Opsamling d. 4. maj
2. temamøde
Samarbejde
Opsamling fra dagen er gengivelser i udpluk af referenternes skrivelser.
Hvordan skabes lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber af gensidigt forpligtende karakter?
Forskning: Hvad kan museerne tilbyde i samarbejdet med nationale og internationale universitære forskningsinstitutioner? Hvad er det forskningsfaglige incitament for museerne – og for universiteterne?
Museer og universiteter
Museerne har samlinger med genstande, rettet mod den brede offentlighed og universiteterne orienterer sig mod en smal specialistoffentlighed.
Samarbejdet med universiteterne er større, end man lige forestiller sig.
Der er ikke nogen institutionelle modsætninger, men der er konkrete problemer. Vi har vores deadlines og de har deres særlige rytmer med eksamener og forskningsfri osv.
Museerne er målrettede institutioner, som skal opfylde museumslovens § 1. Det skal universiteterne ikke. De har forskningsfrihed.
Universiteterne vil komme til at minde mere om os.
Vi skal bidrage med noget til universiteterne. Rapporter og bachelorstuderende, cases til specialer, adgang til små midler.
Små institutioner har noget at byde på som feltinstitutioner.
Opdelingen mellem museer og universiteter eksisterer ikke længere så markant, bl.a. pga. museologi.
Vi skal have en incitamentsstruktur på museerne, som den findes på universiteterne.
Universiteterne kan tilbyde kritisk masse.
Mht. centre så har vi allerede centre for forskning, nemlig universiteterne.
Universiteterne er begyndt at åbne sig op overfor museerne.
Udbredt opfattelse på universiteterne, at det der findes på museerne, er kommet frem ved tilfældets skyld som anekdoter og illustrationer.
Museer og forskning
Museumsforskningen er integreret med formidling og rettet mod udstillinger.
Museerne tilbyder empiri, forsknings- og formidlingsplatform, netværk og et forskningsmiljø med flere specialister.
Museernes magt kan findes i konsortier.
Museerne skal inddrage relevante forskere i forbindelse med museets virke, skrive kontrakter og samarbejdsaftaler.
De kulturhistoriske museer har fingrene nede i stoffet.
Kuratering er for kunstmuseerne forskning.
De kulturhistoriske museer ligger inde med et enormt empirisk materiale. Forskningen skal defineres i overensstemmelse med OECD.
Man bør skelne mellem meriterende forskning på den ene side og problemorienterede undersøgelser på den anden side.
Samlingerne er i sig selv ikke altid det mest interessante, men derimod museernes viden om samlingerne, den lokale historie etc.
Museerne er til for borgerne. Dermed er forskning også til for borgerne.
Udfordringer
Det er svært at finde medfinansiering til forskningsaspektet af ens projekter.
Som sektor kunne vi gå efter at flere af forskningskronerne.
En analyse, som KUAS har fået lavet, viser, at der sker en stor forskningsproduktion, men der er ikke meget formidling. De anbefaler at man går sammen i større netværk.
En fælles, netbaserede publikation for museerne ville være godt.
Der er ikke tradition for forskningsformidling igennem engelsksprogede tidskrifter.
Forskning lider ofte på kunstmuseerne.
Kunne man opgive tanken, at alle museer har fem søjler?
De fem søjler er integrerede. Man kan ikke fjerne nogen af dem.
Hvor forskningen fysisk være: På universitetet, hvor man mister kontakten til museet eller på museet, hvor man ender med at lave sit normale arbejde?
Det vigtigste er vilje, strategi etc.
Forankringen af forskningen i museet er vigtig. Museer skal kunne beholde forskerne.
Vi skal leve af de kollegaer, der arbejder fagligt og forskningsbaseret. Det hele skal ikke centraliseres i udvalgte centre.
Vi har ikke fri forskning herhjemme. Vigtigt, at der findes dygtige, uafhængige fagfolk, der kan fortælle politikerne, hvad borgerne også har brug for at vide.
Samarbejder
Vi oplever, at universiteterne opfatter museerne som attraktive samarbejdspartnere.
Måske kan vi også gøre fælles sag med den humanistiske forskning.
Vi skal ikke glemme, at man også skal kigge hen til andre forskningsmiljøer.
