Projektmateriale

Hvis man ejer et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at ødelægge de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der har gjort huset bevaringsværdigt eller fredet. Det kan først og fremmest føre til, at huset kommer til at skæmme omgivelserne, dernæst, at der indføres byggeteknisk dårlige løsninger, f.eks. vinduesudskiftninger til termovinduer, der på længere sigt koster ejeren flere penge end en istandsættelse, og endelig vil ødelæggende indgreb afskære ejeren samt kommende ejere fra tildelingen af økonomiske tilskud til vedligeholdelse og istandsættelse fra Fredningsmyndighederne eller fra det lokale bygningsforbedringsudvalg. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad man gørved sit hus.Det er faktisk meget afgørende, at alle ombygninger, ændringer eller istandsættelser, undersøges, planlægges, projekteres og udføres meget gennemtænkt og omhyggeligt.

Forholdsvis enkle arbejder med vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning af fredede og bevaringsværdige bygninger er ikke længere nogen enkel, nem eller selvfølgelig sag. De mange nye materialer og konstruktionsmuligheder, som vi har at vælge mellem i vor tid, komplicerer enhver beslutning.

Tidligere lagde traditionen relativt faste rammer for fremgangsmåden - både hvad angår valg af materialer og håndværksmæssig udførelse. Valgmulighederne i dag er så mange, at en rådgivning og vejledning ofte er nødvendig for at sikre løsninger, der er i overensstemmelse med husets karakter. Selvfølgelig er en bygning ikke en uforanderlig ting. Der vil altid være tale om udvikling og ændringer - og sådan har det også været tidligere. Netop fordi håndværkstraditionen ikke længere sikrer kontinuitet i udviklingen, opstår behovet for vejledning og projektering, også ved mere vedligeholdelsesprægede arbejder.

Ukritisk anvendelse af nye materialer og metoder overført fra nybyggeriet - hvor de kan gøre udmærket fyldest - kan betyde en meget alvorlig forringelse af bevaringsværdierne. Eksemplerne er mange. Særligt tydeligt ser vi, hvordan udskiftning af vinduer eller ændring af tagform og -materialer fuldstændigt kan få en bygning til at skifte karakter. Men også ved fortsat anvendelse af de traditionelle materialer er risikoen for fejltagelser og forringelser til stede. Manglende viden om detaljer i udførelsen fører til løsninger, der teknisk og håndværksmæssigt kan være tilfredsstillende, men som bryder med den gennemdyrkede og ofte forfinede form, som de traditionelle løsninger repræsenterer.

Nuancer og variationer i byggeskikken fra egn til egn er yderligere en rigdom, man må være opmærksom på. De særlige egnspræg, der viser sig både i konstruktionsformer og håndværksmæssige løsninger samt i udstyr, farvevalg og dekorationer, er oprindeligt bestemt af vejrliget og den naturlige forekomst af byggematerialer. Egnspræget er også et udtryk for forskelle i kultur og livsform. Variationerne sker ikke blot fra landsdel til landsdel, men kan forekomme også efter mere snævre geografiske skel. Se Egnsbyggeskik på landet.

Det gamle apotek i Ribe. Forslag til ombygning af pakhuset til beboelse.

Det er vigtigt, at disse arkitektoniske "dialekter" ikke udjævnes, men plejes og genopdyrkes, hvor de er gået tabt.

Det gamle apotek i Ribe. Forslag til ombygning af pakhuset til beboelse.

Det er vigtigt, at disse arkitektoniske "dialekter" ikke udjævnes, men plejes og genopdyrkes, hvor de er gået tabt.

Den nuværende uddannelse af bygningshåndværkere betyder, at den unge murer eller tømrer måske først stifter bekendtskab med de traditionelle materialer og metoder, når han står over for den aktuelle ombygnings- eller istandsættelsesopgave. Han har altså ikke altid den nødvendige baggrund for at vælge rigtigt, sådan som vi finder den i en fast og ubrudt tradition.

Det er en positiv udvikling, at interessen er stigende for at bevare, renovere og genanvende den bestående bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt. Hvis de kvaliteter, som gør huset bevaringsværdigt, skal opretholdes, er det nødvendigt at vejlede i og genopdyrke kendskabet til den gamle byggetradition. Den ny teknik bør kun tages i anvendelse efter en kritisk vurdering og afvejning.

En arkitekt, der har specialiseret sig i restaurering, vil normalt kunne yde den nødvendige rådgivning og stå for gennemførelsen af byggearbejderne. Ejerens kendskab til huset vil være et værdifuldt supplement til rådgiverens faglige viden.

