Farveundersøgelser

Har man et ældre, bevaringsværdigt hus, som trænger til istandsættelse efter flere års brug, er der mange praktiske problemer, der skal løses. Blandt disse er malerbehandling af lofter, vægge og træværk. Ikke alene udvendigt, men også indvendigt vil det kunne ses, at huset er ældre og har været i brug i mange år. Indvendigt viser det sig bl.a. ved, at profiler på døre, paneler og andet træværk er sløret af flere lag maling.

Det samme gælder loftets stukkatur, som måske har fået mange lag mosfarve, limfarve eller maling.

Spørgsmålet om alle disse lag skal fjernes melder sig hurtigt, men forkastes i de allerfleste tilfælde i erkendelse af det kolossale arbejde, der ligger i en sådan beslutning. Som oftest er det også ganske unødvendigt, med mindre de forskellige behandlinger ikke sidder fast på underlaget. Afvaskning, reparation og nymaling kan som regel løse problemet.

Lagvis afdækning på dør fra et landhus. Lagene repræsenterer perioden fra ca. 1800-1950.

Tapetlag

Tidligere tiders tapetlag kan være så mange, at en yderligere tapetsering ikke får et tilfredsstillende udseende. Hvis man vælger at fjerne tapetet, kan det ske ved opblødning og afskrabning.

Opblødningen sker nemmest ved brug af dampanlæg, som kan lejes hos de fleste farvehandlere. Hvis tapetet er malet, skal denne overflade gennembrydes med en pigrulle eller med spartel eller kniv. Hvis man ikke bryder malingslaget, kan dampen ikke trænge ind og opbløde tapetet.

Før arbejdet udføres, kan man have glæde af at fjerne en del af tapetet på et område af f.eks. 20x30 cm, der indeholder samtlige tapetlag, som har været opsat i rummene. Det udsnit kan man afbløde, således at man får et samlet billede lag for lag af rummets tapeter gennem tiderne - selvfølgelig forudsat, at de tidligere beboere ikke allerede har foretaget en tilbundsgående afrensning til pudslaget.

Metoden kan udføres på enkel vis, f.eks. i en stor fotobakke eller i badekarret. Lagene anbringes i koldt vand natten over. Herefter skiftes vandet ud til varmt vand (ca. 70 grader C), eventuelt tilsat lidt enzym (opvaskesæbe eller hårshampoo). Efterhånden som tapetklistret i mellemlagene er opblødt, vil man med forsigtighed kunne trække hvert lag af, støttet af et stykke plastik. Lagene rulles ud et ad gangen på et underlag af f.eks. plastfolie. Når tapeterne er næsten tørre (klamme), kan de lægges ovenpå hinanden. Fugten fordeles derved bedre, og tapeterne vil tørre plant op. Da visse tapetfarver kan være meget letopløselige, kan man først udføre en prøve på et lille stykke på f.eks. 20x10 cm. Lagene kan eventuelt samles i et album over husets historie, og man har en dekorativ oversigt over rummets tapetudsmykning igennem tiderne.

Farvelag

Interessen for at vide noget mere om tidligere beboeres farvesætning af rummene bliver nu aktuel. I lighed med husets egen tapetbog vil det med få hjælpemidler være muligt at danne sig et indtryk af farvelagene i de enkelte rum på døre, paneler, vinduer og andet træværk i huset. Man kan således få en farvetavle af husets udvikling såvel udvendigt som indvendigt - iagttagelser, der vil kunne danne grundlag for eventuel retablering af husets oprindelige farver.

Tapetkronologi: A: 1820; B: 1850; C: 1860; D: 1870; E: 1880; F: 1880; G: 1880; H: 1880; I: 1880; J: 1890; K: 1900; L: 1900; M: 1915; N: 1920; O: 1930; P: 1940; Q: 1950; R: 1960.

Materialer til afdækning af farvelag

Til brug for afdækning af farvelag skal man have en mindre del af farvekonservatorens transportable apotek med farvefjerner og værktøj. Metoden består i sin enkelthed i, at man fjerner eet farvelag ad gangen ved påføring af farvefjerner på et mindre areal f.eks. 10x15 cm. Når farvefjerneren har opblødt det øverste lag, afskrabes farvelaget på det opløste stykke med en kniv. Derefter indsmøres stykket igen med farvefjerner, dog med undtagelse af en vandret stribe foroven på ca. 2 cm.

Denne stribe, der ikke røres yderligere, repræsenterer det nu afdækkede lag i den samlede kronologi (tidsmæssig rækkefølge), som vil opstå ved gentagne indsmøringer og afskrabninger, til man har alle lagene repræsenteret i en skala med det ældste lag nederst og det yngste lag øverst, den såkaldt stratigrafiske metode.

Nogle lag skal vaskes frem for ikke at beskadige de underliggende lag. Her kan anvendes 3-dobbelt ammoniak, vædet på en vattampon, som man holder med en pincet under afdækningsarbejdet. Farvelagene er som regel meget tynde, og man må selvsagt gå frem med megen tålmodighed. Det skal anføres, at farvefjerner og ammoniak er farlige at indånde, så der skal sørges for god ventilation under arbejdet.

Desuden er det tilrådeligt at bruge tynde plasthandsker og beskyttelsesmaske. Med hensyn til arbejdsbeskyttelse må man følge sikkerhedsbestemmelserne, som er anført på farvefjernerens emballage.

Materialer og værktøj til farveafdækning:
øverst: farvefjerner, amoniak, vat;
nederst: kniv, spartel, pensel, pincet, hammer (til facadeundersøgelser), træpind til vattamponer, kost.

