Malermaterialer III

Ved at øge bindemiddelmængden i forhold til pigmentmængden, fås en lavtpigmenteret, halvgennemsigtig, såkaldt laserende maling, også kaldt lasur eller lasurmaling. Teknikken brugtes uhyre meget i kunst-oliemaleriet, idet man f.eks. ikke kan male et drikkeglas, en menneskelig hud eller himlens skyer, uden lasurteknik.

Også limfarver, temperafarver og mineralfarver (kalkvandslasering) og sågar plast- og acrylmaling kan gøres "laserende" ved at øge bindemiddelmængden. I det følgende skal dog kun omtales de "naturligt" laserende produkter: Trætjære, bejdse og træbeskyttelse. Selv om mange træbeskyttelses-produkter i dag er heldækkende, så de i virkeligheden er en maling, omtales de her af praktiske grunde under kategorien "træbeskyttelse"

Trætjære er et naturprodukt fremstillet ved en tør destillation af fyrretræets safter m.m. Fremstillingen har siden jernalderen, og stadigvæk visse steder, foregået ved milebrænding af gamle fyrrestubbe og andet harpiksfyldte fyrretræ. Vi har derfor, her i Norden meget lange erfaringer med fremstillingen, brugen og egenskaberne ved trætjæren. Den har bestået sin prøve i århundreder. Bl.a. har de norske stavkirker fra 1300-tallet altid været vedligeholdt med trætjære. En variant af trætjære er birketjære samt bøgetjære og asketjære. Trætjære af fyrretræ er dog erfaringsmæssigt den bedste p.g.a. harpiksindholdet.

Trætjæren er imidlertid p.g.a. sin ofte lavteknologiske fremstillingsform meget varieret i kvalitet, farve og konsistens. Analyser har vist, at den består af ca. 500 enkeltstoffer, hvis sammensætning i tjæren afhænger af milebrændingens temperatur og hastighed. Blandt disse stoffer er terpentin, fenoler, kreosot, træsprit og trækul.

Tidligere inddelte man trætjæren i klasser efter kvaliteten. Den lyse, tynde tjære, næsten klar som vand, der kom først ud af milen, var den bedste. Senere i brændingen blev trætjæren mere og mere sort af trækul, tykkere og med et større indhold af vand.

Idag fremstilles meget trætjære industrielt, ved en tørdestillation af forskellige træarter i en såkaldt retorter-ovn. Det skulle give et mere ensartet produkt, der dog hævdes at stå tilbage for den milebrændte trætjære i kvalitet. I det omfang man ved milebrændingen benytter f.eks. meget harpiksfyldte fyrrestybbe, renset for splintved og urenheder, er dette rigtigt. Der savnes idag, en kvalitetsnorm for trætjære, der f.eks. angiver harpiksindholdet, men som også deklarerer entydigt, hvilken træsort, der er udgangspunktet, h.v.v. fyrretræ, birketræ, asketræ, bøgetræ m.fl.

En industrielt fremstillet og renset trætjære har i dag MAL-koden 0-5.

Se: Trætjære

Bejdsning kommer af det tyske ord "beizen", der betyder "bide", idet de ældste former for bejdser var syrer, f.eks. svovlsyre og salpetersyre, der både "bed" sig godt fast i træet og samtidigt farvede overfladen grå, brun eller gul. Men syren ødelagde også træet, så man holdt snart op med det, men både navnet "bejdse" og "syrebejdse" har til gengæld "bidt" sig fast i malerfagets bevidsthed.

Bejdser kan i dag være vandige bejdser, spritbejdser eller terpentin-petroleums-bejdser og fås i alle mulige farver. Farvestofferne er ikke pigmenter, men såkaldte anilin-farvestoffer, der er opløste i h.h.v. vand og sprit. De vandige bejdser er ikke vandfaste og kræver en overfladebehandling i form af en lak for ikke at smitte af.

De såkaldte kemiske bejdser, hvor forskellige kemiske stoffer, påført af flere gange, danner en særlig slutfarve, benyttes ikke mere på grund af stoffernes farlighed. Den kendteste var den kulsorte Laboratorie-bejdse, bestående af 2 strygninger af det gule Anilin-hydrochlorid og 2 strygninger af det grønne Kobber-chlorat. Først når denne bejdse får tilført rå linolie, bliver den helt sort.

Information om bygningsbevaring:
Malermaterialer I

Titel

Malermaterialer III

Oplæg

Teksoplæg: Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00