Til de tekniske installationer og ved mere komplicerede byggetekniske problemer, f.eks. fundering eller svigtende stabilitet i andre konstruktioner, vil der være brug for ingeniørmæssig assistance.

I særlige tilfælde, hvor der er behov for specielle undersøgelser - f.eks. af farvelag eller af bevarede dekorationer, kan man med fordel henvende sig til en farvekonservator. Sammen med arkitekten kan konservatoren komme med oplæg til den løsning, der er den rigtige i konserveringsteknisk og arkitektonisk sammenhæng. Undersøgelsens resultat drøftes med bygherren for at fastlægge arbejdets omfang.

Samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør og evt. konservator bør indledes på et tidligt tidspunkt i processen. På den måde sikrer man den rigtige koordination af arbejderne, en god helhed i det færdige resultat og en økonomi, der passer til bygherrens økonomiske muligheder.

Enhver byggeopgave i et fredet eller bevaringsværdigt hus betyder et indgreb og bør derfor indledes med en bygningsundersøgelse. Denne skal omfatte både en gennemgang af den tekniske tilstand og en vurdering af, om bygningen er egnet til den fremtidige anvendelse. Herunder - som noget meget væsentligt - en indkredsning af bevaringsværdierne og en klarlæggelse af bygningshistorien. Se Bygningshistorisk undersøgelse og Arkivundersøgelser

Den rent tekniske bygningsgennemgang kan med fordel bygges op i to hoveddele, hvor den ene omfatter husets ydre rammer og hovedkonstruktioner og den anden bygningens øvrige dele.

Bygningsgennemgangen bør ved større og komplicerede bygninger opstilles efter en detaljeret bygningsdelsliste. Ved enklere huse kan gennemgangen rummes i et ganske enkelt udformet skema.

Tilstandsgennemgangen tjener det formål at give et samlet billede af behovet for udbedringer og skal danne grundlag for opstilling af en prioriteret rækkefølge. Allerede under gennemgangen af bygningens tilstand bør man overveje, hvor det vil være muligt at reparere, og hvor en fornyelse er uundgåelig. I afsnittet: Fugtproblemer behandles nærmere nogle af de problemer, der kan vise sig ved gennemgang af bygningens tilstand.

Mange bygningsskader skyldes indtrængende vand, opsugning eller kondens på grund af fejlkonstruktioner og utilstrækkelig ventilationsmulighed. Med fugten kommer - ud over det dårlige indeklima - faren for alvorlige skader, som for eksempel frostsprængninger eller nedbrydning ved angreb af svampe og borebiller.

Det er derfor af afgørende betydning, at en bygnings fugtforhold undersøges som noget primært, og at eventuelle problemer og følgeskader noteres.

Tagbelægning og tagkonstruktion skal gås igennem med særlig opmærksomhed rettet mod de kritiske punkter: skotrender, inddækninger ved taggennembrydninger, tagfod og overgang til eventuel tagrende.

Årsagen til fugtindtrængen gennem ydermure eller ved opsugning nedefra kan være lidt vanskeligere at klarlægge. Det er imidlertid vigtigt at registrere eventuelle fugtproblemer - og søge ekspertbistand, hvis årsagen ikke er helt klar. Ofte kan årsagen til fugt i ydervægge være en forkert overfladebehandling. Overfladen kan være for tæt, og derved ophobes fugten.

Et andet vigtigt punkt i undersøgelsen af de ydre rammer er en gennemgang af de udvendige snedkerarbejder, vinduer og døre, ligesom man skal være opmærksom på revneforekomster og sætningsproblemer i væggene.

Et sæt opmålinger af bygningen er et uundværligt redskab ved tilstandsgennemgangen og til brug for vurderingen af ombygningsmulighederne.

Opmålingen anvendes som udgangspunkt for notater om udstyr og detaljer, der beskriver bygningens karakteristiske arkitektur og stiltræk. Disse notater kan typisk dreje sig om vinduesudformning og -profilering, yderdøre, trapper, indvendige snedkerarbejder i form af døre, indfatninger og eventuelle paneler m.v. samt farvelag på disse. Alt sammen elementer, der normalt har en tidstypisk udformning, og som det er vigtigt at opretholde for at bevare bygningens identitet.

Opmåling med tilhørende notater udgør et godt grundlag, når bevaringsværdierne (de ting, der arkitektonisk og kulturhistorisk er værd at bevare) skal indkredses. Materialet får herved også betydning for beslutningerne om, hvor de påtænkte bygningsarbejder kan gennemføres uden at gribe forstyrrende ind i bevaringsværdierne.

