Forside
I fokus nu
Temaer
Kultur- og naturprojekt i Åmosen

Kultur- og naturprojekt i Åmosen

: Velbevaret skelet af en stud, som blev ofret i Åmosen i stenalderen. Foto G. Brovad, Statens Naturhistoriske Museum

Et stort kultur- og naturprojekt i Åmosen mellem Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse var med på det finanslovforslag for 2008, som blev fremlagt i august 2007.

Planen er at genoprette Sjællands største mose for at sikre dens unikke kultur- og naturarv samtidig med, at der skabes et spændende åndehul for friluftslivet.

Naturgenopretning i Åmosen i Vestsjælland vil skabe et stort stykke natur i det ellers tæt bebyggede Østdanmark - et sted, hvor der både er plads til unikke spor af Danmarks tidligste historie, sjældne dyr og planter, køer på græs og familier på søndagstur.

Kulturarv i Åmosen

Gennem årtusinder har Åmosen været af særlig betydning for mennesker. Fra ca. 11.000 f. Kr. og de følgende fem årtusinder var området en række søer, hvis fisk dannede et stabilt grundlag for befolkningens daglige kost. Man boede ved søerne hver sommer. For at være så tæt som muligt ved 'spisekammeret' slog man sig ned på grænsen mellem sump og sø. Bopladserne blev derfor hurtigt dækkede og bevarede under slam og vandmættede tørvelag.

Fra ca. 6.000 f. Kr. og de følgende seks årtusinder var området en hellig mose, hvor man ofrede mad, våben og mennesker. Det høje grundvandsspejl og en gunstig jordbundskemi har sørget for, at bopladserne, offerstederne og skeletterne er bevaret i forbløffende god stand.

Selv om tørvegravning i 1940’erne og 1950’erne udslettede mange fortidsminder, er Åmosen fortsat meget rig på kulturarv fra landets tidligste historie. Den er bl.a. Nordvesteuropas vigtigste fundområde for indlandbopladser fra perioden 9.000 til 6.000 f. Kr. og et af EU’s rigeste områder for vådbundsofringer i bondestenalderen (ca. 6.000 til 1.700 f. Kr.). Disse værdier er nu under hastig nedbrydning, fordi store dele af mosen er blevet drænet.

Naturgenopretning

Tørlægning og pløjning vil i løbet af en kort årrække udslette den unikke kulturarv i Åmosen. Samtidig vil en række sjældne dyre- og plantearter forsvinder fra området. Det kan der rådes bod på ved at indstille afvandingen og ved at reducere den landbrugsmæssige udnyttelse af mosen. Et sådant initiativ vil være i god overensstemmelse både med Europarådets Valetta-konvention om bevaring af kulturarv og med EU’s regler om sikring af biologiske værdier i henhold til habitat- og vandrammedirektiverne.

I 2006 blev der undersøgt fire scenarier for naturgenopretning af den østlige halvdel af Åmosen. De blev af COWI beregnet til at ville koste hhv. 20, 115, 140 og 155 mio. kr. i 2006-priser. Projektets følgegruppe med repræsentanter for lodsejere, grønne organisationer, museer, amt og kommuner anbefalede en løsning med højest mulig vandstand (scenarium 4). Dette scenarium beskytter næsten alle internationalt værdifulde fortidsminder og de fleste af de øvrige kendte kulturarvsarealer i østlige Store Åmose. Følgegruppen anbefalede desuden at holde et sydøstligt hjørne af mosen (Garbølle Nørremose) fri af vandstandshævningen af hensyn til lokale lodsejere, uanset at en sådan justering vil fordyre projektet.

På forslaget til finanslov 2008 (fremlagt i august 2007) var der på miljøministerens område afsat 170 mio. kr. til genopretningsplanen. Desuden var der afsat 8 mio. kr. af tips- og lottomidlerne til en formidlingsindsat, som varetages af Kulturarvsstyrelsen. Langt hovedparten af de 170 mio. kr. skulle gå til kompensationer til lodsejere inden for det ca. 1.800 hektar (18 km²) store projektområde. Dette udgiftsniveau bør ses i sammenhæng med en miljøøkonomisk analyse af projektet, som Miljøstyrelsen gennemførte i 2005. Analysen viste en solid samfundsgevinst ved naturgenopretning af mosen – jo vådere, desto større samfundsøkonomisk overskud. Genopretningsplanen kom ikke med i det nye finanslovforslag, der blev fremsat efter Folketingsvalget i slutningen af 2008.

I 2009 har Miljøministeriet foreslået, at områdets biologiske bevaringsinteresser skal varetages ved en ændret hydrologi i østlige Store Åmose, svarende til naturgenopretningsplanens scenarium 3

(http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/156_StoreAamose.pdf; se også http://www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader/156_storeaamose_skarresoe_bredgningeaa.htm).

Udviklingsmuligheder

Efter naturgenopretning af mosen vil der være basis for et enestående formidlingsmæssigt samspil mellem den genoprettede natur og beretningen om den rige kultur- og naturarv i mosens tørvelag. Det vil i væsentlig grad kunne medvirke til at sætte Åmosen på det internationale landkort i turistmæssig henseende.

Fremtidens forskning

Undlader man at genskabe Åmosens høje grundvandsstand, kan mosens sårbare kulturarv kun sikres ved storstilede arkæologiske udgravninger. Udgifterne skal i givet fald udredes af den danske stat. Dette er en af årsagerne til, at Kulturarvsstyrelsen anbefaler naturgenopretning frem for udgravning. Den vigtigste årsag er imidlertid den forskningsetiske: Der bør gemmes noget af den bedste kulturarv til fremtidig forskning. I Åmosen kan man gemme enestående kulturarv, samtidig med at man sikrer områdets oprindelige dyr og planter, og samtidig med at man skaber et storslået friluftsområde.