Bevaringsværdige huse

Hvis man er ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at ødelægge de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der har gjort huset bevaringsværdigt. Derfor er det afgørende, at alle ombygninger, ændringer eller istandsættelser undersøges, planlægges, projekteres og udføres omhyggeligt. Dette gælder ikke mindst den løbende vedligeholdelse af huset, der er den vigtigste forudsætning for husets beståen.

Alle bygninger er konstant udsat for nedbrydende kræfter. Foruden brugernes almindelige slid er der tale om klimatiske påvirkninger som vind, sol, vand og frost. Især det danske klima, med vinterens skiften mellem frost og tø, er hård ved vore bygninger.

Tidligere var det derfor en god tradition f.eks. en gang om året at kalke sit hus, gerne inden pinse. Ud over at huset fik et pænt og velholdt udseende, opnåede man at komme bygningen på nært hold. Herved blev småskader opdaget, inden der opstod store problemer. Grundholdningen var: Hellere forebygge end helbrede.

I dag er denne holdning glemt mange steder. Dette har byggevareindustrien i høj grad været medvirkende til ved at lancere nye, såkaldte vedligeholdelsesfri produkter. Intet holder imidlertid evigt, og disse nye produkter harmonerer ofte dårligt sammen med de oprindelige materialer. De vedligeholdelsesfri produkter er vanskelige og i visse tilfælde umulige at reparere. Efter nogle år risikerer man at være nødt til at kassere dem og begynde forfra igen. De traditionelle materialer kan derimod ved god vedligeholdelse holde længe, de kan til stadighed repareres og desuden ældes de smukt.

Et tæt tag er helt afgørende for en bygnings vedligeholdelsestilstand. Derfor bør der jævnligt foretages eftersyn af taget udefra. Det vil være naturligt at gå taget igennem, når efterårets storme er overstået. Det vil ligeledes være naturligt at foretage en tilsvarende gennemgang, når sneen er smeltet om foråret. Ved disse eftersyn kan man konstatere eventuelle skader som knækkede eller løstliggende tagsten og manglende mørtel ved rygninger og grater. Disse forhold kan nemt og hurtigt udbedres på et tegltag. Vanskeligere er det med andre tagdækningsmaterialer som f.eks. skifer, metal eller strå, idet større flader skal tages op for at udføre reparationer inde på tagfladen.

Ved efterårsgennemgangen skal man rense skotrender og tagrender for blade og grene, så der ikke opstemmes vand med vandskader til følge. Samtidig kontrolleres, om aftrækshætter fra udluftninger sidder korrekt eller er utætte. Kviste og tagvinduer undersøges ligeledes for synlige defekter på tag, flunker og inddækninger. Et knækket og dermed utæt jerntagvindue kan repareres ved svejsning.

En gang om året bør tagrum og skunkrum (det yderste, trekantede loftsrum ved tagfoden) undersøges indefra. Man skal være opmærksom på, at regnvand kan løbe langs med spær, lægter m.m., så utætheder kan være vanskelige at lokalisere. Betragtes taget indefra, ses ofte lyspletter, der kan være indgang for regnvand. Manglende understrygning af et tegltag kan give adgang for fygesne og slagregn. Derfor skal den erstattes med ny understrygning af kalkmørtel iblandet fæhår. Se Tegltage med vingetagsten

I bestræbelsen på at tætne taget må man ikke hindre rigelig ventilation. Moderne, asfaltholdige produkter og skummende materiale bør ikke anvendes, da de hindrer udluftning. Samtidig vanskeliggør disse materialer senere reparationer og udskiftninger af enkeltsten. Mange råd- og svampeskader er opstået på grund af forkert isolering eller på grund af for ringe udluftning af tagrum. Uanset hvilke materialer taget er dækket med, gælder de her angivne principper.

Efter løvfald og vinterens frost og is skal tagrender og nedløb ses efter. Om efteråret fjerner man blade, grene og lignende, således at vandet kan løbe frit. Risikoen for tæring øges, hvis der til stadighed står vand i renderne. Hvis der efter oprensning stadig står vand i tagrenderne, har renderne bagfald.

Dette kan skyldes, at rendejernene er enten dårligt fastgjort eller blevet bøjede på grund af vægten af is. Under eller efter et regnskyl skal man se efter, om render og nedløb er tætte. Nedløbsrørenes samlinger er almindeligvis placeret ind mod huset og derfor godt skjult. Det kan anbefales at vende samlingerne udad, hvad der dels gør det nemmere at opdage eventuelle utætheder, dels mindsker risikoen for vandskader på muren. Husk også at rense kloakken.