Ved særligt gamle eller komplicerede bygninger vil det være nødvendigt at foretage en egentlig bygningshistorisk undersøgelse. Her aflæses de spor i bygningen, der fortæller om ombygningen og øvrige ændringer i tidens løb. Man kan supplere denne bygningsarkæologi med oplysninger fra skriftlige kilder. Disse opbevares i landsarkiverne, hos kommunerne og de lokalhistoriske arkiver.

Ved yngre og mere enkle bygninger vil bygningshistorien som regel kunne aflæses direkte i bygningen. Undersøgelsen kan suppleres med en gennemgang af byggesagsarkiverne, ligesom det vil være en god ide at undersøge, om der foreligger ældre fotografier.

Det vil være klogt at begynde undersøgelsesarbejdet med en opmåling. Ud over at fastlægge mål og proportioner giver den gennem selve processen en fortrolighed med bygningen, som kommer til gavn både ved tilstandsvurderingen, undersøgelsen af bygningshistorien og den efterfølgende projektering. Opmålingen skal naturligvis afpasses efter opgavens art, og detaljeringsgraden kan varieres efter behov.

Opmålingsarbejdet kan gribes an på forskellige måder. Under normale forhold og ved almindelige, simple huskonstruktioner vil en skitseopmåling være tilstrækkelig. Det er ikke altid, at pinlig nøjagtighed er nødvendig. Det er mere væsentligt, at opmålingen redegør for, hvordan huset er opbygget og indrettet, hvilke konstruktionsprincipper, der er anvendt, og hvordan detaljerne er udformet.

Opmålingsarbejdet omfatter normalt planer, snit og facader (opstalter) samt karakteristiske detaljer. Ved en simpel skitseopmåling kan det være en fordel at begynde med opstalterne (de ydre facader), der som regel er lettest tilgængelige. Desuden kan de som ofte direkte overskues.

Ved at overføre længdemålene fra opstalterne til et ydre omrids, er en del af planopmålingen forberedt og kan færdiggøres ved at måle murtykkelser og placere skillerum i forhold til facadeåbningerne.

Ved facadeopmålingen bør man gennemføre måltagningen ved fortløbende mål (målebånd) fra et fast udgangspunkt, f.eks. hushjørnet. Planmålene kan tages som stykmål (tommestok eller lignende). Ved udvælgelsen af de punkter, man indmåler som stykmål, er det vigtigt at følge et fast system. Det skal opbygges sådan, at de primære hovedmål fastlægges først. Derefter fyldes ud med detailmål. På den måde sikrer man de rigtige hovedproportioner og undgår, at en måleunøjagtighed forstørres.

Det er en god regel, at måltegninger følger bygningsdelene - at man i forbindelse med fortløbende mål på en facade f.eks. konsekvent vælger venstresiderne af murhuller eller bindingsværksstolper. Selve hulstørrelsen eller stolpebredden tages som stykmål, der giver en direkte oplysning om størrelsen.

I almindelighed vil det være passende at anvende størrelsesforholdet 1:50 til gengivelse af planer og facader. Kun ved rene oversigtstegninger kan det anbefales at gå ned i mindre målestoksforhold.

Det er ligeledes en god regel at tegne opmålingerne i det rigtige størrelsesforhold, efterhånden som målene tages, frem for at lave en løs skitse og indføje målene på den.

Foruden planer og opstalter må der opmåles et eller flere tværsnit i bygningen. I snittegningen klarlægges rumhøjder og - som det væsentligste - bygningens konstruktioner med fundamenter, ydermure, etageadskillelser og tagkonstruktion. En god snittegning kan give oplysning om praktisk talt alle bygningsdele og sætte dem i indbyrdes relation. Snittegningen er derfor meget væsentlig, både for forståelsen af en bygning og som projektgrundlag for de arbejder, der griber ind i hovedkonstruktionerne.

Målestoksforholdet til snitopmåling kan med fordel vælges som 1:20. Hvis man vælger en mindre størrelse vil det næsten altid være nødvendigt at tegne knudepunkterne ind i større gengivelse.

Med baggrund i registreringen (bygningsundersøgelsen og opmålingen) foretages en vurdering af bygningens tekniske tilstand og behovet for istandsættelser. Ud fra denne vurdering og ejerens eller brugerens eventuelle ombygningsønsker udarbejdes en plan for de kommende arbejder. Planen skal opstilles i prioriteret rækkefølge, og den kan være opdelt i etaper, afhængigt af arbejdets omfang og de økonomiske og praktiske muligheder.

Alt andet lige vil det altid være det billigste at gennemføre arbejderne i én sammenhængende proces, men det lader sig ikke altid gøre.

