Etageadskillelser

Ved vedligeholdelsesarbejder stilles der ikke krav fra myndighederne til forbedring af etageadskillelser og vægge. Hvis der imidlertid er tale om ombygninger til nye formål som f.eks. ændring af beboelseslejemål til erhvervsbrug eller omvendt samt opdeling af store lejligheder i flere små, vurderer bygningsmyndighederne, om der skal stilles krav hertil.

Kravene er beskrevet i bygningsreglementet fra 1995 (BR 95) med tillæg 1 samt i BR-S 98, Bygningsreglement for småhuse fra 1998.

I bevaringsværdige bygninger er det ofte vanskeligt at honorere disse krav uden at svække nogle af de kvaliteter, der gør bygningerne bevaringsværdige. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen fravige kravene efter forhandling.

Foto: Jesper Engelmark.

Hvor de tidligere byggeregulerende bestemmelser kun har tilgodeset brandforhold, er det først i Landsbyggeloven fra 1960, at der stilles krav til lydisolationen for vægge og etageadskillelser. Her stillede man krav i forbindelse med to former for lydudbredelse: luftlyd, som transmitteres i luft og frembringes af f.eks. den menneskelige stemme eller af en højttaler, og trinlyd, der transmitteres gennem vægge og gulve af f.eks. banken og lyden af trin. Ved måling af lydisolering arbejder man med måleenheden dB (decibel). Som en tommelfingerregel kan man sige, at en forøgelse af dB-værdien med 3 svarer til hvad vi opfatter som en fordobling af støjen.

Kravene i BR 95 (kap. 9) for etageboligbebyggelse er for luftlydisolationen mellem boliger indbyrdes og mellem boliger og fællesrum mindst 52 dB for horisontale og 53 dB for vertikale bygningsdele. For trinlydniveauet fra gulve i omliggende boliger højst 58 dB. Disse krav skærpes for bygningsdele mellem boliger og erhvervsmæssig virksomhed.

Luftlydisolationen er primært afhængig af bygningsdelens vægt og af bygningsdelens tæthed. F.eks. transmitteres lige så meget lyd gennem et 3 cm2 nøglehul som gennem en 1/2-stens tyk væg på 50 m2. Da det sjældent er acceptabelt at forøge vægten væsentligt, er den bedste mulighed ofte at forbedre bygningsdelens tæthed og eventuelt at indbygge dobbeltkonstruktioner.

Trinlydniveauet kan reduceres ved at dæmpe lydens udbredelse i bygningsdelene og ved at nedsætte lydudstrålingen (refleksionen) fra bygningsdelene. Mulighederne her er reduktion af niveauet ved hjælp af bløde belægninger, elastiske underlag for gulve, dobbeltkonstruktioner og indbygning af isolering i hulrum.

Helt fra middelalderen har det i brandvedtægter for København været anbefalet at indbygge et lerlag som indskud i etageadskillelserne, men først i 1795 bliver denne brandsikring et krav, og det varede endnu et halvt århundrede, før det blev almindelig byggeskik over hele landet.

I BR 95 gives der i kap. 6.7: Konstruktive forhold, anvisninger på bygningers brandsikkerhed.

Der skelnes her mellem bærende og ikke bærende konstruktioner. Konstruktionen klassificeres som en BS- eller BD-konstruktion i betydningen "brandsikker" eller "branddrøj" konstruktion.

For en bærende vægkonstruktion er det strengeste krav en BS 120-konstruktion. Udtrykket BS betyder, at konstruktionen skal være ubrændbar og bevare en vis bæreevne efter en standardiseret brandpåvirkning i 120 minutter. Da en muret væg på én stens tykkelse (23 cm) opfylder dette krav, er brandisolering af mure i et grundmuret hus ikke nødvendig.

For etageadskillelser er kravene afhængige af antal etager og af etagearealet. For bygninger med mere end 1 etage og med mindre end 12 m fra terræn til øverste gulv skal etageadskillelserne være mindst BS-60 konstruktioner. Dette krav kan ikke honoreres af træbjælkelag, som alle isoleringsmetoder til trods vedbliver at være brændbare. Træbjælkelagene kan derimod sikres gennem en branddrøjhed, dvs. med en BD-konstruktion. BD-30, 60 eller 90 betyder, at konstruktionen eller dele deraf er brandbar og bevarer en vis bæreevne efter en standardiseret brandpåvirkning i henholdsvis 30, 60 eller 90 minutter.