Skorstene er meget udsatte, dels på grund af deres placering, dels fordi de til stadighed er udsat for fugt- og temperaturpåvirkninger. Problemerne er måske større i dag, hvor mange skorstene er kolde, enten fordi de er isolerede, eller fordi de er ude af brug, hvilket øger risikoen for frostskader.

Ved eftersynet, som foretages udefra med kikkert og om muligt indefra, undersøges skorstene for revner eller løstsiddende materiale som f.eks. sten, fugemørtel eller puds, og specielt kontrolleres om afdækningen øverst er tæt og i orden. Tilslutningen til taget skal være tæt og i orden, hvad enten den er udført i mørtel eller med inddækning i metal. Selv om skorstenen ikke mere er i brug, bør man ikke fjerne den, da den er med til at give huset karakter, ligesom den kan medvirke til at skabe naturlig ventilation i huset. Se Ventilation samt Skorstene og ildsteder

Den øverste del af muren, murkronen, er som regel beskyttet af tagudhænget. Murværk, der ikke er beskyttet af taget, f.eks. brandkamme eller gavle, er ofte afdækket med vingetegl eller et materiale, der svarer til den øvrige tagbeklædning. Ved eftersyn af murværket skal man være opmærksom på revnedannelser, som f.eks. kan skyldes dårlige sten eller svigtende fundamenter. De fleste revnedannelser kan afhjælpes ved at reparere fugerne. I værre tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte defekte sten. Man skal i så tilfælde huske at anvende sten i samme størrelse og farve som de oprindelige.

Fugning mellem sten og omkring vinduer og døre efterses og udbedres. Moderne fugematerialer må ikke anvendes. Derimod skal fugen repareres med mørtel, der tillader rumfugten at passere. Mange huse er udført med pudsede eller vandskurede overflader. Vandskuring er et tyndt mørtellag, hvor murværkets struktur er synlig, hvorimod pudslaget helt dækker muroverfladen. Reparationer af disse overflader bør ske med tilsvarende materiale, således at de falder naturligt ind i de færdige overflader. Hvis murværk skal kalkes, er det vigtigt, at der ikke er cement i mørtlen, da kalken binder dårligt på cement. Se Mørtel

Reparationsmaterialerne bør ikke patineres med farve, da de senere vil se ud som pletter. Den naturlige patinering er at foretrække.

Bevoksning op ad murflader er som regel smukt, men bør frarådes, fordi den kan beskadige murværket ved at søge ind i revner mellem sten og i puds. Beplantning hæmmer udtørring af murværket, ligesom den vanskeliggør vedligeholdelse. Såfremt man ønsker beplantning op ad muren, bør dette derfor ske på espalier. Hvis man ønsker beplantning direkte på murflader, er det vigtigt, at den beskæres omkring vinduer og under hovedgesims.

Udsatte bygningsdele som gesimser, sålbænke og indfatninger skal også efterses. Små revner i disse facadedetaljer bør straks udbedres.

Tilsvarende bygningsdele i blank mur undersøges for revner i sten og mørtel. Udbedring foretages ved udkradsning af revner i fuger og pudsede partier. Revnede sten og afdækninger udskiftes inden det afsluttende pudsarbejde. Ved reparationer benyttes sten og mørtel af samme beskaffenhed som det eksisterende.

Især den nederste del af muren er udsat for kraftige vejrpåvirkninger. Soklen har ofte et mindre fremspring i forhold til muren og kan være udført anderledes end resten af denne. Soklen har en arkitektonisk og en teknisk, beskyttende funktion. Ved anvendelse af granit, hårdtbrændte teglsten og hydraulisk mørtel som sokkelmateriale kan risikoen for opstigende fugt og deraf følgende frostskader mindskes.

Ved reparation af soklen hugges løstsiddende materiale og beskadigede sten væk, mens revner i fuger og puds kradses ud. Ved at anvende en luftkalkmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel som sokkelpuds - og endelig ikke en hård og tæt kalkcementmørtel - fungerer sokkelpudsen som et offerlag, hvor skaderne fra salte, fugt m.v. koncentrerer sig. Det er derfor vigtigt, at ældre, murede sokler ikke overfladebehandles med et tæt materiale som f.eks. sokkelasfalt. I stedet skal man kalke eller benytte trætjærefarve.

Er terrænet kommet for højt op ad soklen, skal jorden graves af, helst således at der kommer fald væk fra huset.

Man bør være meget opmærksom på den del af bindingsværkskonstruktionen, der ligger nærmest jorden, hvor en stadig fugtpåvirkning er med til at nedbryde træet.

