Klima og kulturarv
Klimaforandringer et mere aktuelt emne end nogensinde før. Også kulturarven påvirkes af forandringerne og er truet af klimatiske og geologiske ændringer som fx vandstandsstigning, storme, jord- og kysterosion og øget temperatur.
Kulturarvsstyrelsen deltager i et nordisk klimaprojekt, der samler fakta om, hvordan klimaændringer forventes at påvirke kulturarven og vurderer mulighederne for at forebygge effekterne af klimaændringerne, som de ses og mærkes i Norden.
Desuden gennemfører vi i samarbejde med Realia et demonstrationsprojekt, der skal afdække, hvor langt man kan gå i forhold til energirenovering i fredede og bevaringsværdige bygninger uden at gå på kompromis med disse bygningers særlige kvaliteter.
Meget at passe på
I Danmark er der arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige ruiner og bygninger over hele landet.
Der er registreret 180.000 lokaliteter med fortidsminder, 9000 fredede bygninger og ca. 5500 skibsvrag og bopladser på havbunden. Derudover har Danmark 3 lokaliteter med verdensarvsstatus – Jelling monumenterne, Kronborg Slot og Roskilde Domkirke. Der er udpeget 1348 kulturhistoriske interesseområder, heraf er 70 middelalderlige bykerner med national bevaringsværdig status.
Klimaforandringer
Selvom landet er beskedent i omfang med kun 44.000 km2, så har Danmark en omfattende kyststrækning på 7400 km, hvoraf langt den overvejende del af blødere sedimenter og kun sjældent grundfjeld (Bornholm). Landet er generelt lavland med flade kyster og mange fjorde og vige.
Alt dette gør Danmark sårbart over for klimaforandringseffekter som ekstreme vejrhændelser og højere vandstand. Størstedelen af landets fortidsminder ligger i dyrket mark, der udgør 65 % af landet, og de fleste byer ligger kystnært.
I Danmark er de vigtigste klimatiske og geologiske forandringer den generelle vandstandsstigning, storme, oversvømmelser, jord- og kysterosion samt øget temperatur. Prognosen for vandstandsstigningen er 15-95 cm over de kommende 100 år. En vandstandsstigning på bare ½ m kan få stor betydning for både nuværende og ældre bebyggelser over store dele af landet.
Negative klimaeffekter
De negative klimaeffekter, som er registreret på det arkæologiske område, stammer fra ekstreme vejrhændelser i form af øget nedbør, der bl.a. har medført ændrede dyrkningsformer (dybtgående jordbehandling) og på bygnings- og ruinområdet er det materialenedbrydning af sten og træ. Dertil kommer stormskader, der medfører rodvælter på fredede fortidsminder samt ruin- og bygningsskader.
En markant effekt er øget kysterosion, der er illustreret her med Mårup Kirke ved Vesterhavet i Nordjylland og endelig øget temperaturstigning, der har ført til skadelige algedannelser og til en markant øgning af pæleorm i organisk materiale på havbunden (skibsvrag).
Positive klimaeffekter
Den positive side af klimaeffekterne er øget nedbør til genetablering af vådområder. For eksempel drænede moseområder med stor forhistorisk fundrigdom af især metaller og organisk materiale, der ved vådgøring bevares bedre. I tilgift får de genetablerede vådområder en større landskabelig kulturmiljøværdi.
