Klitgårde

Bevarende lokalplan for klitgårde, Ringkøbing Kommune, 2005  

Lokalplanen omfatter ni velbevarede klitgårde og gårdenes nærmeste omgivelser. Gårdene, som har udviklet sig i tæt samspil med landskabet, det særlige vejrlig og levevilkårene på egnen, danner sammen med det omgivende klitlandskab et unikt kulturmiljø. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Holmsland og Ringkøbing Kommuner samt Miljøministeriet, Kulturministeriet og Raadvad-Centeret, idet der blev udarbejdet en tilsvarende lokalplan i den tidligere Holmsland Kommune.   

Lokalplanens område

Lokalplanens område omfatter et større sammenhængende klitlandskab langs Vesterhavet. De ni gårde ligger spredt i landskabet og udgør en række spredtliggende delområder.  

Lokalplanens hovedindhold

Lokalplanen har til formål at bevare de ni bevaringsværdige klitgårdes form og facadeudtryk samt den særlige fritliggende struktur, gårdene udgør i landskabet. Lokalplanen fastlægger anvendelse af driftsbygninger til andre formål, når deres oprindelige formål ophører.  

Forarbejder

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en SAVE-registrering.

Detaljeringsgrad

Lokalplanen er meget grundig i både redegørelse og bestemmelser.  

Planens form, grafik og illustrationer

Lokalplanen er flot, velillustreret og har gode, læsbare kortbilag.    

Sidst opdateret  2.01.2012