For at beskytte bindingsværket bedst muligt skal det holdes tørt, hvorfor overfladebehandlingen er meget vigtig. Overfladen skal være vandafvisende, således at regnvand har vanskeligt ved at trænge ind, men skal samtidig være diffusionsåben, så bl.a. rumfugt samt den fugt, der trænger ind udefra gennem smårevner, kan passere ud til det fri. Plastmalinger er ikke velegnede, da de efter flere opmalinger bliver for diffusionstætte.

Den tidligere meget anvendte stenkulstjære er heller ikke velegnet, da den bliver hård og sprækker, hvorefter der kan trænge vand ind, som har svært ved at fordampe. Denne meget tætte type materialer kan derfor ikke anbefales.

Hvis bindingsværket skal tjæres, skal der anvendes trætjære. Til behandling af bindingsværk kan også anvendes kalk som på resten af huset.

Skulle der være opstået en mindre rådskade, udskæres det angrebne træ, og et nyt stykke isættes. Ved reparationer skal benyttes samme træsort, og åreretningen skal følge den eksisterende. Egetømmer stryges på sidefladerne med trætjære inden udmuring. Behandlingen holdes min. 1 cm fra forsiden, da tjæren ellers kan misfarve facaden.

Ved udmuring af tavl skal nye partier stå med samme overflade som de gamle, f.eks. vandskurede, kalkede, blank mur eller lignende. Langs kanterne skæres rent, således at mørtlen ikke dækker noget af tømmerets forside. Det må kraftigt frarådes at lukke huller i tømmeret med mørtel, da der bag mørtlen vil være gode betingelser for råd- og svampeangreb. Brug i stedet tjærekit. Se Trætjære

På grund af den udsatte beliggenhed er trapper ofte udført af hårde materialer som f.eks. natursten eller hårdtbrændt tegl.

Ved gennemgangen skal man undersøge, om stenene er revnede, om de ligger fast og har tætte fuger. Trinene må ikke have bagfald, da regnvand derved kan forårsage skader på trappen. Ved reparationer benyttes samme sten og mørtel som ved opførslen; en hydraulisk mørtel er stærk og velegnet til hårde sten. Se Mørtel

Overfladebehandlingen på det udvendige træværk gennemgås kritisk. Trænger vandet først ind, er der mulighed for udvikling af råd og svamp. Vinduernes kitning repareres, hvor den ikke er intakt, og flækruder udskiftes. Beslag afrenses for rust inden ny malerbehandling. Beslag og dørlåse smøres, samtidig med at eventuelle justeringer på hængsler eller høvling af kanter foretages for at sikre en let gang og en tæt lukning. Særlig på den nederste del af karme og rammer ses ofte råd- og svampeskader. Derfor er det særlig vigtigt, at malingen her er tæt og i orden.

Ved dobbeltrudesystemer med koblede rammer og forsatsvinduer skal vinduesrammerne være tætte mod det varme rum, f.eks. ved montering af tætningslister. For at skabe udluftning mellem rammerne, skal de udvendige vinduer derimod ikke være helt tætte. Se Energimæssig forbedring af vinduer

I mange bygninger indgår elementer af jern. Ved eftersynet skal gelændere, vinduer, ankre og andre dele af jern efterses omhyggeligt for begyndende rustdannelser. Angrebne partier afrenses med stålbørste til blankt jern, hvorefter der udføres malerbehandling. Først med jernmønje, derefter med mindst to efterfølgende malerbehandlinger. Man skal være særlig omhyggelig, hvor jern er indbygget i murværk, og hvor afrensning ved overgang mellem jern og murværk kan være vanskelig. Ved rustdannelse sker en ret betydelig rumfangsforøgelse med deraf følgende risiko for afsprængninger af murværket.

Vand- og centralvarmeinstallationer skal også efterses. En utæt radiatorventil eller en dårligt spændt udluftningsskrue på radiatoren kan forårsage omfattende vandskade, hvis den får lov at dryppe et stykke tid. Utætheder i rør, radiatorer m.m. skal naturligvis straks udbedres. Vandhaner og cisterner, der drypper, skal af ressourcemæssige grunde straks tætnes.

Titel

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse

Oplæg

Tekstoplæg: Leif Topsøe Jensen, arkitekt m.a.a. Fotos: Leif Topsøe Jensen, arkitekt m.a.a. og Peter Bering, arkitekt m.a.a. tegninger: Jens Chr. Varming, arkitekt m.a.a.

Ansvarlig institution, Copyright, redaktion og udgiver

Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet

Opdateret

December 2004

Yderligere oplysninger

Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00

Litteratur

Landhuset - Byggeskik og egnspræg. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. København 1975. Curt von Jessen, Niels Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig.

Byhuset - Byggeskik i Købstaden. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse, København 1980. Redigeret af Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig.