Forankring og samarbejde

Med afsæt i temaet Forankring og samarbejde drøftede referencegruppen forskellige indfaldsvinkler til problemstillingerne. Navnlig tre hovedemner blev genstand for referencegruppens drøftelser og overvejelser:  

Museernes fremtidige forankring lokalt, regionalt og (inter-) nationalt

Nationale strategier og resultatkontrakter

Museernes fremtidige samarbejde med eksterne interessenter

Museernes fremtidige forankring lokalt, regionalt og (inter-) nationalt

Med afsæt i de aktuelle tilskudsordninger drøftede referencegruppen, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en meget væsentligste del af den økonomiske støtte til museerne tildeles af kommunerne. Det bør overvejes om ikke en anden fordeling af offentlige tilskud mellem stat og kommuner kan sikre et større nationalt samarbejde og internationalt udsyn i det fremtidige museumslandskab. I forlængelse heraf bør det overvejes om den nugældende § 15 og § 16 sondring/status måske skal afskaffes eller redefineres.  

Der var generel enighed om, at museernes formidlingsarbejde – også i det fremtidige museumslandskab – bør være forankret lokalt, men at andre opgaver inden for de 5 søjler i museumsloven sagtens kan udføres i større enheder, der f.eks. kan være regionalt forankrede. Der bør i denne sammenhæng differentieres mellem forskellige faglige ”Danmarkskort”, idet kunstmuseernes udfordringer ikke nødvendigvis er de samme som de udfordringer de kultur- eller naturhistoriske museer står overfor.

Flere af referencegruppens medlemmer påpegede, at museernes lokale forankring er fundamental for den danske museumsverden, hvorfor museernes regionale og internationale samarbejde skal ske med afsæt i den lokale forankring og gennem øget samarbejde med (andre) lokale (interesse-) organisationer. Det er dog samtidigt meget vigtigt, at det danske museumsvæsens forankring ikke kun søges defineret i en regional eller national kontekst, men også søges formuleret i forhold til det internationale samfund og dets strømninger.

I forbindelse med synspunkterne om et stærkt lokalt/kommunalt forankret fremtidigt museumslandskab fandt flere af medlemmerne af referencegruppen det nødvendigt at overveje, hvorvidt museernes fremtidige virksomhed ikke bør søges forankret i egentlige museumscentre, således at kræfterne og ressourcerne kan udnyttes mere rationelt og effektivt ud fra en ”stordriftstankegang”.  Endvidere blev det påpeget, at ”forankring” ikke skal anskues som et statisk begreb, der fastholder museerne. Forankring bør opfattes som en platform, der leder til progressiv udvikling af museerne og som differentieres mellem de forskellige opgaver, som museerne skal løfte efter museumsloven.

I forhold til de naturhistoriske museer blev det anført, at det bør overvejes om de naturhistoriske museer i fremtiden skal forankres tættere til universiteternes rektorater, bl.a. for at styrke den naturhistoriske forskning. Der findes allerede i dag gode eksempler på tættere samarbejde mellem museer, kommuner og højere læreanstalter i forbindelse med konkrete projekter. Samarbejdet og resultatet af projekterne har ofte været meget positive, men gennemførelsen af sådanne tværgående projekter kræver betydelige ressourcer. Det bør derfor overvejes at styrke sådanne tiltag i det fremtidige museumsland.  

I forbindelse med drøftelserne om museernes fremtidige forankring blev det påpeget, at en meget vigtig del af museernes forankring skal ses og måles i forhold til samlingerne, som er omdrejningspunktet for den museale virksomhed. Samlingerne skal betragtes som udgangspunktet for museernes udvikling. Samtidig skal man dog være påpasselig med, at samlingerne ikke kommer til at leve ”deres eget statiske liv”, afsondret fra udviklingen i det omkringliggende samfund. Samlingernes funktion er først og fremmest at fortælle en historie, der er forankret i det ”modtagende” samfund. En bedømmelse og vurdering af museernes fysiske forankring/placering og samlingernes formidlingsopgave i forhold hertil bør derfor overvejes nøje når det fremtidige museale ”Danmarkskort” skal tegnes.

Nationale strategier og resultatkontrakter

I forlængelse af overvejelserne om eventuelle sammenlægninger af museerne i museumscentre, drøftede referencegruppen, hvorvidt indførelse af resultatkontrakter kan skærpe og effektivisere museernes virksomhed yderligere. Ved eventuel indførelse af resultatkontrakter kan man f.eks. forpligte museerne økonomisk til at gennemføre forskning inden for specifikke områder.

Endvidere blev det påpeget, at det vil være fuldt ud rimeligt, hvis der fra politisk side bliver formuleret egentlige krav til museernes fremtidige virksomhed: Det kan f.eks. ske ved indgåelse af resultatkontrakter mellem det bevilgende organ og museerne. Den fortsatte lokale/kommunale forankring af museerne vil dog fordre en vis ”autonomi” i forhold til centralt formulerede krav til museernes virksomhed, og indebærer visse begrænsninger i resultatkontrakternes omfang og rækkevidde. Der skal således udvikles nationale strategier og standarder for den faglige udvikling af museerne, og økonomiske midler skal tildeles i overensstemmelse med strategierne. De nationalt formulerede strategier skal formentlig indskrives direkte i museumsloven og bør i givet fald dække alle fem søjler.

I forlængelse af drøftelserne om nationalt formulerede strategier og målsætninger for det fremtidige museumsvæsen blev Nationalmuseets særlige rolle i den fremtidige museumsstruktur diskuteret:

Nogle medlemmer af referencegruppen fandt, at det - ved en eventuel fremtidig sammenlægning af museer – vil være naturligt at opsplitte Nationalmuseet i flere fagspecifikke enheder, der kan bistå de lokale eller regionale museer med særlig faglig viden og indsigt. Overfor dette synspunkt blev det gjort gældende, at der – også i fremtiden - er behov for at forankre og forædle faglig viden og ekspertise i en særlig indsigtsfuld institution, hvilket taler for, at nationalmuseet skal bestå i sin nuværende form og styrkes yderligere i det fremtidige museumslandskab. 

Museernes fremtidige samarbejde med eksterne interessenter

Der var generel enighed i referencegruppen om, at man bør styrke samarbejdet med eksterne interessenter i en fremtidig museumsstruktur - uanset hvordan strukturen i øvrigt manifesterer sig. Referencegruppen pegede bl.a. på, at en styrkelse af museernes naturlige forankring i (folke-) skolernes undervisningsforløb er af overordentlig stor betydning. I praksis bliver samarbejdet mellem skole og museum ofte besværliggjort af logistiske/geografiske forhold, og disse praktiske forhindringer skal på en eller anden måde søges løst i den fremtidige struktur.  

En styrkelse af samarbejdet mellem undervisningsinstitutionerne og museerne kan eventuelt ske ved en større synliggørelse af museerne i lærerens bevidsthed - eventuelt gennem undervisningsplaner m.v. Herudover bør museerne i fremtiden være parate til at deltage langt mere aktivt i folkeskolernes undervisningsforløb, hvilket kan fordre, at museerne deltager mere målrettet i undervisningen ude i klasselokalerne end tilfældet er i dag; altså en variant af ”Out Reach” konceptet.  

Museerne bør i øvrigt også agere langt mere aktivt og progressivt i forhold de turister, der gæster landet. Samarbejdet med turistorganisationerne og andre beslægtede interessegrupper bør derfor søges styrket i fremtiden – herunder tænkt aktivt ind i museernes formidlingsstrategier. Turisme er en oplagt mulighed for at tiltrække flere museumsgæster og museumsbrugere.