Gudme og Lundeborg - Svendborg

Gudme. Illustration Sune Elskær.
Der var tætte kontakter mellem Østersøens fyrster og det romerske rige. Men besøgte romerne også selv Gudmefyrsten i hans imponerende,træbyggede hal? Illustration fra det nye skilt af Sune Elskær.

Østfyn har været et centralt område i midten af jernalderen. I en 500 årig periode var her et blomstrende magt- og handelscentrum.

Omkring Gudme lå en del store bebyggelser - mest kendt for de store haller, som nok har været en fyrste værdig. Ved Lundeborg ligger en stor handels og anløbsplads ud til kysten. Den har været sæsonbaseret og rummer en del fund, der viser mod kontakter til Romerriget. Møllegårdsmarken er en meget stor samtidig urnegravplads, og Broholmskatten er et stort guld fund gjort tæt på Lundeborg.

Oplev ved Gudme og Lundeborg

  • Fyrsternes og gudernes landsby i Gudme. Stolperne til fyrstens hal er markeret. Ved siden af den store hal, lå en mindre af tilsvarende solide og specielle konstruktion – måske er det et tempel?
  • Ved siden af de store rigdomme i den tætbebyggede og centrale bebyggelse ved Gudme, viser bl.a. mange stednavne i området at det også har været et centralt område for religionsudøvelse.
  • Gudmebygden var et bondesamfund, men mange af bønderne beskæftigede sig også med handel og håndværk. På gårdene findes rester efter bronzestøbere og guld- og sølvsmede.
  • Ved Lundeborg er strandmarkedet udgravet. En sæsonbaseret markedsplads, som eksisterede i 500 år fra år 200 og frem.
  • På pladsen blev handlet men også fremstillet mange varer: der er nemlig fundet værkstøj, færdige produkter og affald fra både jernsmedning, guld-og sølvsmede, bronzestøbere, kammagere, glasperlemagere og ravslibere. Desuden kan man se  på det fundne værktøj at skibe er repareret på stedet.
  • Tæt på Lundeborg fandtes i 1833 Danmarks største guldskat. Den stammer fra samme tidsperiode som Gudmebygden.
  • Mellem Gudme og Lundeborg ligger Møllegårdsmarken. Den rummer 2200 brandgrave fra perioden ca. 200 - 400 e.v.t. Her er sikkert begravet nogle af de mennekser, som handlede ved Lundeborg og byggede haller og gårde i Gudme.

De store haller er markeret

I dag er jernalderhallernes store stolper markeret med betonklodser
Fra udsigtstårnet kan man se ud over de udgravede jernalderhaller. Foto: Per O. Thomsen
Sidst opdateret 11.05.2012
Kontaktperson Projektleder, mag.art. Marianne Rasmussen Lindegaard
Tlf:
33745135
Email:
marali@remove-this.kulturarv.dk
Find vej

Gudme/Lundeborg komplekset ligger på Østfyn tæt på Nyborg-Svendborg landevejen. Der er korte afstande, men man kan ikke gå mellem de fire lokaliteter.

Nyt skilt

Se det nye skilt og bliv klogere på Gudmes historie

Skilt (pdf)
Nyt skilt

Se det nye skilt og bliv klogere på Lundeborgs historie

Skilt (pdf)