Hvor der stilles myndighedskrav i forbindelse med brandforhold i bevaringsværdige bygninger, må der forhandles med bygningsmyndighederne om, hvordan supplerende brandbeskyttelse kan udføres.

Der har ikke været lovgivet om varmeisolering før Landsbyggeloven fra 1960.

I BR 95 (kap. 8) er der nu fastsat en række værdier for en bygningsdels evne til at transmittere varme. Værdierne er angivet i forhold til en bygningsdels vægt og funktion. Den kaldes: U-værdi, og måles i Watt/m2 K (tidligere i tabeller angivet som: k-værdi, målt i Watt/m2 C grader) og skal angives med een decimal.

For rum, der anvendes til almindelig, daglig brug (opvarmet til mindst 18 grader) kræves, at U-værdien i ydervæggene højst må være 0,3 W/m2 K for teglstens- og bindingsværksvægge (over 100 kg pr. m2). For lette ydervægge (under 100 kg pr. m2) er kravet 0,2 W/m2.

For vinduer foreskriver BR 95, at varmetabskoefficienten skal være mindst 1.8 W/m2 K.

Loftkonstruktioner skal have en U-værdi på højst 0,2 og gulv mod ventileret krybekælder på højst 0,3.

Træbjælkelag med eller uden indskud (som regel ler - mellem gulvbrædder og det underliggende loft) tilfredsstiller ikke alle kravene, der er beskrevet i BR 95. Alligevel viser praksis, at et træbjælkelag med indskud giver en acceptabel lydisolering, som man lever udmærket med.

Hvis man ønsker en forbedring af trinlydisolationen, kan det opnås ved etablering af et svømmende gulv. Denne type gulve er så at sige lagt løst oven på det eksisterende f.eks. på filt eller gummiklodser. Trinlydisoleringen kan også øges ved pålægning af bløde gulvbelægninger, der i almindelighed sænker trinlydniveauet med 5-10 dB.

Forbedring af luftlydisolationen er vanskelig i bevaringsværdige huse, fordi det enten kræver en væsentlig forøgelse af egenvægten eller opbygning af hævede gulve. Specielt hævede gulve giver problemer ved paneler og døre og kan derfor ikke anbefales.

Brandisolering af etageadskillelser af træ, klassificeret til en BD-konstruktion, kan som regel opnås ved indbygning af indskud i form af mineraluld.

En etageadskillelse, der består af gulvbrædder, indskud, forskalling og puds, regnes normalt for at opfylde kravene til en BD 60-konstruktion. Ved omfattende istandsættelser, som f.eks. ved kondemnerede bygninger, kræver myndighederne bestemmelserne i BR 95 overholdt. I hvor høj grad der kan gives dispensation, afhænger af forhandlinger med de kommunale myndigheder.

For etageadskillelser med ikke synlige bjælker vil der sjældent være problemer med at opnå den ønskede BD-klasse. For etageadskillelser med synlige bjælker, f.eks. i pakhuse, kan der derimod være problemer, hvis ikke bjælkedimensionerne er meget store. En sænkning af loftet til under bjælkerne eller en indklædning af bjælkerne med brandhæmmende materiale kan give en tilstrækkelig beskyttelse.

U-værdien for træbjælkelag med eller uden lerindskud er ca. 0,9 - 1,1 W/m2 K. Der vil sjældent være problemer med at isolere bjælkelaget mod loftsrummet ved oplægning af mineraluld på loftet, så man kommer ned på den maksimale U-værdi på 0,2 W/m2 K.

Kappedæk kom hertil sidst i 1800-tallet. Det består af jernbjælker, udlagt med en afstand på to à tre fod.

Mellem jernbjælkerne var der udmuret teglsten i buer. Over bjælkerne kunne der være udstøbt beton. Kappedækket blev oftest anvendt som kælderdæk i boligbyggeri samt i landbrugs- og erhvervsbyggeri.

Hvis der oven på et kappedæk er trægulv på strøer (lægter), kan lydisoleringen for luftlyd forventes at være 48-50 dB med trinlydniveau 74-78 dB. Væsentlige forbedringer kan kun opnås ved indbygning af en dobbeltkonstruktion.

Brandklassen for kappedæk kan forventes at være BS 30 og kan forbedres ved isolering med mineraluld på undersiden. U-værdien er ca. 2,5 W/m2 K og kan forbedres ved indbygning af mineraluld over dækket, f.eks. i forbindelse med et svømmende gulv.

