Støttede projekter - 2009
Konge Connect
Mobilguide med stærk integration af sociale teknologier. Med brugerens egen mobiltelefon i hånden åbner Konge Connect Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet for engagerende historier om mennesker og genstande. Ved at integrere facebook connect i mobiltjenesten gøres det let at dele og kommentere oplevelsen.
Institution: De Danske Kongers Kronologiske Samling
Projektbeskrivelse
Fremtidens kulturformidling?
Afsøgning af mulighederne for profilering og tilgængelighed af digitaliseret materiale på eksterne websites og platforme. Tendenserne for web-formidling går i retning af at brugerne selv kan definere de sammenhænge, de vil bruge digitalt materiale i.
Institution: Det Kongelige Bibliotek
Projektbeskrivelse
Det udvidede museum
Projektets formål er at bringe danske museer up-front i forhold til de nyeste 3D teknologier indenfor videnspredning og formidling og gennem dette at tiltrække nye yngre brugergrupper.
Institution: Bornholms Kunstmuseum
Projektbeskrivelse
På sporet af dansk mad- og måltidskultur
Et brugerdrevet innovativt udviklingsprojekt, som etablerer en prototype til en fremtidig standardinstallation til interaktiv digital formidling af basal kulturhistorisk viden om dansk mad og måltid gennem tiden. I en teknologisk kontekst til fremtidens museumsbrugere (12-18 årige).
Institution: Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup
Projektbeskrivelse
Historiefortælleren
Digital formidling af kulturarv med værktøjer, der gør herregårdskulturen, historiefortællingen fra Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og museets historiske genstande og kilder, visuelt og auditivt tilgængelig for interaktiv brugerinddragelse og produktion.
Institution: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
Projektbeskrivelse
Hvem var offeret? Kig videnskaben over skulderen
Brugerne er i høj grad i fokus i Moesgård Museums digitale projekt om Grauballemanden, verdens bedst bevarede moselig.
Moesgård Museum
Projektbeskrivelse
Industrimuseum Slesvig: Stedbestemt mobilguidetjeneste integreret i website
Udvikling af en ny platform til Industrimuseum Slesvigs seværdigheder i Nord- og Sydslesvig, som kan benyttes på PC og nyere mobiltelefoner, benytte GPS og GSM til lokalisering af brugeren, og som integreres med Historiskatlas.dk’s kortbaserede tjeneste.
Institution: Museum Sønderjylland, Cathrinesminde Teglværk
Projektbeskrivelse
SpeciesKey
Naturhistorisk Museum vil udvikle systemet SpeciesKey, som er et brugergenereret nøglesystem til naturhistoriske effekter. SpeciesKey vil kunne bruges til korrekt identifikation uanset brugerens faglige niveau.
Institution: Naturhistorisk Museum
Projektbeskrivelse
Bymuseum Aalborg - museumsspots
Quick Response-baseret formidling via det mobile internet, der forener museets kommende permanente analoge udstilling med digitale oplevelser af kulturarven på 75 udvalgte ’museumsspots’ i landskaber og byrum.
Institution: Nordjyllands Historiske Museum
Projektbeskrivelse