		Fjernelse af farvefjerner og malingslag med spartel - stratigrafisk metode.

Fjernelse af farvefjerner og malingslag med kniv - stratigrafisk metode.

Farveundersøgelsens formål og metodik

Konservatorernes farvearkæologiske undersøgelser indgår i dag som en uundværlig del af de forundersøgelser, som arkitekt og historiker tager i anvendelse ved arbejdet med undersøgelse og restaurering af bygninger og deres interiører.

Ved farveundersøgelsernes påbegyndelse har man i bedste fald oplysninger fra arkivalier (brandtaksationer, synsforretninger m.v.), hvor det pågældende hus eller interiør måtte være omtalt. Det gælder også ved gennemgang af ældre malerier og tegninger, som kan være til hjælp ved undersøgelsesresultaternes placering inden for de enkelte tiders stil- og byggeperioder, så man ved farveundersøgelsernes start i mange tilfælde ved, hvad man skal lede efter.

Dog må man altid forholde sig kritisk over for det skriftlige kildemateriale.

Væsentlige ting kan være udeladt i brandtaksationer og vurderingsforretninger, som er udført med henblik på forsikrings- og prioritetsvurderinger. Som eksempel kan nævnes facaden i Brolæggerstræde 5 i København. Huset er opført 1795-96. Her nævnes facadebehandlingen ikke i vurderingsforretningerne for perioden 1796-1821. Det kan skyldes, at huset fra begyndelsen blot har stået gulkalket, hvilket undersøgelser har påvist. Denne overfladebehandling har muligvis ikke været beskrevet i vurderingen, fordi kalk er et billigt materiale.

Imidlertid nævner arkivalierne fra 1827 facaden som oliemalet, hvilket stemmer overens med farveundersøgelsen, der viser, at ved tredje overmaling af facaden skifter huset farve og farvemateriale fra gule kalklag til hvide oliefarvelag. Herefter har husets facade været malet i hvide farver helt frem til vor tid.

Brolæggerstræde 5, København. Foto: Nationalmuseet.

Undersøgelsesmetoder

Ved at adskille farvelagene, der ligger i kronologisk orden, kan man aflæse de enkelte perioders farveholdning, ornamentik og maleteknik. Herigennem kan man finde beviser for de enkelte bygningsdeles alder og placering i husets historie. Man kan sige, at for den, der udfører bygningsarkæologiske undersøgelser, betyder de skiftende farve- og tapetlag det samme, som fund- og jordlag betyder for arkæologen, der arbejder i jorden.

Der findes hovedsagelig tre metoder, som benyttes ved farveundersøgelser:

stratigrafisk (lagvis) farveafdækning, hvor man overfladeafdækker hvert enkelt lag
farvesnit, som er et udtaget tværsnit af samtlige lag
røntgenundersøgelser, der kan afbilde dekorationslag

Den lagvise adskillelse af farvelagene er den metode mest almindelige metode. Den udføres ved, at man med uorganiske og organiske opløsningsmidler adskiller de påførte farvelag fra hinanden. Herved fremdrages et udsnit af hvert eneste farvelag, og man får en kronologisk rækkefølge, begyndende med det tidligst påførte lag som farvelag 1.

Ved farvearkæologiske undersøgelser af denne art har man kunnet konstatere op til 35 lag. Ulempen ved fladeafdækningsteknikken er imidlertid, at man er nødt til at fjerne lagene ét for ét, også selv om man møder dekorerede lag, for at give et billede af den samlede lagvise udvikling på bygningsdelen. Man kommer herved til at fjerne farvelag, som kan have lige så stor kulturhistorisk betydning som de ældre, oprindelige dekorationslag.

På grund af slitage kan f.eks. en dør have andre og flere farvelag end de omgivende dele som f.eks. paneler og indfatninger, der ikke er blevet malet så ofte.

For alle disse bygningsdele gælder, at man ved forundersøgelsen helt nøjagtigt må kende de enkelte lags placering og alder i forhold til det øvrige rum, de enkelte lags bevaringstilstand samt muligheden for eventuel fremdragelse eller retablering.

Det er ikke alle farvelag, der har stået synlige. Mange af lagene er undermalinger og dækstrygninger. Det er derfor vigtigt at konstatere snavslag imellem de enkelte lag, da de er bevis for, at de pågældende lag har stået fremme.

Her kan farvesnittet være til stor hjælp. Farvesnit udtaget på bygningsdele kan have en størrelse på ca. 1x1 mm og bliver udtaget således, at samtlige farvelag og øvrige materialer indeholdes i prøven, placeret i deres rette lagvise sammenhæng. Farvesnit skal foruden de enkelte farvelag også indeholde underlaget, hvad enten det er puds, træ eller lærred. Kun herigennem undgår man fejlvurderinger, som kan få afgørende betydning ved senere konklusioner og beslutninger for en istandsættelse.

Det udtagne farvesnit indstøbes i en plastmasse, så det kan undersøges i mikroskop.

Ved mere omfattende og krævende opgaver vil det være nødvendigt at henvende sig til en konservator, der kan yde konsulentbistand ved farvesætninger, anvendelse af traditionelle materialer og arbejdets metoder samt anvise alternative, nutidige materialer og arbejdsmetoder.

Røntgenundersøgelse kræver særlige apparater og anvendes især, hvor der er tale om kunstneriske udsmykninger. Undersøgelsen kan på den måde gennemføres uden at beskadige overfladen.