Jernbjælkelag har kun fundet beskeden udbredelse i Danmark. Det ses oftest i byggeri fra omkring 1900 og frem til slutningen af 30'erne. De er principielt bygget op som træbjælkelagene, og deres egenskaber med hensyn til lyd, brand og varme er tæt på bjælkelagets, hvis jernbjælkerne er skjulte.

		Traditionelt træbjælkelag med indskud. Luftlyd dB 40-43. Trinlyd dB 74-78. Brandklasse BD 60. Varmeisolering W/m2 K0,9.

		Traditionelt træbjælkelag suppleret med svømmende gulv oven på eksisterende gulv. Luftlyd dB 53-54. Trinlyd dB 64-78. Brandklasse BD 60. Varmeisolering W/m2 K 0,4.

		Traditionelt træbjælkelag med ombygning af eksisterende gulv til svømmende gulv, lagt af på eksisterende eller nyt indskud. Luftlyd dB 50-53. Trinlyd dB 64-78. Brandklasse BD 60. Varmeisolering W/m2 K 0,5.

		Træbjælkelag med synlige bjælker, suppleret med svømmende gulv. Luftlyd dB 30-35. Trinlyd dB 68-73. Brandklasse under BD 30. Varmeisolering W/m2 K 0,5-0,6.

Træbjælkelag med synlige bjælker, suppleret med ny loftbeklædning og isolering mellem bjælkerne. Luftlyd dB 30-35. Trinlyd dB over 78. Brandklasse under BD 30. Varmeisolering W/m2 K 0,35-0,4.

Med vægtykkelser af murværk på 23 cm og derover opfylder ydermure og skillevægge kravene til lyd- og brandisolering. Med hensyn til varmeisolering opfylder massivt murværk ikke kravet om en maksimal U-værdi på 0,3 W/m2 K for tunge mure. F.eks. har en 3-stens mur en U-værdi på 0,9 W/m2 K.

Fra lidt før 1900 begyndte man at bruge kanalsten for at forbedre ydermures isoleringsevne. Først i 1920'erne bliver det almindeligt at udføre facademurværk i en- og toetagesbyggeri som hulmurskonstruktioner med faste bindere, dvs. kolonner af mursten, der forbandt formur og bagmur. Da der samtidig er muret igennem i alle hjørner og vinduesfalse, er det ca. 50 % af facaden, som er massivt murværk.

Det medfører, at en efterisolering ved indblæsning af isolering i hulrummet bliver usikker og besværlig og med beskeden effekt, fordi isoleringen ikke tilnærmelsesvist dækker hele murarealet. En hulmursisolering må derfor prioriteres lavt i rækken af energibesparende foranstaltninger, hvis ikke det er muret med trådbindere (ståltråd med samme funktion som faste bindere) og lille udmuringsprocent. Tilbage bliver mulighederne for indvendig og udvendig isolering.

Eksempler på ydervægskonstruktioner og deres ydeevne med henblik på isolering mod lyd, varme og brand.

Hvis ydervæggen er uden anden beklædning end puds, kan man overveje at opsætte mineraluld og gipsplader indvendigt (i fredede bygninger vil der generelt blive stillet krav om pudsede overflader). Selv om de almindelige forskrifter for placering af dampspærre m.m. er overholdt, vil der ved denne isoleringsmetode ske en klimaændring i murværket forårsaget af fugtophobning, idet ydermuren ikke længere får den samme varme som før isoleringen. Med fugtophobningen øges risikoen for råd og svamp i enderne af træbjælkelaget. Dette problem øges, jo mere der isoleres.

I de tilfælde, hvor ydermurene er beklædt med træpaneler, vil disse som regel isolere tilstrækkeligt. Nedtagning, isolering og genopsætning af panelerne er dyrt og besværligt, og resultatet står ikke mål med anstrengelserne og de skader, der opstår på træværket.

Indvendig isolering af murværk med 50 mm mineraluld og ny udvendig beklædning af træ, puds eller gipsplade.

Udvendig isolering af bevaringsværdige bygninger må som udgangspunkt være udelukket, da husene derved ændres totalt. Udvendig isolering er varmeteknisk en problemfri løsning, men der opstår byggetekniske problemer ved f.eks. sålbænke, tagfod og flere andre steder. Hvis man på trods af arkitektoniske og bygningsmæssige problemer ønsker at udføre udvendig isolering, skal der ansøges hos de lokale bygningsmyndigheder.

Som det fremgår af ovenstående, er der mange problemer forbundet med at opnå de U-værdier for murede facader, der kræves i BR-98.

