Gudhjem

Bevaring og videreudvikling af Gudhjem-Melsted, Bornholms Regionskommune, 2008  

Lokalplanen omfatter et homogent og velbevaret bymiljø, der med den karaktergivende topografi og klippekyst har haft stor betydning for bebyggelsens placering af udformning.  

Lokalplanens område

Lokalplanen omfatter en stor del af Gudhjem og hele Melsted.

 

Lokalplanens hovedindhold

Formålet med lokalplanen er at bevare Gudhjem-Melsteds særegne bymiljøer, herunder karakteristiske gadeforløb, offentlige byrum og friarealer, havnefront, byens samspil med landskabet og den biologiske mangfoldighed. Bestemmelserne er omfattende og har både et bevarende formål og til opgave at styre nyt byggeri.  

Forarbejder

Lokalplanen er baseret på en kortlægning fra 2002 af øens bevaringsværdige bygninger og bymiljøer gennem SAVE-metoden.  

Detaljeringsgrad

Lokalplanen er omfattende, og redegørelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af fire af de seks bygningskategorier, som er blevet registreret på Bornholm.  

Planens form, grafik og illustrationer

Lokalplanen beskriver i fotos byens karakter og arkitektur. Kortbilagene er klare, tydelige og lette at forstå.  

Sidst opdateret  2.01.2012