Skælskør

Rammelokalplan for Skælskør Bymidte, Slagelse Kommune, 2006  

Lokalplanen omfatter bymidten og havneområdet, der tilsammen udgør en karakteristisk mindre dansk havneby.  

Lokalplanens område

Lokalplanen omfatter det historiske bymiljø med en række bevaringsværdige huse samt havneområdet, der er tæt omkranset af bymidten.  

Lokalplanens hovedindhold

Lokalplanen har til formål at sikre bymidtens bevaringsværdige bymiljøer, bebyggelsen, gårdrum, pladser og større træer gennem bevaringsbestemmelser. Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse eller ombygninger opføres i harmoni med den oprindelige byggetradition.  

Forarbejder

Den første lokalplan for bevaring af bymidten blev udarbejdet i 1991. Siden er lokalplanen blevet revideret med tillæg nr. 1, og der er udarbejdet en vejledning, som i tekst og tegning redegør for, hvad man kan forvente at få tilladelse til.  

Detaljeringsgrad

I vejledningen, der hører til lokalplanen, er der en meget grundig gennemgang af husenes arkitektur og skiltene i byen.  

Planens form, grafik og illustrationer

Vejledningen, der hører til lokalplanen, er rigt illustreret med fotos og tegninger, der viser, hvordan Byrådet ønsker, at byen skal se ud.    

Sidst opdateret  2.01.2012