Malermaterialer IV

I lighed med andre malermaterialer findes der mange overlappende og salgsvenlige navne, produkter og virkemidler. Hvis man benytter navne, der beskriver indholdet og ikke "virkningen", bliver oversigten nogenlunde klar.

Lak er klar og giver en blank overflade og anvendes fortrinsvis til indvendig brug.

Indendørs kan man lakere på bart træ, på linoliefarve, på limfarve og på temperafarve for at gøre disse blanke og skinnende, f.eks. på vinduesplader (i folkemunde kaldt "vindueskarme"), gelændere, døre, borde, stole, køkkeninventar m.v.

Et særligt kapitel er lakering af gulve, hvor de samme materialer, som her omtales kan bruges. Der henvises til informationsbladet: Overfladebehandling af gulve.

Linolielak

Ønsker man en blank lakoverflade på malet eller umalet træ, kan man benytte de gammelkendte materialer fra 1700-tallet, f.eks. en linolielak, bestående af varmebehandlet naturharpiks, kogt linolie, sikkativer og en smule terpentin. Denne lak er relativt vanskelig at arbejde med og kræver mange, tynde lag med slibning imellem for at blive dækkende og blank. Med tiden gulner en linolielak noget, men på smuk måde, præcist som de ferniserede trægulve, kendt fra mangen en gymnastiksal og andre steder. MAL-koden er 0-1, da lakken ikke indeholder terpentin.

Spritlak, schellak

De rødlige "skæl/flager" fra de indiske lakskjoldlus, der lever af saften fra laktræer lader sig umiddelbart opløse i sprit, men ikke i terpentin, hvorved der fås en spritlak med en karakteristisk smuk rødlig farve. Denne schellak, der er meget tæt, anvendes dels til lakering i mange lag, hvorved fås den såkaldte møbelpulitur, eller til forsegling af f.eks. knaster i fyrretræ, iden malingen med en dækkende maling. Heraf navnet knastelak. Schellak er hurtigttørrende og har MAL-koden 2-1.

Tungolielak

Ved at benytte kinesisk træolie såkaldt tungolie (fra Tungtræets frugter), som bindemiddel sammen med kogt linolie og sikkativer, fås en meget hurtigthærdende, slidstærk og blank naturlak, der ydermere er relativt elastisk. Den kan derfor anvendes på både træ og jern indendørs og udendørs - sågar på træskibe og jernskibe. Produktet bryster sig af at være leverandør til den franske flåde i næsten 100 år. MAL-koden er 00-1, idet tungolie-lak ikke skal tilsættes terpentin eller andre organiske opløsningsmidler.

Alkydlak, kunstharpiks-lak

En alkyd- eller kunstharpikslak er både stærkere, klarere og mere damp-tæt end naturharpiks-lakkerne. På grund af terpentinindholdet på ca. 30% og MAL-koden 2-1 er denne laktype ikke er meget brugt indenfor malerfaget.

Alkydlak er generelt for hård og damptæt til udendørs brug. Mange engagerede båd- eller lystyacht-ejere forsøger hvert forår, om dette holder stik, men skuffes stort set hver gang.

Vandig lak

Da man nu også kan fremstille en helt klar kunstharpiks af plast- og acrylmaterialer, der igen kan dispergeres (findeles) i vand, har man introduceret vandige lakker, der hærder op med en helt klar, blank, gennemsigtig og uopløselig overflade. Heller ikke denne laktype egner sig til udendørs brug.

Som navnet siger kan forskellige vegetabilske olier, primært linolie, benyttes til at hæmme udendørs træs vandoptagelse ved at poremætte veddet med olie. Det er en myte, at olierne trænger dybere ind i veddet, hvis de fortyndes med organiske opløsningsmidler, f.eks. terpentin. Trepentinen trænger godt ind i træet, men trækker ikke olien med i nævneværdig grad. Man kan f.eks. stikke et stykke trækpapir lodret ned i en stærkt opløst linolie og se, hvordan de to væsker deler sig.

