Krystalgade
Krystalgade, Københavns Kommune, 2000
Lokalplanen omfatter en både kulturhistorisk og arkitektonisk bevaringsværdig karré i det indre København, med eksempler på de gamle ’Ildebrandshuse’ og ’klassiske borgerhuse’. Lokalplanen skal bl.a. muliggøre en løbende modernisering af bebyggelsen.
Lokalplanens område
Lokalplanen dækker en karré i det indre København. Karréen består af boligejendomme, enkelte butikker og offentlige formål.
Lokalplanens hovedindhold
Formålet med lokalplanen er at sikre områdets bevaringsværdige bebyggelser, facadeudtryk m.v. Lokalplanen har endvidere til formål at sikre, at bebyggelsen kan moderniseres, f.eks. med udnyttelse af egnede tagetager, med respekt for bebyggelsens historiske og arkitektoniske særpræg.
Forarbejder
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en SAVE-registrering.
Detaljeringsgrad
Lokalplanens bestemmelser bygger på en beskrivelse af forskellige bygningstypologier og har til formål at fastholde disses karakteristiske træk.
Planens form, grafik og illustrationer
Lokalplanen indeholder ingen redegørelse, men kun lokalplanbestemmelser med tilhørende kortbilag. Herudover indeholder lokalplanen en fin beskrivelse af områdets bygningstyper. Der er kun få, men velvalgte illustrationer.







