Udskiftning af vinduer

Et ældre vindue kan være i så dårlig stand, at en reparation er håbløs. Men også en række af de senere års vinduesudskiftninger er gennemført med så dårlige resultater, at endnu en udskiftning må forudses inden for en overskuelig årrække.

En del af disse dårlige resultater skyldes, at man har opgivet gennemprøvede konstruktioner til fordel for løsninger, der har vist sig at blive plumpe efterligninger af den rigtige udformning. Samtidig er de også teknisk set utilfredsstillende.

Mange af de nyere vinduer er monteret med termoruder og er derfor udført med tykke, klodsede sprosser eller pålagte, falske ditto. Ruderne er i stedet for kit monteret med glaslister, der p.g.a. størrelsen er lige så skæmmende som sprosserne - og når man ser på langs ad vinduet, forandres udseendet af, at ruderne ligger for langt tilbage i forhold til trærammens forkant og af det blanke metalprofil mellem glassene.

Til disse indvendinger med hensyn til termorudevinduernes udseende kommer imidlertid også nogle teknisk motiverede:

Den alvorligste er nok, at det alt for tit mislykkes at etablere en tæt samling mellem termorude og glasliste. Vandet løber derfor ned i rammen med risiko for ødelæggelse af træet. Desuden risikerer man, at termoruderne efter nogle års forløb punkterer - med varig dugdannelse mellem glassene til følge.

Endelig har det vist sig, at nye vinduer med termoruder generelt isolerer dårligere end nye vinduer, hvor det ekstra glaslag er etableret ved hjælp af en påkoblet ramme på vinduesrammens inderside - eller ved hjælp af et fortsatsvindue på karmens inderside.

Vinduer med koblede rammer eller fortsatsrammer har desuden den fordel, at den udvendige ramme kan udføres som en kopi af den gamle ramme, d.v.s. med ét lag almindeligt glas i kitfals og opdelt af slanke sprosser.

Det er luften mellem de to glastag, der isolerer, og som det fremgår af diagrammet, er isoleringsevnen bedst ved en glasafstand på 28 mm Ved større afstand reduceres isoleringsevnen en smule, hvorimod den aftager markant ved mindre afstande.

Den ideelle glasafstand kan opnås i vinduer med koblede rammer. Den forøgede glasafstand i forbindelse med fortsatsrammer forøger kun varmetabet med ca. 10%. Derimod forøges varmetabet ved brug af vinduer med termoruder ~ hvor glasafstanden er henholdsvis 12 og 9 mm - med henholdsvis ca. 20% og 25%.

Både den koblede ramme og forsatsrammen bør udføres så smal som muligt og uden opdeling, således at den reducerer lysindfaldet mindst muligt. Hvis nye vinduer udføres med forsatsrammer, kan disse som regel placeres i en fals i karmens bagside. Den koblede ramme er derimod monteret i samme fals som den udvendige ramme.

De to rammer forbindes af et hængsel i den side, der vender ind mod vinduets lodpost (den midterste lodrette del af vinduet) og holdes sammen i den modsatte side af lukkebeslag, således at den samlede konstruktion kan åbnes, når vinduet skal pudses. I stedet for den påkoblede ramme af træ, der ofte vil være ca. 28 mm tyk, kan man anvende en påkoblet ramme af ca. 4 mm hærdet glas - det såkaldte OPTO-system.

Uanset om man forbedrer isoleringsevnen ved hjælp af forsatsvinduer eller koblede vinduer, må der ikke slippe varm og fugtig luft ud i glasmellemrummet.

Luften vil da blive afkølet på den kolde yderrude og afsætte dug. For at undgå dugdannelse skal der derfor mellem karmen og den indvendige ramme skabes tæthed ved hjælp af tætningslister - og glasmellemrummet skal ventileres til det fri.

Selv i regnvejr er der mindre fugt i den kolde luft udenfor end i varm rumluft, og den svage ventilation af glasmellemrummet påvirker ikke isoleringsevnen mærkbart. Den udvendige ramme må derfor ikke slutte alt for tæt i karmen, og der skal i koblede vinduer være en afstand på ca. 2 mm mellem rammerne.

En yderligere forbedring af både forsatsrammernes og de koblede rammers isoleringsevne vil kunne opnås, hvis de monteres med energiglas. Lige som forsatsrammerne vil kunne monteres med termoruder, således at man får tre lag glas i alt. Forsatsammerne skal imidlertid være ret kraftige for at bære de tykke og tunge termoruder, og bliver derved nemt for klodsede. Det er desuden tvivlsomt, om investeringen i tre lag glas står mål med besparelsen i varmeudgifter.

Hvis de gamle vinduer ikke lader sig istandsætte, bør man overveje, om der alligevel ikke er intakte dele af det ældre vindue, der kan genanvendes, idet tidligere tiders træ oftest er af en bedre kvalitet, end det man kan købe i dag. For eksempel kan den gamle lod- og tværpost, der med sine profiler er vinduets mest markante og fortællende del genbruges. Ved at gøre falsen dybere kan man få plads til koblede rammer.

Glas og beslag er det ligeledes oplagt at genbruge, enten i nye vinduer eller ved reparation af gamle. Spørgsmålet om genbrug vil imidlertid afhænge af, hvor meget der er tilbage af vinduet.

Ved udskiftning af vinduer bør de nye udføres som en nøje kopi af de eksisterende, både hvad angår opdeling, dimensionering og profilering. Hvis det viser sig nødvendigt at udskifte alle vinduer, kan man overveje, om de nye vinduer skal udføres med en forenklet detaljering for at markere tidsforskel og understrege, at vinduet er nyt.