Rå eller kogt linolie med eller uden fungicid

Rå eller kogt linolie er den olie, der på grund af sin minimale molekylestørrelse, trænger bedst ind i træ. Forsøg har vist, at den rå, koldpressede linolie har de mindste molekyler, 10-15 gange mindre end den kogte linolie, hvilket har betydning for oliens indtrængen i træ. Træets porer er 30 gange større end den kogte linolies molekyler og 300 gange større end molekylerne i den rå linolie.

Molekylestørrelser i forskellige olier og grundingsmidler til træ - sammenlignet med træ's porestørrelse:

Rå linolie 0,000005-00001 mm (50-100 Ångstrøm)

Kogt linolie 0,0001 mm

Alkydolie 0,001 mm

Plastemulsionsbidnemiddel 0,5 mm

Porediameter i træ 0,03 mm

Problemet er imidlertid, at man ikke altid kan være sikker på, at den rå linolie er "renset" godt nok for slimstoffer, hvad der kan medføre, at slimstofferne tiltrækker sorte lag af mug og skimmel på overfladen af et linoliebehandlet stykke træ. Ved kogt linolie er man mere sikker på en renere linolie, idet de fleste slimstofferne udskilles ved kogningen. Man koger af samme grund ofte linolien 2 gange for en sikkerheds skyld.

Der findes dog et gammelt "trick" til at rense rå linolie. Har linolien lagret et halvt år og derved udskildt de primære affaldsstoffer, for slimstoffer, kan man yderligere "vaske" linolien. Man blander den rå linolie med en trediedel varmt vand og ryster blandingen godt. Efter henstand i en halv dags tid skal blandingen dele sig i tre dele: Nederst vandet, i midten de hvide slimstoffer og øverst: Den "vaskede", rå linolie. Denne tappes fra og resten hældes bort. På denne måde kan man også kontrollere, om den linolie, man har købt, nu også er i en kvalitet/renhed, der svarer til prisen.

Alkyd-grundingsolie med fungicid

Som "trin-2" i en forskriftsmæssig behandling af udvendigt træ med plast- eller acryl-maling skal træet behandles med en "poremættende grundingsolie med fungicider". Der findes derfor en række produkter indeholdende "tørrende olier", alkyd samt organiske opløsningsmidler i store mængder.

Både i forhold til miljø og arbejdsmiljø og i forhold til den rent tekniske indtrængen af produkternes oliestoffer og fungicider, samt de organiske opløsningsmidlers skadelige indvirkning på træet, bør man være yderst betænkelig ved at købe og anvende Alkyd-grundingsolie med fungicid.

Træolie med fungicid

Dette produkt adskiller sig ikke meget fra det foregående, bortset fra at det også indeholder kinesisk træolie (tungolie), der har en udmærket indtrængningsevne i træ og en god holdbarhed. Indholdet af organiske opløsningsmidler og fungicider har i adskillige tilfælde medført store indeklimamæssige problemer, fordi gør-det-selv-husejere, i deres iver for at "træbeskytte" alting, har påført disse fungicidholdige produkter på indvendige gulve, bjælker, vægge og lofter.

Når disse - i en vis forstand ikke rigtige malermaterialer - nævnes her, er det fordi en forskriftsmæssig påførsel af plast- og acrylmaling samt vandig-alkyd/plast-alkyd omfatter to forudgående behandlinger af træet med et indtrængende bekæmpelsesmiddel og en porefyldende grundingsolie, der begge indeholdende svampegiftstoffer, fungicider. Først derefter påføres plast- eller acrylmalingen som et såkaldt "toplag".

Samlet set, er de ellers nogenlunde arbejdsmiljøvenlige plast-og acrylmalinger, når de påføres forskriftsmæssigt på udvendigt træ.

Man bør være opmærksom på, at trykimprægnering og vacuumimprægnering ikke holder sig aktivt i særlig lang tid, målt med den tidsalen, ældre bygninger erfaringsmæssigt skal kunne holde, f.eks. mindst 150 år.

Man kan kun trykimprægnere og vacuumimprægnere det teknisk dårligste, løst voksede og mest vandsugende splint-træ, hvilket betyder at brædderne er ekstra udsatte for nedbrydning, når trykimprægneringen efter relativt få år gradvist ophører med at virke.