Disse krav kan dog fraviges, hvis varmetabsrammen for bygningen er overholdt. Det betyder, at den manglende isolering i ydervæggene i mange tilfælde kan opvejes af bedre isolering af f.eks. vinduerne og af, at vinduesarealerne ofte er mindre end de i BR tilladte 15 % af bruttoetagearealet.

Der er næsten altid placeret radiatorer eller andre varmegivere i vinduesbrystningerne. Da overfladetemperaturen på brystningsmuren bag radiatoren bliver væsentlig højere end andre steder, har det hidtil været anset som et krav, at brystningsmuren skulle isoleres.

Med støtte fra Byggeriets Udviklingsråd er der i 1985 gennemført en forsøgsrække med målinger af varmetabet bag radiatorer forsynet med et varmeskjold, der er udviklet af arkitekt Jesper Engelmark. Resultatet af undersøgelsen viste, at varmeskjoldet reducerede overfladetemperaturen på brystningens overflade fra 30 til 16 grader C.

Resulatet viste en reduktion af varmetabet svarende til, hvis brystningen havde været isoleret med 60-70 mm mineraluld. Ved opsætning af varmeskjoldet kan man således undgå at isolere bag vinduesbrystningens paneler.

Varmeskjold bag radiatorer i brystninger giver mindre varmetab og lavere overfladetemperaturer på eventuelle paneler.

Nye undersøgelse i 2000 foretaget af Raadvad-Centeret i samarbejde med DTU, Institut for Bygninger og Energi har vist, at hvis eksisterende ældre, men istandsatte vinduer forsynes med et indvendigt forsatsvindue med 1 lags energiglas (specielt coated for at mindske den udadgående sollystransmittans), kan man opnå en U-værdi på 1,7 Wm2 K – altså under bygningsreglementets krav på 2.9 og det forventede fremtidige krav på 1.8.

Undersøgelserne har samtidigt til manges overraskelse vist, at en udskiftning af samme vindue med et nyt termovindue vil have en U-værdi på 2.9 Wm2 K – altså både væsentligt over bygningsreglementets krav og tilmed væsentligt dårligere isolerende end forsatsrudeløsningen. Selv hvis man investerer i et nyt termovindue med coatede energiruder, særligt godt isolerende termoruder (centerværdi på 1,1 Wm2 K), vil et vindue, der svarer i størrelse og udseende til det gamle, have en U-værdi på 1,8 Wm2 K - altså stadigvæk ringere isolerende end det koblede vindue.

Som det fremgår, vil der ofte være en afstand mellem kravene i bygningsreglementet / småhusreglementet og ydeevnen af husets konstruktioner, som ikke kan overvindes uden drastiske indgreb i både økonomi og de bevaringsværdige bygninger.

Inden større ombygninger må man gøre sig klart, om den givne bygning kan bære den ønskede, fremtidige brug. Hvis ikke må man finde et andet hus eller en anden anvendelse.

I mange boliger kan det være nødvendigt at slække på opfyldelsen af nogle af kravene i BR. I modsat fald vil man risikere at miste de værdier, der netop gør bygningerne bevaringsværdige.

Information om Bygningsbevaring:
Etagehuskonstruktioner 1859-1890
Isolering af bindingsværksvægge
Udskiftning af vinduer

BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling (kræver abonnement og password):

 

Indblæsningsfejl og -skader ved isolering af hulmur, 2. udg. (95 09 06)
Fugt- og frostskader efter hulmursisolering, 2. udg. (95 09 07)
Vand i varme tage. Problemer og registrering (98 05 26)
Sommerkondens. Tagkonstruktioner med tagpap eller tagfolie, 2. udg. (98 05 27)

Bygningsreglementet og Bygningsreglement for småhuse med tillæg findes på Rehvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk under Lovgivning.

Titel

Forbedringer af etageadskillelser og vægge

Oplæg

Tekstoplæg: Eduard Troelsgård, Civilingeniør illustrationer: Flemming Aalund, arkitekt m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00

Litteratur

Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen 1987.

BPS, renoveringsdetaljer, etagedæk, september 1979.

SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre bygninger

Jørgen Kristensen, Statens Byggeforskningsinstitut 1992.

SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering

Niels Erik Andersen, Georg Christensen og Fleming Nielsen. Statens Byggeforskningsinstitut 1993.

SBI-rapport 142, Københavns etageboligbyggeri 1850-1900

Jesper Engelmark, Statens Byggeforskningsinstitut 1983.

BUR-resume 25, Varmeskjold, maj 1986.

BR 95 (bygningsreglementet).

BR-S 98 (Småhusreglement)