Industrikultur

Kulturarvsstyrelsen har sat fokus på:

• 25 nationale industriminder
• 161 regionale industriminder, der danner Industriens danmarkskort
• omdannelse og udvikling af fabrikker og havne
• museernes undersøgelser af industrimiljøer  

Styrelsen har nu særlig fokus på:

• de nationale industriminder som en resource i planlægningen
• udvikling af nyskabende undervisning om industrikultur som et samarbejde mellem museer og ungdomsuddannelsernes lærere og studerende

Industrikulturarv

Kulturarvsstyrelsen ser industrisamfundets historie som en vigtig del af Danmarks kulturarv og som en strategisk ressource i den fremtidige udvikling.

Kulturarvsstyrelsen arbejder derfor på at øge kendskabet til industrisamfundet og på at sikre, at et repræsentativt udvalg af industrier og industrilandskaber bliver undersøgt, formidlet og bevaret gennem brug.

Det gælder både industrisamfundets historie, dets virksomheder, institutioner og kulturer, bygninger og landskaber.  

Når styrelsen taler om industrisamfund er det især perioden fra 1840 til 1970, hvor en stadig større del af befolkningen blev beskæftiget indenfor industri og håndværk og hvor industrien prægede det øvrige samfund afgørende.

Der har også været industri før 1840, som f.eks. i Hellebæk og Usserød, og industrien har fortsat stor betydning. Alligevel er årene omkring 1840 og 1970  vendepunkter i forhold til samfundets udvikling.