Københavns Befæstning

Københavns Befæstning er et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejder. Befæstningen blev anlagt i 1800-tallets sidste halvdel og var en hjørnesten i dansk forsvar i en menneskealder.  Befæstningen består af søforter, landforter, et anlæg til oversvømmelse af store områder rundt om København og den 14 kilometer lange Vestvold.

Igennem otte år var gennemsnitlig ca. 2.000 arbejdere fast beskæftiget med at bygge befæstningen. Især Vestvolden var en enorm arbejdsplads. Voldens forsvarssystem vakte international opsigt for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som "Den danske Front". Selve befæstningsanlæggene i den nye befæstning blev bygget af beton, og formentlig udgjorde befæstningen indtil da ét af de største betonbyggerier i verden.

1. Verdenskrig

Da 1. Verdenskrig brød ud, blev Københavns Befæstningen gjort kampklar. Mere end 50.000 mand blev indkaldt. Men Københavns befæstning kom aldrig i kamp, da det lykkedes Danmark at holde sig neutral under krigen. I 1920 blev landbefæstningen nedlagt, og i 1922 nedlagde man også de ældste dele af søbefæstningen.

Indtil 1960’erne var der ikke offentlig adgang til mange af anlæggene, der langsomt groede til. Med tiden blev opmærksomheden på fæstningen som naturressource og grønt område større og større, og der kom også fokus på stedet som et kulturhistorisk monument.

Søfort Trekroner

Det første søfort med navnet Trekroner lå 200 meter nordvest for det nuværende søfort og fungerede fra 1713 til 1731.

I en periode blev søfortet benyttet som karantænestation for mennesker med smitsomme sygdomme. Under Københavns brand i 1728 blev byens kriminelle anbragt på Trekroner, så de ikke kunne stikke af.

I 1787 begyndte man at bygge det nuværende Trekroner, men søfortet nåede ikke at stå færdigt, før englænderne angreb i 1801.

Søfortet Trekroner blev løbende udbygget og moderniseret og blev dermed også en vigtig brik i Københavns nyere Befæstning. Søfortets opgave var at sikre, at fjendens flåde ikke kunne sejle ind i Københavns havn.

Under 1. Verdenskrig var Trekroner bemandet med 750 soldater. Trekroner var desuden bestykket med et stort antal kanoner. Krigen tydeliggjorde, at det forsvarssystem, som Trekroner var en del af nu var forældet, og Trekroner blev nedlagt som søfort i 1922.

Sjov på Trekroner

I 1934 blev Trekroner købt af Københavns Havnevæsen, der lejede det ud til soldaterforeningen “Kystartilleriforeningen”. Der blev etableret restaurant, revy, biograf og andre forlystelser, og i årene 1934 til 1939 var Trekroner et yndet udflugtsmål for københavnerne.

Under 2. Verdenskrig blev Søfortet Trekroner brugt af tyskerne til indkvartering af soldater. I kasematbygningen er der fortsat rester af et vægmaleri, som forestiller det stortyske rige.

I 1984 købte Statens Bygningsfredningsfond det gamle søfort. Prisen var naturligvis tre kroner. Trekroner er i dag ejet af Kulturarvsstyrelsen.

Nyt liv i befæstningen

Trekroner er det første af foreløbig tre istandsatte forter, der skal være med til at give Befæstningen et nyt aktivt liv og sikre offentligheden viden, bevægelse og oplevelser.

Ideen til istandsættelse og åbning for offentligheden er Initiativet til projektet er taget af Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen, der via et partnerskab realiserer projektet.

Partnerne har afsat 175 millioner kroner til projektet og forventningen er, at kommuner med flere vil bidrage med yderligere investeringer, engagement og aktiviteter både lokalt og regionalt.

Det storstilede projekt giver befæstningen tilbage offentligheden og de tilhørende bygningsværker og naturarealer skal derfor sikres, renoveres og udvikles, så de bevares for eftertiden.