Statslige interesser

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder for beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. I "Oversigt over statslige interesse i kommuneplanlægningen" er beskrevet de overordnede rammer, som kommunerne skal tage hensyn til i deres  planlægning, herunder også for varetagelse af de kulturhistoriske bevaringsværdier. Nedenfor kan man læse nærmere om disse rammer.

Statslige mål for kommunernes planlægning er,

• at de kulturhistoriske enkeltelementer – både monumenterne og de mere ydmyge spor – sikres.

• at de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne kulturmiljøerne – kortlægges, beskrives og sikres.

• at kirker og kirkeomgivelser, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet.

• at indsatsen retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i alle perioder, fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutiden. At der sker en formidling af kulturarven.

Kravene til kommuneplanerne om, at de skal indeholde retningslinier, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, fremgår af planlovens § 11 a, nr. 14.

Konkret betyder det, at regionplanernes kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne, skal overføres til kommuneplanen. For kulturmiljøerne gælder det redegørelsen for de bærende bevaringsværdier og kulturmiljøernes afgrænsning. For kirkeomgivelsernes vedkommende drejer det sig om dokumentationen af landkirkernes betydning i landskabsbilledet og kirkeomgivelsernes udstrækning.

Regionplanernes retningslinier for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer og beskyttelse af kirkernes fremtræden samt sikring af øvrige kulturhistoriske interesser skal ligeledes fastholdes i kommuneplanerne.

I kommuneplanen skal der udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet. Det vil være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted. Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 14.

I kommuner, der i samarbejde med Kulturarvstyrelsen eller selv gennemfører en kortlægning og registrering af bymiljøer og  bygninger efter bevaringssystemet SAVE, skal de bevaringsværdige bygninger angives i kommuneplanen. Kulturministeriets  bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i  kommuneplanen BEK838 af 03.10.2002.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinier og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer og af områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder med henblik på at sikre bygningernes og fortidsmindernes omgivelser mod forringelse. Planlovens § 11 b stk. 1 nr.2.

De udpegede bebyggede strukturer og kulturmiljøer skal angives på kortbilag til kommuneplanen, jf. "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen",  kapitel 4. Planlovens § 11, stk. 3.

Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for byernes bebyggede strukturer, herunder for sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk og karakteristika, hvor det har direkte konsekvenser for planens indhold. Planlovens § 11 e, stk. 1 nr. 3.

Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for den arkæologiske kulturarv. Museumslovens kap. 8 og 8a.

Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Museumsloven § 23, stk.1.

Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Museumsloven § 23, stk.2.

Kommunerne kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd med henblik på at understøtte arbejdet med de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier. Museumslovens § 23 a.