Vinduerne kan være forsynede med udvendige eller indvendige skodder - hvoraf de sidstnævnte kan være foldede og indbyggede i sidelysningspanelerne. Lysningspanelerne kan være afsluttet af profilerede indfatninger, og der kan være paneler på vinduesbrystningernes inderside.

Disse vinduesomgivelser udgør sammen med vinduerne en helhed og bør bevares, selv om vinduerne udskifte

Som kompensation for at nyt, hurtigtvoksende træ sjældent er af samme gode kvalitet som gammelt langsomt voksende, kan det være en fordel at foretage en imprægnering af det nye træ. Der henvises i denne forbindelse til det særskilte informationsblad: Overfladebehandling af udvendigt træværk.

Såfremt de nye vinduer udføres af nyt, godt kærnetræ - hvilket ubetinget anbefales - vil effekten af imprægnering dog være begrænset.

Ruder af almindeligt vinduesglas tildannes 2 - 3 mm mindre end falsmålet og kittes med linoliekit. Før ruderne sættes i, skal glasfalsene imidlertid grundes, da træet ellers vil opsuge olien i kittet, som derved vil tørre ud og løsne sig. Ruderne trykkes i falsene i kit.

Herefter faststiftes ruderne med forkobrede trådstifter, hvorefter der kittes udvendigt.

Som hovedregel er vinduer i bindingsværksvægge placeret i plan med væggenes yderside, medens vinduer i grundmurede facader som regel er trukket 3 - 5 centimeter ind bag murflugten. Det nye vindue bør placeres efter disse hovedregler. Endvidere gælder det, at vinduerne skal følge evt. hældninger i ydervæggen - og derfor ikke nødvendigvis isættes i lod.

Når vinduet er blevet anbragt korrekt i vindueshullet, fastkiles det ud for hængslerne med klodser af vandfast krydsfiner og stykker af oliehærdet masonite, og gennem disse opklodsninger foretages fastgørelsen med særlige rawplugs.

Herefter stoppes fugen mellem ydervæg og vindue med tjæret værk (fibre til fremstilling af tovværk), og der fuges udvendigt med mørtel. Mørtelfugen skal helst være ca. 2,5 cm dyb for at blive siddende.

Medens fugen langs side- og overkarme skal ligge ca. I mm tilbage for vinduets forside, skal fugen under vinduet være trukket et par centimeter tilbage fra vinduets forside. Denne fuge skal desuden have fald udad, således at vand, der løber ned ad vinduet, kan dryppe af og blive ledt bort. Ved at forsyne det nye vindue med en gennemgående dryprille i underkarmens underside, vil muligheden for at bortlede vand blive forbedret. Hvis man ønsker at benytte en plastisk fugemasse, skal denne anvendes på værkstopningens inderside, da man ellers risikerer fugtophobning i konstruktionen. Ved valget af materialer til fugen, er det vigtigt altid at sikre, at tætheden over for vanddamp er større på fugens inderside end på dens yderside.

Udvendig kan vinduet være forsynet med indfatninger og sålbænke, der selvsagt bør bevares, selvom vinduet udskiftes. Man bør derimod afholde sig fra at tilføje sådanne nye elementer, hvis de ikke tidligere har været på huset.

De henvises til de særskilte informationsblade: Overfladebehandling af udvendigt træværk og Overfladebehandling af indvendigt træværk

Bygningsreglementet stiller krav om, at der er mindst én redningsåbning til det fri fra hvert beboelsesrum, eller direkte adgang til mindst to rum, der har redningsåbninger, og som ikke står i åben forbindelse med hinanden. En redningsåbning skal have en fri lysning, hvis højde og bredde tilsammen er mindst 1,5 m. Højden skal være mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Hvis disse mål ikke kan overholdes, kan det blive nødvendigt at overskære lodposten og fastgøre den til henholdsvis over- og underkarm med skudrigler, således at posten hurtigt kan fjernes. I ældre boliger fra før år 1900 kan der dispenseres til en højde på minimum 90 cm og en bredde på minimum 42 cm.

Information om Bygningsbevaring:
Reparation af vinduer
Dør- og portbeslag
Vinduer, opdeling og profiler
Vinduesbeslag
Malermaterialer
Overfladebehandling af udvendigt træ
Overfladebehandling af indvendigt træ
Overfladebehandling af jern
Træ til husbygning

Titel

Udskiftning af vinduer

Oplæg

Tekstoplæg: Steffen M. Søndergaard, arkitekt. m.a.a. Tegninger: Torben Olesen, arkitekt.m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00

Litteratur

Landhuset - byggeskik og egnspræg. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Gyldendal 1975. Curt von Jessen, Niels Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig.

Byhuset - byggeskik i købstaden.

Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Gyldendal 1980. Curt von Jessen, Niels Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig.

Vinduer, tradition, vedligeholdelse og forbedring. Torben Olesen, Fredningsstyrelsen, København 1977.

Bornholmsk byggeskik på landet. Bornholms Museum 1983. Niels Holger Larsen.

Trævinduer, udførelse og vedligeholdelse. Teknologisk Institut 1979.

Behandling og vedligeholdelse af udvendige træmaterialer HL Teknologisk Institut 1979. Peter Svane og Else Dydensborg.

Ældre vinduer - forbedring eller udskiftning. SBI-anvisning 142. Statens Byggeforskningsinstitut 1984.

Malerbogen. 1, malermaterialer. Teknologisk Instituts Forlag 1987. Svend Andersen.