Kommune - kend din kulturarv!

De fire projekter

Halsnæs Kommune

I Halsnæs Kommune har der været fokus på Frederiksværk, hvor industrien har sat sit tydelige præg. Byen har i mange år været kendt især for stålindustrien. Kommunen ville give borgerne historien tilbage om deres unikke by og den stolte historie om 250 års industri som et aktiv for fremtidig udvikling. 

Eksempler på resultater af projektet i Halsnæs Kommune:

• Kulturarven er blevet en fast del af planlægningen i Halsnæs Kommune. Konkret er det i den nye Kommuneplan 2009 for Frederiksværks vedkommende specificeret, at ”Byrådet vil skabe en sammenhængende by, hvor industrikulturen er omdrejningspunktet.”  

• Hver gang et nyt projekt indstilles til byrådet, bliver det screenet for kulturarvsmæssige aspekter - på lige fod med økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser. Kulturarven er indsat i den skabelon, kommunen anvender, når projekter indstilles for at sikre, at kulturarven er med i overvejelserne, hver gang der skal træffes beslutninger.  

• Kommunen og museet har i fællesskab udarbejdet strategien ”Stålsat kulturarv”. Den gør rede for udgangspunktet, sætter mål for den fremtidige udvikling og viser veje til at nå målene gennem konkrete projekter. Med strategien har kommunen fået et solidt værktøj til at sikre udviklingen af kommunen ud fra et kulturarvsperspektiv.  

• Interessen for kulturarven skabes allerede i barndommen. Halsnæs Kommune har taget konsekvensen og uddanner nu børn og unge som kulturarvsambassadører, der skal være med til at fortælle de gode historier og på længere sigt være med til at værne om kulturarvsværdierne.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune har med sin gamle kongeby en rig kulturarv samt landsbyer, herregårdsmiljøer, kirker og landskaber, der fortæller historien om tilblivelsen af Danmark som nation. Kommunen ville undersøge, hvordan kulturarvens potentiale kan bidrage til at skabe ny type af liv i købstæder og landsbyer.  

Eksempler på resultater af projektet i Vordingborg Kommune:

• Tre kvalitetskriterier er identificeret til, hvordan kan man inddrage kulturarven i den lokale udvikling.  1) Der skal være et kulturarvspotentiale. I landsbyen Lundby er kulturarven immateriel i form af fortællingen om Svend Gønge, og i købstaden Vordingborg er det især sporene efter Valdemar Atterdag, som giver byen sin identitet. 2) Der skal være – eller udarbejdes – en helhedsplan, som binder kulturarvsaktiviteterne sammen i en meningsfuld sammenhæng. 3) Der skal være nogle menneskelige og/eller økonomiske ressourcer til stede lokalt, for projekterne koster både penge og knofedt.

• Der er udviklet en tidslinje-metode som værktøj i planlægningen. Tidslinjen har vist sig gennem projektet at have stor værdi til at kortlægge og prioritere temaer og til at inddrage borgerne. Kommunen har besluttet at bruge tidslinje-metoden systematisk andre steder i forbindelse lokalplanlægningen for at sikre, at kulturarvsspor bliver integreret i planlægningen.  

• Involvering af borgerne har gjort kulturarven levende og nærværende. Involveringen af borgerne blev meget positivt modtaget. I evalueringen har borgerne blandt andet udtrykt, at ”den brede forståelse af kulturarven, som kom frem via de mange personlige oplevelser og familiehistorier har gjort arbejdet med kulturarven mere vedkommende”.

Det Sydfynske Øhav

Det ’Sydfynske Øhav’ dækker i denne sammenhæng over et formaliseret samarbejde mellem de fire kommuner: Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner.

I det Sydfynske Øhav er de fire kommuner gået sammen for at sætte fokus på den maritime kulturarv i øhavets havne. Havnene har hver sin historie og betydning, men den fælles fortælling har potentiale til at skabe en endnu stærkere profil for området.  

Eksempler på resultater af projektet i det Sydfynske Øhav:

• Danmarks Blå Hjerte. Projektet har skabt den fælles fortælling om Sydfyn som Danmarks blå hjerte. Fortællingen er udmøntet i et fælles logo, der samler de fire kommuner og fem havne. Logo og fortælling skal anvendes som udviklings- og markedsføringsplatform for de kommende projekter.

• Projektet har vist, at der er et potentiale i at benytte kulturarven som både identitetsskaber og udviklingsinstrument for ikke blot én kommune, men for en hel egn med flere kommuner involveret. På Sydfyn kan den fælles maritime kulturarv være med til at samle hele området om fælles udviklingsinitiativer.

• Som en del af projektet er den fysiske kulturarv i de fem havne blevet kortlagt i en fælles publikation, ”Den maritime kulturarv i det Sydfynske Øhav”.  Hermed bliver den tværgående og helhedstænkende tilgang til kulturarven og sammenhængen mellem havnene understreget. Publikationen bliver trykt og stillet gratis til rådighed for borgerne i de fire kommuner.

• Der er blevet udarbejdet en oversigt over den bevaringsværdige kulturarv for hver havn, som bl.a. skal bruges ved kommende temaplaner og som bidrag til kommuneplanerne. Processen har været frugtbar, men har også vist, at de fire kommuner og fem havne er meget forskellige steder i deres planlægning. Det er opfattelsen, at arbejdet har givet et nyttigt redskab for kommunernes planlæggere. Hvordan den maritime kulturarv indarbejdes i selve kommuneplanlægningen, er for tidligt at sige endnu – det vil først vise sig ved den kommende revision af kommuneplanerne.

Mariagerfjord Kommune

I Mariagerfjord Kommune har man ønsket at fortælle den samlede historie om fjorden. Tidligere var Mariager Fjord omgivet af flere kommuner, som nu er blevet til én. Ved at fortælle historien om fjorden kan man finde en fælles identitet, selvom man tidligere har boet i hver sin indbyrdes konkurrerende kommune.  

Eksempler på resultater af projektet i Mariagerfjord Kommune:

• Fjordens samlede udviklingshistorie er blevet kortlagt og beskrevet i det flotte fjordatlas, ”Dejlig er fjorden”. Det er en flot publikation, der oprindelig var tænkt til internt brug i kommunen, men som mange af kommunens borgere har taget til sig og er stolte af.  

• Fjordatlasset skaber et fælles sprog. Folk har vidt forskellig opfattelse af, hvad begrebet kulturarv dækker, og hvad kulturarven kan bruges til. I Mariagerfjord har Fjordatlasset skabt en fælles referenceramme for både borgere, politikere og forvaltning.  

• Kulturarven knytter borgerne sammen. Sammenhængskraften har endnu ikke været så udviklet blandt borgerne i den sammenlagte kommune. Men kulturarvssporene og fortællingerne i Fjordatlasset har været med til at styrke sammenhængskraften gennem en ny bevidsthed om fjordens betydning før, nu og i fremtiden.  

• Gennem projektet og publikationen har politikere og embedsmænd fået en form for ”kulturarvsbrille”, som de begynder at se projekter og processer igennem. På denne måde bliver kulturarven tænkt ind i de projekter og initiativer, der fødes i forvaltningerne, i byplanlægningen, i kommuneplanen og på turismeområdet.