Gode råd til havneplanlægning

Hvordan kan kulturarv bruges som en ressource i de kommende havneomdannelser? Helt overordnet gælder det om at vælge en strategi og skabe en vision for omdannelsesprocessen og havnens fremtid. Herunder finder Kulturarvsstyrelsen det vigtigt at:

• Finde havnens unikke historie
• Kortlægge kulturarven og dens tilstand
• Trække på ekspertise, når kulturarvsværdierne kortlægges
• Skabe dialog på tværs mellem havnens interessenter og aktører
• Vælge redskaber til at forme en god proces
• Skabe et fleksibelt plangrundlag, der kan imødekomme en lang omdannelsesproces
• Bruge midlertidige løsninger tidligt i processen

Kulturarven og dens spor fortæller historien i og om havnen. Ved at bruge kulturarven som en strategisk ressource i omdannelsen af havnene styrkes områdernes langsigtede udvikling. Ikke alle historier er lige vigtige, og nogle spor lader sig bedre bevare end andre. Det vigtige er at skabe overblik og finde netop den eller de historier, der er identitetsbærende for området.

I selve havnenes placering, udformning og infrastruktur ligger mange fortællinger gemt, og havnen som bydel er interessant. Ofte er den placeret midt i byen, men fremstår med en helt særlig karakter og udseende, der gør havnen væsentlig forskellig fra byens øvrige kvarterer. Havnen adskiller sig ved at være en portal til verden udenfor med sit særlige samspil mellem land og vand og mellem forskellige transportformer.

Havnens strukturer og elementer spænder fra den store til den lille skala og knytter sig til havnenes funktion: fra havnebassiner, kajmure, over jernbanespor, kraner, til pullerter, fortøjningsringe og maritime stednavne, der karakteriserer havnen og forbindelsesvejene mellem by og havn.

Havnenes bygningsmiljøer er helt særlige. De har udviklet og tilpasset sig efter funktionalitet og økonomi og afspejler industrialiseringens samfund. Blandt havnenes mest karakteristiske bygninger findes pakhuse, siloer, skibsværfter og kraftværker. Dertil kommer en lang række virksomheder, der har haft tradition for at være placeret på vores havne: fra cementfabrikker og slagterier til svære industrielle anlæg som stålvalseværket i Frederiksværk.

For at bruge kulturarven aktivt er det vigtigt at kende og kortlægge værdierne. En registrering og analyse af kulturarv og tilstand giver et godt beslutningsgrundlag for at træffe bevidste valg og fravalg. I det arbejde er det oplagt at samarbejde med museer og andre med særlig viden indenfor området.

Mange forskelligt rettede interesser og interessenter gør havneomdannelserne komplicerede og komplekse. Dialog på tværs mellem plan- og miljømyndigheder, ejere, havnebestyrelser, projektudviklere samt brugergrupper og borgere er vigtig for at skabe gode løsninger.

Undervejs i processen er det nødvendigt at gøre brug af en række værktøjer til aktivt at få inddraget kulturarven som ressource i omdannelsen. For hver enkelt havn er det vigtigt at tage stilling til, hvilke analyseredskaber man vil tage i brug, hvilken plantype der er mest egnet som styringsredskab - skal det være en fysisk og/eller strategisk plan? Og endelig er det vigtigt at vælge en organisationsform, der skaber den bedste dialog mellem de involverede aktører.

En dynamisk og trinvis udvikling er ofte at foretrække. Hvis alt sker på én gang, så lukker havneområdet sig for de kommende generationer, og mulighederne for at videreudvikle området vil løbende reduceres. Det er vigtigt, at der er plads til at blive klogere i processen. Spændende byområder har ofte udviklet sig langsomt, så hver generation har haft mulighed for at lægge sine lag oven på det eksisterende. Herved opstår områder, hvor de forskellige tiders historier kan aflæses i stedets tidslag.

Der er flere gode argumenter for at bruge midlertidigheden som et aktivt værktøj i havneomdannelserne. De midlertidige funktioner kan være med til at pege på nye anvendelsesmuligheder i et område. Ligesom midlertidigheden kan medvirke til at skabe liv og merværdi i funktionsforladte havneområder og skabe en opadgående værdispiral. Den midlertidige anvendelse giver mulighed for at lade borgerne (gen)opdage havnen.