Skovbakkevej m.fl.

Skovbakkevej m.fl. i Hasseris, Aalborg Kommune, 2006  

Lokalplanen omfatter et attraktivt villakvarter i Aalborg fra omkring 1900 tallet. Området indeholder mange eksempler på god arkitektur og gedigent bygningshåndværk.  

Lokalplanens område

Lokalplanen omfatter et villaområde i Hasseris, sydvest for Aalborg centrum. Området grænser op til et større parkområde.  

Lokalplanens hovedindhold

Formålet med lokalplanen er at udpege bevaringsværdig bebyggelse og at sikre, at om- og tilbygninger respekterer bygningernes arkitektur. Herudover skal lokalplanen skabe et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen.  

Forarbejder

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en SAVE-registrering.  

Detaljeringsgrad

Lokalplanen er meget omfattende og indeholder en grundig typologisering af villabebyggelsen inden for området. Redegørelsen indeholder en række stilblade, der redegør for de forskellige stilretninger inden for området, samt en beskrivelse af bygningsudtryk.  

Planens form, grafik og illustrationer

Lokalplanen er rigt illustreret med fotos af både bygningsudtryk og eksempler på villabebyggelse fra forskellige tidsperioder.  

Sidst opdateret  2.01.2012