Trykimprægneret træ er ekstra hygroskopisk, vandsugende og dermed kvældende og svindende i skiftende fugtforhold, hvad der gør det vanskeligt at overfladebehandle og uforholdsmæssigt meget vedligeholdelseskrævende.

Hvis det imprægnerede træ bearbejdes, f.eks.ved at der saves, bores, sømmes eller skrues i det, skaber man et ubeskyttet "sår", hvor fugt, råd og svamp har frit spil i det dårlige, vandsugende træ.

Trykimprægnering og vacuumimprægnering belaster miljøet under fremstillingen, nedbrydningen og bortskaffelsen.

Stoffet boraks er et vandopløseligt salt, der har en svampehæmmende og svampebekæmpende effekt. Det har den fordel, at det kan opløses i vand, hvorved det for det første ikke kræver terpentin som opløsningsmiddel, dels kan trænge lige så langt ind i træ, som det vand, der er een af hovedårsagerne til råd og svamp.

Borbehandlet træ må imidlertid ikke betragtes som en grundet overflade til f.eks. plast- og acrylmaling, fordi borsaltene ikke indeholder bindemidler, der fastholder det i træet. Bliver træet meget opfugtet, vil borsaltene blive vasket ud - og dermed forsvinde. Derfor er det vigtigt at borbehandlet træ overfladebehandles, herunder grundes med en grundingsolie med organiske opløsningsmidler.

Bortset fra det er borholdige fungicider meget arbejdsmiljøvenlige og har MAL-koden 00-1.

Organiske opløsningsmidler er malermaterialer, der har været "forbudt" indenfor malerfaget siden 1982, undtagen under særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Terpentin fås som mineralsk terpentin, der fremstilles af råolie og vegetabilsk terpentin også kaldt "Fransk terpentin", der fremstilles af fyrretræer. Begge er let kendelige på deres specielle lugt. Opløsningsmidlet Citrusolie, fremstilles af citronkerner og lugter af citron, men er ikke desto mindre hverken en olie eller citronsaft. Det er et lige så skadeligt organisk opløsningsmiddel som de andre to.

Kalkvand

En mættet kalkopløsning (kalciumhydroxid) i vand indeholder 1 del kalk til 730 dele vand, svarende til 13,7% opløst kalk, afhængig af temperatur, vandets hårdhed m.v. Hvis der befinder sig mere end de 13,7% kalk i vandet, bliver blandingen overmættet og den overskydende kalk vil bundfælde sig - som det hvide i kalkmælk/hvidtekalk.

Man kan derfor ikke "forstærke" kalkmælk med kalkvand under blandingen, ved at bruge kalkvand i stedet for vand. Men man kan gøre det allerede opstrøgne kalklag tættere og stærkere ved påføring af kalkvand på overfladen. Det samme gælder iøvrigt for diverse blandinger af sand, kalk og vand, h.h.v. kalkmørtler og sandkalkfarver.

Derudover kan man "forstærke" en forvitret og smuldrende overflade i kalkpuds, cementpuds samt kalk-, kridt- og sandsten.

Vandglas

Vandglas er et stærkt alkalisk bindemiddel, der fremstilkles ved smeltning af kvartssand med natronlud eller kalilud som flusmiddel. Natronvandglas og kalivandglas er en klar væske, der kan fortyndes med vand. Ved påstrygning på f.eks. forvandet puds hærder vandglas i løbet af nogle uger, til et uopløseligt, hårdt og næsten glasagtigt lag, under indflydelse af luftens kuldioxid.

I praksis benytter man forskellige specialprodukter, såkaldte silikat-produkter med vandglas og andre stoffer, hvor producentens foreskrifter og anvisninger nøje skal følges.

Miljøstyrelsen har på sin hjemmeside www.mst.dk/bekaemp/aktiv.11.htm en Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler til behandling af udvendigt træ.

Information om bygningsbevaring:
Malermaterialer I

Titel

Malermaterialer IV

Oplæg

Tekstoplæg: Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00