Ændringer i indretning og brug er en naturlig proces. Ved ombygning af bevaringsværdige huse skal man holde sig for øje, at det er sjældent, at et hus har overlevet uændret fra sin opførelse.

Det er forkert at tro, at man ved en restaurering af et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal føre alt tilbage til den oprindelige form. Der kan naturligvis være gennemført uheldige ombygninger, der har betydet forringelser af husets arkitektur og bevaringskvaliteter, og af den grund kan man ønske en tilbageføring. Det er ofte muligt at indpasse en helt ny brug, uden at husets bevaringsværdier forsvinder - f.eks. indretning af en tidligere stationsbygning til beboelse. Ved grundigere overvejelser af ønskerne til indretning sammenholdt med bygningens egne kvaliteter kan man dels sikre bevaringsværdierne, dels opnå nye kvaliteter og endelig sikre bygningens overlevelse. Se Indretning af køkken og bad i bevaringsværdige huse

Den kommunale bygningsmyndighed vil normalt betragte byggearbejder på en bygning, der enten er kondemneret eller som gives en ny funktion, på lige fod med nybyggeri - og behandle byggeandragendet herefter.

Der er imidlertid mulighed for at opnå dispensationer fra bygningsreglementets krav under henvisning til bevaringsværdierne. Dette gælder selvfølgelig specielt ved fredede bygninger, men kan også lade sig gøre med andre bevaringsværdige bygninger. Det vil typisk dreje sig om dispensation fra krav til rumhøjder, trappebredder, dagslysforhold o.l., mens brandkravene til flugtvej og redningsåbninger altid bør kunne opfyldes.

Husets hovedstruktur bør være bestemmende for, hvilke indgreb en ombygning må medføre. Så vidt muligt må rumsammenlægninger, der vil indebære fjernelse af bærende skillerum, undgås. Det er en besværlig og dyr operation, som ofte fører til dårligt proportionerede rum. Af samme årsag skal man være tilbageholdende med at ændre på rumhøjderne.

Det er ofte muligt at opnå væsentlige funktionsforbedringer ved ganske få, gennemtænkte indgreb. Installation af nye vand- og afløbsinstallationer bør tilrettelægges, så de samles mest muligt. På et tidligt tidspunkt under projekteringen bør det også afklares, om varmerør m.v. kan føres skjult eller skal ligge synlige.

Først når funktionen er bestemt og behovet for istandsættelser fastlagt, kan skitseprojektet udarbejdes.

Perspektivskitse til at illustrere rumforløb og til brug for samtaler med bygherren.

Tegnings- og beskrivelsesmaterialet bør principielt behandle de samme områder som er omfattet af registreringen. Det skal tydeligt fremgå af materialet, hvad der er hensigten med arbejderne, og hvordan de rent teknisk forudsættes gennemført.

Snittegningerne er særlig gode til at videregive oplysninger på. Det kan anbefales at indføre ret omfattende tekster på selve tegningerne, så man i hovedtrækkene har den tekniske beskrivelse på disse. Herved bliver tegningerne et virkeligt brugbart (og brugt) redskab for håndværkeren på byggepladsen.

Det kan ligeledes anbefales at samle installationsarbejderne og bygningsarbejderne på samme tegning. Derved ser man sammenhængen mellem de enkelte håndværksfags opgaver.

Man bør tilstræbe, at projektet bliver så dækkende som muligt. Jo grundigere forundersøgelsen har været, desto færre overraskelser vil man støde på under arbejdets udførelse. Der vil dog ved enhver nok så velforberedt istandsættelse dukke problemer op. Det nødvendiggør, at løsninger løbende må besluttes på stedet. Projektmaterialet må derfor også kunne give plads for mindre justeringer.

Projekttegning for håndværkere og myndigheder.

Information om Bygningsbevaring:
Bygningshistoriske spor
Arkivundersøgelser
Farveundersøgelser
Økonomisk styring af istandsættelser

BYG-ERFA, Byggetekniske Erfaringsformidling (kræver abonnement og password):

Fejl ved måling af træfugtighed (93 01 12)
Undersøgelse af bygninger for biologisk nedbrydning ( 93 12 17)
Skadedyrsangreb i bygninger (95 04 24)
Termografisk undersøgelse af kuldebroer m.m. (00 08 07)
Indbrudssikring af boliger ( 95 12 15)

Titel

Forberedelse af projektmaterialet

Oplæg

Tekstoplæg og tegninger: Erik Einar Holm, arkitekt m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00

Litteratur

Bygningsreglementet (BR 95)

Bygningsreglement for småhuse 1998 (BRS 98)