Ballum

Østerende- og Vesterende Ballum, Tønder Kommune, 2009  

Lokalplanen omfatter to sammenvoksede landsbyer med hver sin velbevarede bebyggelses- og bygningsstruktur, Landsbyerne er placeret i meget fin sammenhæng med det omgivende landskab.  

Lokalplanens område

Lokalplanen omfatter to sammenvoksede landsbyer med en velbevaret vejstruktur, og hvor såvel bebyggelsesstrukturen som langt de fleste bygninger må karakteriseres som bevaringsværdige. Dog er en del af bygningerne ombyggede. Bebyggelsen har en markant landskabelig placering, der dominerer oplevelsen af landsbyen.  

Lokalplanens hovedindhold

Lokalplanens formål er at sikre samspillet mellem bebyggelsen og landskabet samt sikre de bærende bevaringsværdier og de egnstypiske bygninger. Planen anviser desuden enkelte byggemuligheder, der indordner sig i forhold til bevaringsværdierne og det omgivende landskab. Lokalplanen indeholder en vejledning med beskrivelse af bygningstypologier.  

Forarbejder

Lokalplanen er udarbejdet på grundlag af kortlægningen i Kulturarvsatlasset for Vadehavet, samt på baggrund af en SAVE-registrering.  

Detaljeringsgrad

Lokalplanen indeholder detaljerede bestemmelser for eksisterende og nye bygninger, samt en grundig redegørelse med beskrivelser af områdets historie og byggestilarter. Den medfølgende detaljerede vejledning kan bruges af ejere mv. i forbindelse med bygningsvedligeholdelse, ombygninger og nybyggeri.  

Planens form, grafik og illustrationer

Lokalplanen er meget detaljeret i beskrivelsen af bebyggelse, historie og områdets kulturmiljø.

Sidst opdateret  2.01.2012