En mulighed er at etablere dynamiske enheder etableret i samarbejde med andre fag og institutioner ad hoc i forbindelse med museernes ansvarsområde.
Forskningsevaluering betyder, at det kan være nødvendigt at lave et forskningscenter.
Samarbejde er et kerneområde på alle niveauer.
Hvad kan fremme samarbejdet
Der mangler flere midler til samarbejder mellem museerne og bevaringsspecialisterne.
Museerne mangler ro til at udvikle forskningsteorier.
Pengene fra KUAS bliver bl.a. brugt til at indgå nye samarbejder. Vi bruger det også som løftestang i forhold til internationale partnerskaber.
Størrelse og målsætningen er afgørende. Ressourcerne skal følge med udviklingen.
Hvis forskningen skal op på universitært niveau, skal der store beløb til og vi skal arbejde anderledes med vores fondsmidler, samt have en forskningsstrategi.
KUAS kan være med til at støtte forskningscentre.
Forskningsbegreb/-er
Museerne kan bruge universiteternes forskning og universiteterne kan bruge museernes formidling. Derfor giver det heller ikke mening at tale om to forskningsbegreber.
Vi skal bare forske. I virkeligheden handler det måske snarere om en generel problematik omkring humanistisk forskning.
Det er ikke uproblematisk at kombinere nye forskningskriterier med de reelle arbejdsprocesser omkring udstilling mv., som er det vi primært skal producere.
Kulturministeriet har tiltrådt universiteternes forskningsbegreb.
Forskningsbegrebet er en bombe under museernes forskning. Vi må kræve, at der sker en diskussion på området. Hvis KUAS har en intention om, at forskermidler kun kan søges af personer, der er forskerevalueret, kobles alle fra.
Partnerskaber med andre sektorer lokalt, nationalt og internationalt, f.eks. turismeerhverv, oplevelsesøkonomi og undervisningssektoren: Hvordan befordres et samarbejde på tværs af sektorer? Hvad er incitamentet for museerne – og deres partnere?
Partnerskaber
Vi lever af partnerskaber.
Man skal have forpligtende samarbejdsaftaler omkring ting begge parter er interesserede i.
Det er rigtig godt med et skriftligt grundlag om økonomi, tidsfrister osv.
Midlerne fra styrelsen gør museerne mere attraktive for nye partnere.
På beskæftigelsesområdet kan museet være et afklaringssted. Vi tilbyder folk et forløb, hvor de bliver afklaret. Partnerskaber internationalt giver faglig viden og provokation.
EU-partnerskaber og uni-samarbejder er mest interessante.
Museer og turisme
Man kan ikke tale generelt, men have et konkret projekt.
Det skal målrettes og der skal arbejdes professionelt med det.
Der er ikke så mange oplagte samarbejdspartnere. Det er svært og dyrt.
Vi kan samarbejde med alle institutioner lokalt om fælles oplevelser: Viden, sport, aktiviteter, mad etc. Generelt være med til at skabe tematiske kulturoplevelser.
Museerne og museernes forskning bør indgå i en turismestrategi.
Turismen søger det unikke. Museerne må aktivt gå ind i diskussionen.
Strategisk satsning overfor turistbranchen: Kom hér og leg med os!
Museerne bliver betragtet som kunder og skal betale, hver gang turistbranchen anvender vores materiale i markedsføringen.
Man oplever ofte gæster shoppe i udstillinger. De diskuterer genstandene som varer. Denne kommercielle værdisætning er en udfordring for museerne.
Museer og undervisning
Forpligtigende samarbejde med undervisningssektoren.
Undervisning er vigtig i forhold til lokal forankring og kommende.
På gymnasiet har vi tidligere haft et stort samarbejde. Handelsskolen har vi en masse opgaver til, f.eks. om markedsføring, økonomi etc.
Udfordringen er at skrive sig ind i skolernes plan og det kræver en tæt dialog.
Udfordringer
Museerne må selv være udfarende og vælge, hvor de vil gøre sig gældende.
Mangler kulturpolitisk strategi i mange kommunerne.
I forhold til uddannelsesinstitutioner, hvad kan museerne så?
Transport et problem.
Museerne har behov for, at partnerskaber og aktiviteter har faglig relevans.
Man skal have en kerneidé med sit museum.
Muligheder for at oprette samarbejder på tværs bør gribes, når muligheden opstår.
