Havnerelateret bymidte
Langt den største del af de danske bymidter ligger ved kysten, men kun en del af dem har en kulturhistorisk tilknytning mellem havn og by. I disse planer er der særlig fokus på mødet mellem havn og by og havnens arkitektoniske afsmitning på bymidtens kulturhistoriske træk.
Bevaring og videreudvikling af Gudhjem-Melsted, Bornholms Regionskommune
Lokalplanen er et eksempel på en omfattende og grundig plan for en by i et meget karakteristisk landskab, og som har en tæt sammenhæng til havnen.
Dragør gamle bydel, Dragør Kommune
Lokalplanen, der omfatter en af landets mest velbevarede skipperbyer, er grundig med relativt restriktive bestemmelser for bygningernes arkitektoniske fremtræden. Forud for udarbejdelsen af lokalplanen har der gennem årtier været gennemført bevaringsinitiativer.
Rammelokalplan for Skælskør Bymidte, Slagelse Kommune
En lokalplan for en karakteristisk, mindre havneby. Lokalplanen er suppleret med en vejledning, der i tekst og tegning viser, hvad byrådet vil med planen.







