Borum Eshøj - Aarhus

Et sværd kom ikke med i graven, men gik måske i arv til en ny kriger. Illustration: Sune Elskær
Et sværd kom ikke med i graven, men gik måske i arv til en ny kriger. Illustration: Sune Elskær

Højt i landskabet og med godt udsyn til alle sider nordvest for Aarhus ligger Borum Eshøj. Højen har været omgivet af mange andre høje, som for længst er forsvundne. I Borum Eshøj fandtes tre egekistegrave med gravlagte i velbevarede dragter – en ældre mand, en yngre mand og en kvinde i hver sin grav. 

 

 

Oplev ved Borum Eshøj

  • Bronzealderens udsigt. Gravhøjene ligger 100 m over havet i et bakkeland med vidt udsyn til alle sider. Man kan se andre store gravhøje på Mols og i Højbjerg fra stedet.
  • Et bronzealderlandskab. Området, hvor Borum Eshøj ligger er beplantet med tidstypiske træer fra bronzealderen. Tre andre høje er udgravet og rekonstrueret på stedet sammen med et eksempel på et bronzealderhus.
  • En østjysk storhøj. Borum Eshøj syner ikke af meget i dag, men har oprindelig været meget stor – omkring 40 i diameter. Gravhøjene er bygget af hundredetusindvis af udskårne græstørv stablet ovenpå hinanden.
  • Begravelsessted for højfolket. I Eshøj blev fundet velbevarede egekister med tre gravlagte: En 50-60 årig mand, en 20-22 årig mand og en 50-60 årig kvinde. Der har sikkert været endnu flere grave i højen. Selve kisterne og deres indhold af dragter og gravgaver er i dag udstillet på Nationalmuseet.

På tur til Borum Eshøj

Borum Eshøj ligger med en fantastisk udsigt over Århus og Århus bugten på et af de højeste punkter i Østjylland. Foto: Torben Dehn
Borum Eshøj ligger med en fantastisk udsigt over Aarhus og Aarhus bugten på et af de højeste punkter i Østjylland. Foto: Torben Dehn
Sidst opdateret 11.05.2012
Kontaktperson Projektleder, mag.art. Marianne Rasmussen Lindegaard
Tlf:
33745135
Email:
marali@remove-this.kulturarv.dk