der siden hen kunne foregå i jorden inde i højen. I nogle høje udviklede der sig hurtigt efter byggeriet tynde og uigennemtrængelige jernlag. De forseglede den inderste del af højen med kisterne i et lufttæt og vådt miljø, så forrådnelsen gik i stå. På den måde blev egekisten med den døde i dragt og med gravgaver bevaret til i dag. På den måde kan vi komme helt tæt på mennesker, der levede for 3.300 – 3.400 år siden.